Finansiel politik - 1. halvårsrapport 2026

Sagsfremstilling

Den finansielle politik sætter rammerne for, hvordan kommunen kan investere sin ledige kapital
samt styre kommunens låntagning i forhold til renteudgifter og risiko.
Kommunen skal ifølge politikken realisere en forsigtig finansiel strategi. Investeringer
foretages, så afkastet er størst muligt med begrænset risiko. Minimum 80 pct. af midlerne
under ekstern kapitalforvaltning skal placeres i danske stats- eller realkreditobligationer. Op til
20 pct. kan placeres i virksomheds- eller kreditobligationer, mens 10 pct. særskilt kan placeres
i aktier. Investeringerne forvaltes af to eksterne kapitalforvaltere, Nykredit og Danske Bank.
Politikken fastlægger endvidere de etiske retningslinjer for aktivt ejerskab af investeringerne,
som forvalterne skal leve op til. De etiske retningslinjer vedrører de op til 20 pct. af porteføljen,
der ikke investeres i danske stats- og realkreditobligationer.
Passiver (optagelse af lån mv.) plejes med et tilsvarende forsigtigt sigte. Lån optages enten
med fast eller variabel rente, hvoraf fast rente defineres som en rentefastsættelse ud over 1 år.
Kommunen anvender ikke komplicerede finansielle instrumenter som optioner og futures i
lånoptagningen. Den nuværende politik har et mål om at kommunens gæld består af minimum
20 pct. fastforrentet gæld. Kommunens andel af fastforrentet gæld er på 44 pct.
Den gældende finansielle politik for blev vedtaget i august 2022. Forvaltningen vil fremlægge
en opdateret politik til den nye Kommunalbestyrelse til beslutning i oktober 2026.
Forvaltningen fremlægger halvårsrapporter med status på politikken i august og februar.
Rapporten for 1. halvår 2026 er vedlagt som bilag. Rapporten er opdelt i tre dele:
1. Placeringsporteføljen/investeringer (aktiver)
2. Låneporteføljen (passiver)

3. Overordnede risikomål.
Placeringsporteføljen/investeringer (aktiver)
Markedsværdi
Kommunens investeringer havde pr. 30. juni 2026 en samlet markedsværdi på 497,2 mio. kr.
Tabellen nedenfor viser markedsværdien siden 2022.
Kapitalaftaler (mio. kr.)

Markedsværdi

2026, 1. halvår

Nykredit*

Danske Bank

SEB*

I alt

* SEB’s hidtidige mandat blev overdraget til Nykredit ved årsskiftet 2022/2023.
Markedsværdien på 497,2 mio. kr. er 113,8 mio. kr. højere end i 2022. Det skal dog bemærkes
at markedsværdien faldt med ca. 9,0 pct. Fra 2021 til 2022. Afkastet har generelt set være
positivt siden 2022, hvor Rudersdal Kommune i lighed med andre investorer havde et negativt
afkast pga. en generel stigning i obligationsrenterne. Der er siden 2023 tilføjet ca. 44 mio. kr. til
porteføljen, som stammer fra tidligere deponerede midler fra salget af forsyningsvirksomheden
HMN Naturgas i 2017-2019. Fraregnet dette beløb er markedsværdien steget med 69,8 mio.
kr. siden 2022.
Afkast
Der har i første halvår af 2026 været et positivt afkast på kapitalaftalerne på 11,1 mio. kr.
fordelt med 9,3 mio. kr. fra Nykredit og 1,8 mio. kr. fra Danske Bank. Tabellen nedenfor viser
resultatet for aftalerne i perioden 2022-2026.
Afkast (mio. kr.)

Afkast (pct.)

2026-afkast ift.
benchmark (pct.
Point)

