Samsø
Skift kommune
KøbenhavnSamsøAlle kommuner

Besluttet 18. august, Økonomiudvalget, Samsø

Godkendelse af områdeprogram for Samsø Gamle Skoleområde - LFP 2021 - TU-ØU-KB

Der anmodes om politisk godkendelse af områdeprogrammet for Samsø Gamle Skoleområde, som grundlag for den videre udvikling og realisering af udearealerne inden for de afsatte landsbyfornyelsesmidler. Løsningsmuligheder og indstilling 1. Områdeprogrammet godkendes som fremlagt. 2.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Samsø Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen fra Teknik- og Miljøudvalget anbefales godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Problemstilling

Der anmodes om politisk godkendelse af områdeprogrammet for Samsø Gamle Skoleområde,
som grundlag for den videre udvikling og realisering af udearealerne inden for de afsatte
landsbyfornyelsesmidler.

Løsningsmuligheder og indstilling
1. Områdeprogrammet godkendes som fremlagt.
2. Områdeprogrammet godkendes med ændringer som drøftet og besluttet på mødet.
3. Sagen returneres til fornyet behandling.
Chefen for Teknisk Forvaltning indstiller, at områdeprogrammet godkendes som fremlagt
(Løsningsmulighed 1).

Sagsfremstilling

Samsø Kommune har i Landsbyfornyelsespuljen 2021 afsat 180.000 kr. til udarbejdelse af et
områdeprogram for Samsø Gamle Skoleområde. Områdeprogrammet er nu færdigudarbejdet
og fastlægger rammer, principper og udviklingsmuligheder for det tidligere skoleområde i
Tranebjerg. Der er i Landsbyfornyelsespuljen 2022 afsat 1.950.000 kr. til udvikling af Samsø
Gamle Skoleområde. Områdeprogrammet udgør det planlægningsmæssige grundlag for
anvendelsen af disse midler.
Områdeprogrammet tager udgangspunkt i udviklingen af to overordnede byrum, pladsen og
parken, der begge har fokus på fællesskab, ophold, rekreation, klimatilpasning, samt
sammenhæng med nærområdet, herunder Samsø Skole, SamBiosen og de omkringliggende
funktioner. Programmet er tilrettelagt med vægt på fleksible og etapevise løsninger, idet der
endnu ikke er truffet beslutning om de eksisterende bygningers fremtidige anvendelse.
De trafikale forhold i Tranebjerg nordvest indgår som en integreret del af områdets udvikling.
Der er afsat 330.000 kr. til trafikale tiltag, som ligeledes skal gennemføres ved anvendelse af
Landsbyfornyelsespuljen 2022. Der er indhentet input fra trafikfaglige rådgivere. De konkrete
løsninger fastlægges i den videre proces. Områdeprogrammet er generelt udarbejdet med
henblik på, at midlerne fra Landsbyfornyelsespuljen 2022 kan anvendes inden for programmets
rammer og gældende tidsfrist, det vil sige inden udgangen af 2027.
Der henvises i øvrigt til selve områdeprogrammet, der vedlægges i sin helhed som bilag til
sagen.

Økonomi og personale
Der er afsat 180.000 kr. i Landsbyfornyelsespuljen 2021 til udarbejdelse af
områdeprogrammet. Midlerne anvendes til afholdelse af lønudgift til projektmedarbejderen, der
har lavet programmet.
Der er afsat 1.950.000 kr. i Landsbyfornyelsespuljen 2022 til udvikling af Samsø Gamle
Skoleområde. Midlerne anvendes til videre projektering og gennemførelse af de konkrete
delprojekter i områdeprogrammet.
Eventuelle senere tilpasninger eller videreudvikling, som ligger ud over midlerne afsat i

landsbyfornyelsespuljen skal finansieres særskilt.

Tidligere beslutninger
13.05.2025, KB-sag nr. 753: Omprioritering af midler i Landsbyfornyelsespuljen 2021, Besser
og Onsbjerg - TU-ØU-KB
27.11.2024, TU-sag nr. 535: Status på Landsbyfornyelsespuljer 2020 - 2023 - TU
20.03.2024, TU-sag nr. 404: Status på Landsbyfornyelsespuljer 2020 - 2023 - TU
01.11.2023, TU-sag nr. 323: Orientering om Landsbyfornyelsespuljer - TU
29.03.2023, TU-sag nr. 230: Orientering om landsbyfornyelsespuljer - TU
08.06.2022, TU-sag nr. 97: Status på Landsbyfornyelsespuljer - TU
05.10.2021, KB-sag nr. 815: Programlægning for Landsbypuljen 2021 - TU-ØU-KB
26.01.2021, KB-sag nr. 651: Strategi for Landsbypuljen 2021 - TU-ØU-KB
29.08.2017, KB-sag nr. 846: Beslutning om kompetencen for projekter der kan modtage midler
fra Landsbypuljen - ØU

Dialog og høringer
Der har i forbindelse med udarbejdelsen af områdeprogrammet været en konstruktiv dialog
med de omkringliggende aktører, herunder særligt Samsø Skole og SamBiosen.
Der har forud for udarbejdelsen af områdeprogrammet været dialog med lokale interessenter i
forbindelse med programlægningen af landsbyfornyelsesmidlerne 2021.
Øvelseshuset venner har udtrykt ønske om at blive inddraget i den videre proces.

Behandling i Teknik- og Miljøudvalget 12. august 2026

Udvalget indstiller, at områdeprogrammet godkendes som fremlagt (Løsningsmulighed 1).
Udvalget ønsker fokus på trafiksikkerhed i området, som senere fremstilles i en separat sag.

Beslutning

Fraværende: Ulla Holm (afbud)
Indstillingen fra Teknik- og Miljøudvalget anbefales godkendt.

Kilde: Samsø Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.