Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 30. september, Børne- og Skoleudvalget, Rudersdal

Status på Huskunstnerordningen

Forvaltningen orienterer årligt Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Skoleudvalget om, hvilke projekter der under Huskunstnerordningen har modtaget støtte fra Statens Kunstfonds huskunstnerordning og dermed er blevet tildelt kommunal medfinansiering.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Besluttet. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Huskunstnerordningen har til formål at fremme børn og unges møde med professionel kunst i
dagligdagen. Ordningen er målrettet skoler og andre institutioner, der i en periode kan få
tilknyttet professionelle kunstnere inden for et eller flere kunstområder under Statens
Kunstfond. Institutioner i Rudersdal Kommune kan få tildelt medfinansiering, hvis projektet
modtager støtte fra Statens Kunstfond Huskunstnerordning, som typisk finansierer mellem 70
og 90 procent af et projekt.
Kommunalbestyrelsen besluttede i budgetaftalen for 2024-2027 at afsætte et årligt beløb på
100.000 kr. i 2024 og 2025 til at støtte projekter under huskunstnerordningen i en 2-årig
forsøgsperiode. I budgetaftalen for 2026 besluttede kommunalbestyrelsen af afsætte yderligere
100.000 kr. til ordningen. De afsatte midler anvendes som kommunal medfinansiering, såfremt
skoler og dagtilbud får godkendt ansøgninger om projekter af Statens Kunstfonds
huskunstnerordning.
Én gang årligt orienteres Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Skoleudvalget om, hvilke
projekter der er blevet tildelt medfinansiering. Siden sidste status har forvaltningen indsendt 7
ansøgninger til Statens Kunstfond huskunstnerordning, hvoraf 2 projekter har modtaget støtte.
Projekter, der har fået medfinansiering i 2025, fremgår af nedenstående tabel:
Projektets
titel

Samarbejdspartnere

Projektet
fulde beløb

Beløb for
medfinansiering

Gys

5. årgang på Ravnholmskole afd. Nærum
og forfatter Ellen Holmboe

Forhindringer

8. klasse på Birkerød skole og kunstneren
Mads Lynnerup

En uddybning af de godkendte projekter er vedlagt sagen som bilag.

Der er i alt i 2025 anvendt 10.750 kr. til medfinansiering. Det resterende budget er på 224.250
kr.
Forvaltningen har været i dialog med Statens Kunstfond som følge af, at procentdellen af
ansøgninger fra Rudersdal Kommune, der modtager støtte, er faldende. Meldingen fra Statens
Kunstfond er, at omfanget af støttede projekter i Rudersdal er afhængig af Statens Kunstfonds
fordeling på landsplan, som ud over den kunstneriske kvalitet prioriterer en så bred geografisk
fordeling som mulig. Det er ligeledes forvaltningens erfaring, at der en stigende interesse på
landsplan i forhold til Statens Kunstfonds huskunstnerordning, og at det bl.a. også på den
baggrund er blevet langt sværere at få projekter godkendt.
I forhold til de konkrete initiativer under huskunstnerordningen har forvaltningen tidligere
oplevet, at er der var nedgang i projekter, som opstår på baggrund af ideer fra lærere og
pædagoger. Derfor tog forvaltningen initiativ til i samarbejde med udvalgte kunstnere at udvikle
skræddersyede huskunstnerprojekter til skoler og dagtilbud, som de nemt kan "tjekke ind i".
Interessen for disse projekter har været stor hos både skoler og dagtilbud. Men til trods for den
store lokale opbakning er projekterne ikke blevet tildelt støtte af Statens Kunstfond.

På baggrund af dialogen med dagtilbud og lærerne samt den store tilslutning blandt skoler og
dagtilbud til de konkrete projekter, der har været ansøgt om, vurderer forvaltningen, at der er
stor interesse for, at børn og unge som et alternativ og supplement til den traditionelle
undervisning får indblik i og erfaring med kunstneriske processer. Huskunstnerordningen er
blot én vej dertil. Forvaltningen arbejder som helhed med at styrke et tættere partnerskab og
udviklingssamarbejde mellem Kulturområdet, Dagtilbudsområdet og Skoleområdet for, at kunst
og kultur i almindelighed kan blive en større del af dagligdagen hos børnehusene og den
daglige skoleundervisning. Tilbud hos kommunens kulturinstitutioner er også tilgængelig på
skoletjenesten.dk.

I budgetaftalen 2027-2030 er der fremadrettet afsat 0,1 mio. kr. årligt i 2027-2029 til
huskunstnerordningen. Huskunstnerordningen er som udgangspunkt omfattet af den generelle
overførselsadgang, hvor budgetansvarlige enheder kan overføre mindreforbrug på op til 3 pct.
af det korrigerede budget, jf. principper for overførsel af driftsmidler.

Indstilling

Direktionen foreslår, at status forelægges til orientering.

Beslutning

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag

Kilde: Rudersdal Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.