Samsø
Skift kommune
KøbenhavnSamsøAlle kommuner

Besluttet 18. august, Økonomiudvalget, Samsø

Anden Budgetopfølgning 2026 - ØU

Resultatet af årets anden budgetopfølgning fremlægges til politisk godkendelse. Løsningsmuligheder og indstilling 1. Budgetopfølgningen godkendes. 2: Budgetopfølgningen godkendes ikke. Økonomichefen indstiller, at budgetopfølgningen godkendes (løsningsmulighed 1).

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Samsø Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Det anbefales, at budgetopfølgningen godkendes (løsningsmulighed 1).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Problemstilling

Resultatet af årets anden budgetopfølgning fremlægges til politisk godkendelse.

Løsningsmuligheder og indstilling
1. Budgetopfølgningen godkendes.
2: Budgetopfølgningen godkendes ikke.
Økonomichefen indstiller, at budgetopfølgningen godkendes (løsningsmulighed 1).

Sagsfremstilling

Årets første budgetopfølgning viser et forventet samlet underskud på driften på -3,281 mio. kr.
(første budgetopfølgning -3,568 mio. kr.) Resultatet afspejler afvigelser fra kommunens tre
forvaltninger samt de tværgående områder og trafik.
Nogle af afvigelserne er opstået siden budgetlægning i efteråret eller siden årsskiftet, mens
andre er kendte udfordringer. Desuden påvirker de decentrale overførsler fra 2025 i visse
tilfælde forventningerne til 2026, eksempelvis i forhold til om et overført underskud forventes
helt, delvist eller ikke at blive afviklet. Der er i alt overført et decentralt underskud på -2,990
mio. kr.
På Stabene og de tværgående områder forventes et samlet overskud på 2,4 mio. kr.
Overskuddet består hovedsageligt af puljemidler, som ikke forventes brugt i indeværende år.
Resultatet på puljerne er ofte væsentligt afhængig af, hvor mange uforudsete udgifter der
kommer resten af året. I forhold til socialpuljen er det især udgifter på det specialiserede
socialområde for børn og voksne, som spiller ind og her forventes puljen brugt. Det er også
afsat midler af til uforudsete advokatudgifter og manglende mellem kommunale indtægter på
anbringelsesområdet.
En anden større post vedrører budget afsat til arkivering af data til rigsarkivet. Denne proces og
tilhørende tidsplan er kommunen som regel ikke selv herre over, og med de foreløbige
udsigter, så forventes budget til arkivering ikke at blive brugt i dette kalenderår. Et mindre
overskud på tjenestemandpensioner bidrager også til det samlede overskud på området.
Der forventes et underskud på -3.124.000 kr. på områderne under Børn-, Unge- og
Kulturforvaltningen. Underskuddet skyldes i flere tilfælde kendte udfordringer og på flere af
de pressede områder har de decentrale overførsler fra 2025 haft en forværrende effekt på det
forventede resultat i 2026. Heldigvis tyder det også på, at flere afdelinger helt eller delvist kan
afdrage på deres underskud fra 2025.
Børne- og Ungepuljen, som finansierer støttetimer til børn i daginstitutionerne, er fortsat
økonomisk udfordret. Der ses ikke tegn på faldende efterspørgsel efter støttetimer, og det
vurderes samtidig ikke muligt at afvikle det overførte underskud. Der er bevilliget støtte for
årets sidste fem måneder, og det samlede underskud forventes at være 773.000 kr., heraf et
overført underskud på 359.000 kr. fra 2025. Der er på nuværende tidspunkt ikke indikationer
på, at behovet for støttetimer vil aftage i de kommende år.
FGU Samsø er ligeledes et område med vedvarende økonomiske udfordringer og har gennem
en årrække opbygget et betydeligt underskud. Der er kommet afslag på en ansøgning om
etablering af en skole med tilhørende statstilskud. Det eksisterende underskud på 625.000 kr.
forventes ikke dækket af FGU Sydøstjylland.
Dagplejen oplever fortsat økonomisk pres som følge af faldende børnetal gennem de seneste

