Analyse af kommunens økonomiske risikobillede

Baggrund

Det fremgår af budgetaftalen for 2026-2029, at der skal udarbejdes en analyse af kommunens
samlede økonomiske risikobillede med fokus på indtægter, udgifter, aktiver, passiver mv.
Garantiforpligtigelser indgår også i analysen, som skal danne grundlag for vurderingen af
kommunens økonomiske robusthed samt den videre udvikling af budgetmålsætningerne og
den finansielle politik.
Ændringer af de forskellige elementer kan påvirke kommunens økonomiske handlemuligheder
og finansiering af drift og investeringer.
Økonomiske risici
De største økonomiske risici er knyttet til kommunens indtægtsgrundlag. Særligt udviklingen i
ejendomsskatterne og den kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet kan få
væsentlig betydning for kommunens fremtidige indtægter. Faldende indtægter vil kræve
tilpasninger af udgifter, anlægsniveau eller skatteniveau. Det er vanskeligt p.t. at sætte tal på

risikoen, men til sammenligning udgjorde kommunens tab på den seneste reform ca. 115 mio.
kr. i 2021. Ved tidligere reformer har kommunerne fået mulighed for at neutralisere eventuelle
tab med skattestigninger.
På udgiftssiden udgør det specialiserede socialområde den væsentligste risiko. Området er
præget af stigende udgifter på landsplan. Risikoen bliver særlig stor, hvis udgiftsudviklingen i
Rudersdal Kommune overstiger udviklingen i resten af landet uden tilsvarende kompensation
gennem økonomiaftalerne. Udfordringerne håndteres løbende i budgetprocessen.
I budgettalen for 2026-2029 blev afsat midler til renovering af kommunens nuværende
bygningsmasse og vejnet. Midlerne skal sikre en langsigtet planlægning og indgå i en
renoveringsplan på tværs af områderne. Analysen bekræfter behovet for midler til renovering
og vedligehold. Det årligt vedtagne løft til renovering og vedligeholdelse er derfor også
videreført i investeringsoversigten i budgetforslaget for 2027-2030.
Aktiver og passiver
Analysen gennemgår kommunens balance, som viser kommunens aktiver (ejerskab af
selskaber, bygninger, investeringer mv.), passiver (gæld og andre forpligtigelser) og
egenkapital. Egenkapitalen er et udtryk for kommunens økonomiske styrke og er positiv,
hvilket betyder, at en stor del af kommunens aktiver er finansieret uden lån.
Posterne på balancen vurderes ikke aktuelt at udgøre en væsentlig økonomisk risiko, men fald
i aktivernes værdi eller stigninger i gælden vil svække kommunens økonomiske robusthed. Det
betydelige vedligeholdelsesbehov på kommunens bygninger er et eksempel på, at aktivernes
værdi udfordres over tid.
Kommunens langfristede tilgodehavender forventes at falde som følge af boligejernes indfrielse
af lån til betaling af ejendomsskatter. Boligejerne har siden 2024 indfriet lån for 50-60 mio. kr.
årligt. Provenuet anvendes til tilsvarende, ekstraordinære afdrag på kommunens gæld, som
derfor forventes reduceret væsentligt fra 862 mio. kr. i regnskab 2025 til ca. 530 mio. kr. i 2030.
Derved undgås, at fremtidige skatteborgere finansierer lån, der er optaget til tidligere
generationers skatteudskydelser.
Garantistillelser
Rudersdal Kommune har stillet lånegarantier til forsyningsselskaber, almene
boligorganisationer og i mindre omfang eksterne foreninger.
Forvaltningen vurderer, at der generelt ikke er væsentlige risici forbundet med kommunens
garantier til almene boligorganisationer og forsyningsselskaber, så længe kommunen løbende
følger op på investeringer og økonomi. I begge tilfælde understøttes økonomien af et stabilt
kundegrundlag i form af hhv. lejere og brugere af forsyning af fx vand og varme.
På baggrund af de fortsatte risici på forsyningsområdet anbefaler forvaltningen at opretholde
risikopuljen på 100 mio. kr. i budget 2026-2029, da der fortsat er et konkret behov for at
afsætte en reserve til området.
Kommunen stiller også garantier til kultur- og idrætsforeninger. Disse garantier er mere

