Besluttet 16. september, Økonomiudvalget, Rudersdal
Lånegaranti til Novafos
Novafos Vand Rudersdal A/S og Novafos Spildevand Rudersdal A/S har søgt om kommunal lånegaranti på op til 180,9 mio. kr. fordelt med 44,8 mio. kr. til vandselskabet og 136,1 mio. kr. til spildevandselskabet. Investeringerne er i overensstemmelse med Novafos' investeringsaftale for 2026.
Kort fortalt
- Forslaget
- Rudersdal Kommune meddeler Novafos Vand Rudersdal A/S og Novafos
- Der gives en negativ tillægsbevilling vedrørende stiftelses- og garantiprovision på
- Hvem
- Økonomiudvalget, Rudersdal Kommune
- Hvornår
- Onsdag 16. september 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalget indstiller direktionens forslag tiltrådt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ansøgning om lånegaranti
Med baggrund i forventede investeringer i 2026 i Novafos Vand Rudersdal A/S og Novafos
Spildevand Rudersdal A/S har Novafos søgt om kommunal lånegaranti på op til 180,9 mio. kr.
fordelt med 44,8 mio. kr. til vandselskabet og 136,1 mio. kr. til spildevandselskabet.
Rudersdal Kommune garanterer i forvejen for lån på i alt 435,0 mio. kr. pr. september 2026 i de
to selskaber.
Investeringerne er i overensstemmelse med de politisk vedtagne strategier, herunder
investeringsaftalen for 2026, jf. Kommunalbestyrelsen 29. oktober 2025 (punkt 22).
Investeringerne har bl.a. til hensigt at opretholde forsyningssikkerhed for drikkevand og at
udskifte og separatkloakere kloaksystemet i Rudersdal Kommune for bl.a. at klimasikre og
fjerne overløb til vandløb, søer og Øresund.
Økonomien i de to selskaber blev fremlagt i Kommunalbestyrelsen den 29. april 2026 i
forbindelse med dagsordenssag om Novafos Holding A/S - Generalforsamling.
Novafos Vand Rudersdal A/S' regnskab for 2025 viste et overskud på 4,8 mio.kr. og en
egenkapital på 155,7 mio. kr. Novafos Spildevand Rudersdal A/S' regnskab for 2025 viste et
overskud på 24,3 mio. kr. og en egenkapital på 945,5 mio. kr.
Novafos Spildevand Rudersdal A/S og Novafos Vand Rudersdal A/S er – ligesom andre
vandselskaber i Danmark – underlagt en omfattende økonomisk statslig regulering.
Reguleringen stiller bl.a. krav om, at selskabernes indtægter skal holde sig inden for fastsatte
økonomiske rammer, der årligt udmeldes af Vandsektortilsynet.
Juridiske og økonomiske aspekter ved kommunal garantistillelse
Det er lovligt og forudsat i reguleringen, at vandselskaber finansierer deres
anlægsinvesteringer via lån, herunder lån i KommuneKredit. Vandsektorlovens § 16 giver
kommunen adgang til at garantere lån til investeringer i vandselskabets hovedvirksomhed
forudsat, at lånet kan indregnes i vandprisen (taksten).
Garantien gør det muligt for vandselskabet at optage lån på gunstige vilkår i KommuneKredit,
hvilket reducerer finansieringsomkostningerne og dermed taksterne til forbrugerne, i tråd med
lovens formål om effektiv og gennemsigtig forsyning med lavest mulige priser.
Ifølge lånebekendtgørelsens § 3, stk. 3, påvirker sådanne garantier og efterfølgende
lånoptagelser for vandselskaberne ikke kommunernes låneramme. Kommunen er forpligtet til
at opkræve en provision fra de to selskaber i Novafos koncernen for at yde lånegaranti, så det
bl.a. sikres, at der ikke ydes skjult støtte til vandselskaberne.