år. Samtidig har ændringer i overenskomstvilkårene, særligt for de mest erfarne dagplejere,
medført øgede lønudgifter. Med et overført underskud på 711.000 kr. fra 2025 forventes det
samlede underskud i 2026 at udgøre omkring -1,0 mio. kr., hvilket er en forbedring fra den
seneste budgetopfølgning (-1,2 mio. kr.). Det skal dog bemærkes, at den nye tildelingsmodel
for dagplejen forventes at bidrage til en bedre balance mellem økonomi og kapacitet og
dermed afhjælpe de nuværende udfordringer.
Årets anden budgetopfølgning viser et samlet forventet underskud i Social- og
Beskæftigelsesforvaltningen på 4,539 mio. kr. Indeholdt i underskuddet er det
overførte underskud fra 2025 på 2,334 mio. kr. Plejehjemmet Kildemosen er fortsat udfordret
og underskuddet i 2026 forventes stadig at blive ca.1,2 mio. kr. oveni det overførte underskud
på fra 2025 på 1,8 mio. kr. fra 2025. Således udgør Kildemosens underskud ca. 3 mio. kr. af
forvaltningens samlede forventede underskud på ca. 4,5. mio. kr. i 2026.
Kildemosens økonomiske udfordring skyldes hovedsageligt mangel på fastansatte
medarbejdere. Når der er mangel på egne medarbejdere (fastansatte og timelønnede vikarer),
skal der købes vikarer hos private vikarbureauer for at dække vagtplanen og efterleve
serviceniveauet for Kildemosen.
Ved budgetvedtagelsen for 2026 blev Hjemmeplejens budget reduceret med 350.000 kr. ud
i årene med en forventning om, at 13 borgere ville overgå til ny indsats vedr.
støttestrømper. Kun få borgere, som ikke modtager anden daglig hjælp, har indvilliget i at
benytte ordningen, hvorfor der kun har været marginal effekt. Det vurderes, at Hjemmeplejen i
andet halvår vil kunne lukke det økonomiske hul som budgettilpasningen og den forøgede
indsats i forbindelse med implementering af DigiRehab projektet medfører.
Der forventes overskud på områderne under Teknisk Forvaltning på 947.000 kr.
Overskuddet skyldes forsat, at budgetterne til vejvedligehold og asfaltering afventer udfaldet af
konflikten med den tidligere asfaltleverandør. Der er tale om et forventet overskud på området
på ca. 2,4 mio. kr. Selve asfaltsagen forventes at skulle afgøres i retten som voldgiftssag.
Afslutning af syn og skøn mangler stadigvæk.
Efter en hektisk vinterperiode har Vejvæsenet arbejdet med sæsonopgaver, så som
græsklipning, øvrige vedligeholdelsesopgaver, renhold og mindre anlægs- og
renoveringsopgaver. Der er blevet udført lapning af trafikfarlige huller på asfaltvejene.
I Teknik & Miljø forventes det ikke, at det overførte underskud kan afdrages i 2026 på grund af
merudgifter til IT-systemer og lavere byggesagsindtægter. Der er fortsat stor og stigende
aktivitet inden for planlægning. Ydermere er der fokus på færdiggørelsen af
landsbypuljeprojekter for 2021.
På renovationsområdet er der ingen væsentlige ændringer fra den første til nuværende
anden budgetopfølgning. Afdrag på mellemværendet med kommunen forventes at være på
knap 2,7 mio. kr., svarende til en negativ afvigelse på 425 t.kr. i forhold til budgettet. Afvigelsen
skyldes primært højere afsætningspriser for brændbare fraktioner, samt merudgifter til
håndtering af haveaffald.
Med julis trafiktal i bagagen forventes Rederiet et samlet decentralt netto mindreforbrug på
0,031 mio. kr. på færgerne. Resultatet er fordelt med et merforbrug på Lilleøre på -0,252 mio.
kr. og et mindreforbrug på +0,283 mio.kr. på Prinsesse Isabella. Det samlede merforbrug
består dels af et forventet merforbrug på driften på -4,042 mio. kr. samt forventede
mindreudgifter på de ekstra ordinære poster på 4,073 mio. kr. De centrale bufferpuljer på +3,0
mio. kr. forventes forsat ikke anvendt og der overføres opsparing til næste dokophold på
ligeledes ca. 3,0 mio. kr.