risikofyldte end garantier til forsyningsselskaber pga. risiko for tab af medlemmer, men udgør
kun 13 mio. kr. i alt og vurderes derfor samlet set at indebære en begrænset økonomisk risiko.
Betydning for budgetmålsætningerne
Rudersdal Kommune har målsætninger for det strukturelle driftsoverskud og den
gennemsnitlige likviditet. Målsætningerne skal sikre finansiering af anlæg, gældsafvikling og en
tilstrækkelig økonomisk buffer.
Forvaltningen anbefaler, at målsætningen for det strukturelle driftsoverskud på 180-230 mio. kr.
i 2027 øges til 200-250 mio. kr., da der de seneste fire år har været bruttoanlægsudgifter og
afdrag på ca. 240 mio. kr. i gennemsnit. Der er desuden ønsker om et højt anlægsniveau
generelt, fx ift. udviklingsplanen for Birkerød (§ 17, stk. 4-udvalget for Birkerød Idrætscenter og
Birkerød Gymnasium). Et højt anlægsniveau forudsætter derfor, at der generelt budgetteres i
den høje ende af intervallet. Det gælder også, selv om afdrag på gæld forventes at falde med
ca. 10 mio. kr. årligt frem mod 2030 og vil falde yderligere, når staten overtager kommunernes
udlån til boligejerne til betaling af ejendomsskatter (se afsnit nedenfor). Målsætningen bør
genbesøges, når vilkårene for overtagelsen er kendt.
Analysen viser også, at den nuværende likviditetsmålsætning kan være utilstrækkelig ved flere
samtidige økonomiske stød eller hvis kommunen skal have handlefrihed til at foretage køb eller
andre anlægsinvesteringer, hvis behovet opstår på kort sigt. Forvaltningen anbefaler derfor, at
målsætningen ændres til minimum 175 mio. kr. i 2027, og at den fortsat forhøjes med 5 mio. kr.
årligt i budgetperioden. Den nuværende målsætning er 105-155 mio. kr. i 2027. 175 mio. kr.
svarer til 3.000 kr. pr. indbygger, hvilket svarer til KLs "tommelfingerregel", men i øvrigt ikke er
et højt niveau sammenlignet med de øvrige kommuner. De 175 mio. kr. bør derfor betragtes
som et minimum.
Det strukturelle driftsoverskud og anlægsniveauet kan variere betragteligt imellem årene pga.
fx midlertidige, ekstraordinære indtægter eller konkrete anlægsprojekter. Derfor består
målsætningen for driftsoverskuddet af et interval. Likviditetsmålet handler om kommunens
betalingsevne, hvor en overskridelse kan medføre en mere direkte konsekvens for kommunens
drift. Derfor er denne målsætning en minimumsgrænse. Forvaltningen anbefaler, at man
generelt i forbindelse med den årlige budgetproces vurderer, om der er behov for at justere
målene.
Betydning for den finansielle politik
De ekstraordinære afdrag på kommunens gæld betyder, at den langfristede gæld forventes
reduceret væsentligt i de kommende år. Udviklingen kan blive forstærket, når staten som
forudsat i ejendomsskatteloven overtager borgernes ejendomsskattelån. Det sker tidligst i
2028. Uanset tidspunktet peger udviklingen mod en markant lavere gæld, hvilket reducerer
renterisikoen og svækker relevansen af de nuværende risikomål i den finansielle politik.
Forvaltningen vil fremlægge forslag til en revideret finansiel politik i efteråret, som tager højde
for den ændrede gældsportefølje.

Indstilling

Direktionen foreslår,
1. at analysen forelægges til orientering,
2. at Økonomiudvalget anbefaler, at målsætningen for det strukturelle driftsoverskud
øges til 200-250 mio. kr. om året, og
3. at Økonomiudvalget til budgetforhandlingerne anbefaler, at målsætningen for den
gennemsnitlige likviditet ændres til 175 mio. kr. fra 2027, og at målet årligt opjusteres
med 5 mio. kr.

Beslutning

Økonomiudvalget tiltræder direktionens forslag.