Nykredit

Danske
Bank

I alt

Nykredits portefølje er sammensat af 89 pct. obligationer og 11 pct. aktier. Afkastet på 9,3 mio.
kr. er højere end benchmarket. Afkastet fra obligationerne har isoleret betragtet været
fornuftigt, mens aktieafkastet har været relativt højt. Det betyder, at porteføljens samlede
afkast er 0,5 pct.-point højere end benchmarket. Forvalterne bliver ikke målt op imod det
samme benchmark, da sammensætningen af porteføljerne er forskellige.
Det hører med til historien, at benchmarket i denne sammenhæng er et hårdt
sammenligningsgrundlag, da det udgøres af et indeks for aktier generelt og ikke tager højde
for, at aktierne hos Nykredit skal leve op til kommunens standarder for aktivt ejerskab (se afsnit
nedenfor).
Danske Bank investerer kun i obligationer og har 2025 haft et relativt beskedent afkast på 1,0
pct., hvilket er det samme som benchmarket for porteføljen.
Afkastet har generelt set være positivt siden 2022, hvor Rudersdal Kommune i lighed med
andre investorer havde et negativt afkast pga. en generel stigning i obligationsrenterne. Det
gav kursfald på de fleste obligationer.
Muligheden for at investere i aktier har været en del af den finansielle politik fra ultimo 2022.
Aktierne er med til at sprede risikoen, da vi fordeler midlerne på flere aktivklasser. Aktierne
udgør p.t. 7,7 pct. af den samlede forvaltede formue. Aktierne bidrog i høj grad til de positive
afkast i 2023-2025 og har haft en positiv påvirkning på porteføljen generelt. Aktierne har også
bidraget positivt i første halvår 2026.
Aktivt ejerskab
Kommunen har som målsætning at opnå højest muligt afkast og samtidig være en ansvarlig
investor. Kapitalforvalterne skal følge en række internationalt anerkendte rammer for aktivt
ejerskab, herunder standarder udarbejdet af FN og OECD om menneskerettigheder,
arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.
Kommunen investerer bl.a. ikke i virksomheder, der er omfattet af internationale sanktioner,
krænker menneskerettigheder, producerer våben mv. Der er krav om, at virksomhederne skal
støtte udryddelse af børnearbejde og tvangsarbejde, fremme miljømæssig ansvarlighed mv.
Kapitalforvalterne har tilkendegivet, at de overholder rammerne i den finansielle politik.
Risiko
Forvalterne skal administrere efter en række risikomål for at leve op til den forsigtige finansielle
strategi. I den finansielle politik fra august 2022 er renterisikoen blevet begrænset yderligere
for at undgå så store tab på obligationerne som i 2022. Det betyder omvendt, at der ikke opnås
så store gevinster, når renterne falder.
Risikomålene på kapitalporteføljen er alle overholdt, jf. de opstillede tabeller i bilagene.
Låneporteføljen (passiver)
Restgæld
Kommunens samlede låneportefølje (langfristet gæld) hos KommuneKredit havde en restgæld
på 619,3 mio. kr. pr. 30. juni 2026, hvilket er et fald på 3,2 mio. kr. siden ultimo 2025.

Kommuner kan kun optage lån til afgrænsede formål som energibesparende foranstaltninger,
køb og indretning af flygtningeboliger mv. Der er i maj 2026 optaget et lån på 11,3 mio. kr. til
finansiering af anlæg af energisparende foranstaltninger i 2025. Der er herudover afdraget ca.
38 mio. kr. på de eksisterende lån, som budgetteret, mens der er budgetteret med en
ekstraordinær indfrielse lån for 58,7 mio. kr. Den ekstraordinære indfrielse blev besluttet med
budgettet for 2025-2028 og har bl.a. til hensigt at opretholde et sundt forhold imellem
kommunens samlede lån og langfristede tilgodehavender. Sidstnævnte reduceres i disse år, da
boligejerne løbende tilbagebetaler kommunale lån til betaling af ejendomsskatter, jf.
Økonomiudvalget den 12. november 2025. På den baggrund forventes låneporteføljen at
udgøre 543 mio. kr. med udgangen af 2026 og forventes at falde yderligere i de kommende år
pga. de ekstraordinære afdrag på lånene.
Andelen af fastforrentet gæld er 44 pct. og dermed over minimumsgrænsen på 20 pct. i den
finansielle politik.
Risikomål
Det vigtigste risikomål i den finansielle politik er nettovarigheden, som viser, om der er balance
i risikoen i aktiv- og passivporteføljen set under ét. Nettovarigheden er -1,3 pct. af
låneporteføljen, hvilket er inden for det påkrævede interval mellem -5 og 5. Varigheden
(rentefølsomheden) er et udtryk for, hvor meget kursværdien ændrer sig ved en renteændring
på 1 procentpoint. Varighedsmålet skal begrænse udsving i porteføljen ved ændringer i renten
- både i positiv og negativ retning.
Varigheden på selve låneporteføljen er 1,2, hvilket er uden for det påkrævede interval mellem
2 og 6. Der er tale om en mindre afvigelse, men ikke et væsentligt problem i sig selv, da
effekten på kursværdien er begrænset. Det betyder i praksis, at gevinsten ved en rentestigning
(fald i kursværdien af lånene) er lidt mindre end den nedre grænse på 2. Til gengæld er tabet
ved et rentefald (stigning i kursen på lånene) også mindre end ved den nedre grænse på 2.
Forvaltningen har orienteret om dette forhold i de seneste halvårsrapporter om den finansielle
politik.
Risikomålet har været en del af den finansielle politik i en længere årrække, men giver i praksis
et for snævert vindue at disponere inden for, når det billigste lån skal vælges. Hvis
varighedsmålet skal overholdes i den aktuelle situation, indebærer det fx, at der skal optages
nye fast-forrentede lån i en periode, hvor kommunen allerede har en høj andel af fastforrentede
lån og hvor den lange udlånsrente er forholdsvis høj.
Forvaltningen vil i forbindelse med opdatering af den finansielle politik i efteråret overveje en
justering af risikomålene på låneporteføljen. Det skyldes også, at låneporteføljen forventes at
falde markant i de kommende år pga. de ekstraordinære afdrag. Det reducerer renterisikoen og
svækker relevansen af de nuværende risikomål i den finansielle politik, jf. også dagsordenssag
til Økonomiudvalget august 2026 om analyse af kommunens økonomiske risikobillede.

Indstilling

Direktionen foreslår, at sagen forelægges til orientering.

Beslutning

Økonomiudvalget tiltræder direktionens forslag.