Hvis Kommunalbestyrelsen godkender lånegarantien, agter Novafos i 2026 at etablere
midlertidige byggekreditter i KommuneKredit og at omlægge disse byggekreditter til endelige
lån i 2027, når de endelige investeringsniveauer for 2026 er opgjort.
Kommunen har i perioden 2022-2026 haft en stigning i kommunale garantistillelser over for
Novafos fra 153,5 mio. kr. i 2022 til 435,0 mio. kr. i september 2026. Det svarer til en stigning
på ca. 280 pct.
I lyset af de meget høje og godkendte investeringsniveauer i de seneste og kommende år har
forvaltningen i september 2025 fået udarbejdet en ekstern kreditvurdering af selskabernes
betalingsevne med henblik på at vurdere eventuelle risici ved en yderligere kommunal
garantistillelse samt niveauet for garantiprovisionen. Kreditvurderingen er foretaget af
investerings- og formuerådgiveren Lundgreen’s Capital.
Lundgreen’s Capital hæfter sig ved, at soliditetsgraden (egenkapitalen/samlede aktiver) og
overskudsgraden (resultat før finansielle poster/nettoomsætning) fra og med 2018 til 2024 er
faldet i begge selskaber. Lundgreen’s Capital vurderer at, indtægtsgrundlaget og prisdannelsen
er sikret det næste årti, bl.a. pga. at der er tilslutningspligt for alle husstande i Rudersdal
Kommune, og at der for hvert af selskaberne derfor er en meget lav sandsynlighed for konkurs.
Lundgreen’s Capital anbefalede derfor, at den årlige garantiprovision ikke overstiger 0,55 pct.
pr. år. Der er tale om det niveau, som i henhold til gældende EU-regler om statsstøtte skal
opkræves, når et småt eller mellemstort selskab har en stærk betalingsevne (rating A).
Lundgreen’s Capital anbefalede desuden, at stiftelsesprovisionen (engangsopkrævning) bør
andrage 1,0 pct. af hovedstolen på årets optagne lån. Lundgreen’s Capital har beregnet denne
sats som et gennemsnit af stiftelsesprovision på garantier stillet i forbindelse med tilsvarende
sikre realkreditlån.
Forvaltningen har vurderet, at selskabernes regnskab 2025 ikke har ændret væsentligt på de
forudsætninger, som Lundgreen’s Capital lagde til grund for sin anbefaling, jf. også vedlagte
bilag.
På baggrund af ovenstående vil Rudersdal Kommune ved udgangen af hvert kalenderår
opkræve selskaberne en årlig garantiprovision på 0,55 pct. af restgælden. Stiftelsesprovisionen
på 1,0 pct. af hovedstolen på de nye lån, vil blive opkrævet i det år garantien stilles.
Forvaltningen vil inden udgangen årlige belyse udsigterne for fremadrettede lånegarantier til
Novafos. Det sker i forbindelse med fremlæggelsen af Novafos årlige investeringsoversigt til
Klima- og Miljøudvalget.
Bevillingsmæssige konsekvenser af yderligere kommunal garantistillelse
Indtægterne fra garantiprovisionerne kan foreløbigt estimeres til 1,8 mio. kr. i stiftelsesprovision
i 2026 og 1,0 mio. kr. i garantiprovision i 2027 og frem. Indtægterne tilgår kassen. Det er
bevillingsteknisk tale om en såkaldt negativ tillægsbevilling.
Indstilling
Direktionen foreslår indstillet,
1. at Rudersdal Kommune meddeler Novafos Vand Rudersdal A/S og Novafos
Spildevand Rudersdal A/S garanti for lån på hhv. 44,8 og 136,1 mio. kr., og
2. at der gives en negativ tillægsbevilling vedrørende stiftelses- og garantiprovision på
1,809 mio. kr. i 2026 samt 1,004 mio. kr. i 2027 og frem, der tilføres kassen.
Beslutning
Økonomiudvalget indstiller direktionens forslag tiltrådt.
Kilde: Rudersdal Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.