Besluttet 11. august, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Samsø
Evaluering af budgetbesparelse i budget 2026 vedr. kompressionsbehandling - SU - ØU
I forbindelse med budget 2026 besluttede Kommunalbestyrelsen, at kompresionsbehandling svarende til ca.13 borgere omlægges, så de sover med kompressionsstrømperne på, og får skiftet strømper 2 gange om ugen.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Beskæftigelsesudvalget, Samsø Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Social- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at evalueringen tages til efterretning, at der forelægges en fornyet evaluering i maj 2027 og at forvaltningen forsætter med at oplyse borgerne om og have fokus på den sundhedsfaglige anbefaling om, at have støttestrømper på så meget som muligt (løsningsmulighed 1, 4 og 5).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Problemstilling
I forbindelse med budget 2026 besluttede Kommunalbestyrelsen, at kompresionsbehandling
svarende til ca.13 borgere omlægges, så de sover med kompressionsstrømperne på, og får
skiftet strømper 2 gange om ugen. Samtidigt blev forvaltningen bedt om at forelægge en
evalueringen af ordningen efter et halvt år til Social- og Beskæftigelsesudvalget. Evalueringen
forelægges med denne sag.
Løsningsmuligheder og indstilling
1. Evalueringen drøftes og tages til efterretning
2. Evalueringen tages til efterretning med bemærkninger
3. Sagen sendes tilbage til forvaltningen med henblik på fornyet behandling
4. Fornyet evaluering forelægges i maj 2027
5. Forvaltningen fortsætter med at oplyse om og have fokus på den sundhedsfaglige
anbefaling om, at have støttestrømper på så meget som muligt.
Forvaltningschefen for Social-, Sundheds- og Beskæftigelse indstiller, at Social- og
Beskæftigelsesudvalget tager evalueringen til efterretning, at der forelægges en fornyet
evaluering i maj 2027 og at forvaltningen forsætter med at oplyse om og have fokus på den
sundhedsfaglige anbefaling om, at have støttestrømper på så meget som
muligt (løsningsmulighed 1, 4 og 5).
Sagsfremstilling
Den 27.01.2026 godkendte Kommunalbestyrelsen kvalitetsstandard for
kompressionsbehandling, KB-sag nr. 59 (bilag 1). Kvalitetsstandarden fastlægger det
serviceniveau, som kommunen forpligter sig til at yde over for borgerne, der har fået ordineret
kompressionsbehandling af egen læge eller af hospitalslæge, jf. Sundhedsloven §138. Det er
en sundhedsfaglig anbefaling, at man har kompressionsstrømper på så meget som muligt. Ved
at beholde kompressionsstrømperne på om natten opnår borgeren en væsentligt bedre effekt
af behandlingen. Desuden undgår borgeren besvær med at skulle have strømperne på igen,
når man står op om morgenen, og slipper for at være afhængig af andres hjælp til at få
strømperne af og på dagligt.
For de borgere, der har behov for hjælp til på/aftagning af kompressionsstrømpen, træffes
individuelle aftaler om forløbet. Som udgangspunkt vil det være 2 gange om
ugen. Hjemmeplejen varetager hjælp til på- og aftagning af kompressionsstrømpe efter
uddelegering fra sygeplejen. Det er dog kun stabile og afklarede forløb, der uddelegeres til
hjemmeplejen. Det er indtil videre frivilligt, om man ønsker at få omlagt sin hjælp som angivet i
kvalitetstandarden. Det har indtil videre været frivilligt, om borgeren ønsker omlægning til 2
gange om ugen. Forvaltningen følger udviklingen tæt på kompressionsbehandlingsområdet.
Det er fortsat forvaltnings vurdering, at den nuværende kvalitetsstandard for
kompressionsbehandling er den sygeplejefaglige rigtige.
Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelse af budget 2026, at budgettet
reduceres svarende til, at kompresionsbehandling for ca.13 borgere omlægges, så de sover
med strømperne på, og får skiftet kompressionsstrømper 2 gange om ugen. Endvidere blev
forvaltningen bedt om at forelægge en evalueringen af ordningen efter et halvt år til Social- og
Beskæftigelsesudvalget.
Forvaltningen vil fortsat løbende drøfte med egnede borgere fordelene, der er ved at beholde
strømperne på. Der er meget få nytilkomne borgere med behov for varig
kompressionsbehandling, hvorfor det er forvaltningens vurdering, at der vil gå en årrække, før
der er 13 borgere, der frivilligt vil takke ja til Kommunens serviceniveau i medfør af
kvalitetsstandarden vedtaget af kommunalbestyrelsen. Flere borgere har nævnt, at de takker
nej til den nye omlægning på baggrund af den debat, der var i forbindelse med budget 2026,
uanset de hører, at det sundhedsfagligt er den bedste behandling.
