Besluttet 9. september, Børne- og Skoleudvalget, Rudersdal
Økonomisk tildelingsmodel på Dagtilbudsområdet
Som en del af konstitueringsaftalen fremgår det, at daginstitutionerne i Rudersdal Kommune skal have større fokus i Børne- og Skoleudvalget, og at partierne bag konstitueringsaftalen ønskede at ”vedtage en ny tildelingsmodel på daginstitutionsområdet, så der sikres en stabil driftsøkonomi”.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget, Rudersdal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Besluttet. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Det fremgik af konstitueringsaftalen, at daginstitutionerne i Rudersdal Kommune skal have
større fokus i Børne- og Skoleudvalget i denne valgperiode, og at partierne bag
konstitueringsaftalen ønskede at ”vedtage en ny tildelingsmodel på daginstitutionsområdet, så
der sikres en stabil driftsøkonomi”.
Allerede i forbindelse med budgetaftalen for 2026 blev det besluttet at flytte skolestart fra 1.
maj til 1. august, fra 2027. På dagtilbudsområdet vil den ændrede skolestart bl.a. løse den
budgetudfordring børnehusene har når børnetallet, og dermed budgettet, falder fra maj pga.
den tidlige skolestart, samtidig med at de unge medhjælpere typisk først stopper i forbindelse
med deres studiestart i september.
Børne- og Skoleudvalget er (sammen med den øvrige kommunalbestyrelse) på
budgetseminaret i april 2026 og efterfølgende på møde d. 10. juni 2026 blevet præsenteret for
tildelingsmodellens grundlæggende principper om
Pengene følger barnet
Mål og rammestyring
Stram kapacitetsstyring
På Børne- og Skoleudvalgets møde d. 10.6.2026 var der generel opbakning til at fastholde
ovennævnte principper. Budgetmateriale fra 2025, som blev forelagt Børne- og Skoleudvalget
d. 10. juni 2026 viser, at der de facto ikke sker større udsving i børnehusenes budgetter i løbet
af året, som følge af ændrede børnetal, der opdateres månedligt. Der blev i udvalget udtrykt
bekymring for om de månedlige justeringer af særligt de selvejende institutioners budgetter
kunne skabe unødig usikkerhed for budgetstyringen.
Forvaltningen foreslår derfor, at de selvejende institutioners budgetter fremover justeres
kvartalsvis i stedet for månedligt, såfremt de selvejende institutioner måtte ønske det, for at
reducere usikkerheden om budgettet hen over året.
Indstilling
Direktionen foreslår, at administrationen af tildelingsmodellen på Dagtilbudsområdet
ændres, så de selvejende institutioners budgetter fremover opdateres kvartalsvis såfremt
institutionerne ønsker det.
Beslutning
BØRNE- OG SKOLEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag
Freja Lockenwitz (B) deltog ikke under sagens behandling
Kilde: Rudersdal Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.