Nedenfor fremgår det af figur 1, at der ikke - som forudsat i budget 2026 - er 13 borgere, der
sover med kompressionsstrømperne på og får skiftet strømper 2 gange om ugen. Der er pr. 15.
juli 2026 alene 5 borgere, der har sagt ja til omlægningen. De 2 af borgerne modtager
dog dagligt hjælp fra hjemmeplejen til personlig pleje, hvorfor der ikke er besparelse ift. kørsel
til og fra borgeren i forbindelse med af- og påtagning af kompresionsstrømper. Endelig er der 1
ud af de fem, der har sagt ja til 2 gange om ugen, men af og til får ekstra skift af strømperne,
når borgeren ønsker det.
På den baggrund har det ikke været muligt, at opnå den besparelse svarende til
budgetforventningen. Hjemmeplejen forventer imidlertid at kunne overholde budgettet for 2026
grundet et fald i hjemmebesøg. Der er uddybning af økonomien under økonomiafsnittet.
Figur 1.
Opgørelse pr. 15. juli 2026
Hvad er aldersspændet på borgere, der får hjælp til på- og aftagning af
kompressionsstrømper?
Hvor mange får kompressionsbehandling i alt ?
Hvor mange klarer selv på- og aftagning af kompressionsstrømper?
Hvor mange får hjælp til på- og aftagning af kompressionsstrømper ?
Fordeling af de 34 borgere, som for hjælp til på- og aftagning af
kompressionsstrømper, der danner udgangspunkt for mulig besparelse
Hvor mange tilbydes ikke at sove med strømperne på af sundhedsfaglige
grunde (fx diabetes eller sygeplejens øvrige behandling af borgeren)
Hvor mange har ikke ønsket at prøve at sove med strømperne på ?
Hvor mange har forsøgt at sove med strømperne på, men har valgt at
ophøre pga gener?
Hvor mange forventer at blive selvhjulpne igen (og indgår derfor ikke i
beregningsgrundlag for besparelsen)
Hvor mange har takket ja til at sove med strømperne på, og fortsat gør det?
Økonomi og personale
Kommunalbestyrelsen vedtog til Budget 2026 og overslagsårene en besparelse på 350.000 kr.
til kompressionsbehandling. Budgetbesparelsen er besluttet ud fra en forudsætning om, at
der vil være et antal borgere (der sammenlagt svarer til 13 borgere), der løbende opfylder den
nødvendige stabile sundhedsmæssige tilstand, der gør, at de kan modtage10 færre besøg om
ugen (fra 14 til 4 besøg). Forudsætningen for beregningen var endvidere at de 13 borgere kun
skulle have besøg i forbindelse med kompressionsbehandling (støttestrømper). Det blev
besluttet at ordningen skal evalueres i Social- og Beskæftigelsesudvalget efter 6 måneder.
Det konstateres nu, at kun meget få (1-3) borgere forventes at leve op til denne forudsætning.
Ingen borgere, som ikke modtager anden daglig hjælp, er blevet i den tilbudte ordning, hvorfor
der ikke har været noget effekt på behovet for Hjemmeplejens ydelser. Derved reduceres
besparelsespotentialet til et minimum.
Omvendt opleves i første halvår 2026 i øvrigt et reduceret behov (visiterede/leverede timer) for
hjemmehjælp. Samlet set giver det anledning til den vurdering, at det vedtagne budget for
Hjemmeplejen i 2026 kan overholdes - uanset den bristede forudsætning
vedr. kompressionsbehandling.
Tidligere beslutninger
27.01.2026, KB-sag nr. 59: Kvalitetstandard for kompressionsbehandling efter Sundhedslovens
§138 og Servicelovens §112 - SU-ØU-KB
27.10.2025, KB-sag nr. 824: 2. Behandling af budget 2026 og overslagsår 2027, 2028 og
24.10.2025, SU-sag nr. 644: Udkast til Kvalitetsstandard om kompressionsbehandling efter
Sundhedslovens §138 og Servicelovens §11
27.11.2025, Handicaprådet nr. 108: Høring: Udkast til Kvalitetsstandard om
kompressionsbehandling efter Sundhedslovens §138 og Servicelovens §112
Dialog og høringer
Sagen har ikke været i høring.
Beslutning
Social- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at evalueringen tages til efterretning, at der
forelægges en fornyet evaluering i maj 2027 og at forvaltningen forsætter med at oplyse
borgerne om og have fokus på den sundhedsfaglige anbefaling om, at have støttestrømper på
så meget som muligt (løsningsmulighed 1, 4 og 5).
Kilde: Samsø Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.