Spørgsmålet om udmøntning af omstillingsstøtte for 2025 og 2026 i forbindelse med indførelse
af CO2-afgifter er fortsat uafklaret, men spiller en stor rolle for forventningerne til rederiets
samlet resultat.
For busserne forventes et decentralt merforbrug på -1,470 mio. kr. . Samlet set forventes der et
overskud på Trafikområdet på +1,561 mio. kr.(sidste budgetopfølgning: +1,283 mio. kr.).

Økonomi og personale
Forventet regnskabsresultat for 2026 ved årets anden budgetopfølgning. I prognoserne er de
politiske godkendte overførsler medtaget (KB sag 726 - 08.04.2025).
Forventet
over-/
Anden
Oprindeligt Korrigeret
underskud
Decentralt
Forventet
Budgetopfølgning 2026 budget
budget
overført overårsresultat
+ = overskud /underskud 2025
underskud
Drift

Der forventes et samlet underskud på driften på ca. -3,3 mio. kr. Ved årets første
budgetopfølgning var forventning -3,6 mio. kr. Overskuddet skal ses i lyset af et overført
decentralt underskud fra 2025 på ca. -3 mio. kr.
Det bemærkes endvidere at der forventes et overskud på 200.000 kr. på grund af
mindreudgifter for renterne.
Samsø Kommunes serviceramme for 2026 er 279,1 mio. kr. Det er denne beløbsgrænse som
vil danne udgangspunkt for evt. sanktionsmekanismer, såfremt kommunerne under et ikke
overholder servicerammen fra økonomiaftalen. Med ovenstående budgetopfølgning forventes
der serviceudgifter på samlet set 279,9 mio. kr. Der er altså på nuværende tidspunkt en mindre
overskridelse af kommunens servicerammen på ca. 0,8 mio. kr.
De detaljerede afvigelser for forvaltningerne og de øvrige områder kan ses i bilagene.

Tidligere beslutninger
I Samsø Kommune er der månedlige budgetopfølgninger på alle budgetområder. Som
udgangspunkt udmøntes tre af årets budgetopfølgninger i politiske sagsfremstillinger (maj,
august og november), hvor først fagudvalgene og senere økonomiudvalget
og Kommunalbestyrelsen får et samlet overblik over, hvordan det står til med
budgetoverholdelsen, og eventuelle risikoområder italesættes.

Dialog og høringer
Ved hvert månedsskifte udarbejder Økonomiafdelingen rapporter for samtlige afdelinger og
områder i Samsø Kommune. Disse rapporter er grundlaget for en analyse, som medfører en
prognose for årets resultat i en afdeling eller et område.
Budgetopfølgningen er udarbejdet af økonomiafdelingen, afdelingslederne og
forvaltningscheferne i fællesskab. Budgetopfølgningen fremlægges af chefgruppen.
Konsulenterne i økonomiafdelingen har et tæt løbende samarbejde med kommunens
afdelinger og der planlægges månedlige opfølgningsmøder hen over året, således at afvigelser
og strategier er afstemt forud for behandlingen af budgetopfølgningen.

Behandling i Børne- og Kulturudvalget 10. august 2026

Fraværende: Det indstilles, at budgetopfølgningen godkendes (løsningsmulighed 1).

Behandling i Social- og Beskæftigelsesudvalget 11. august 2026

Fraværende: Social- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at budgetopfølgningen bliver godkendt
(løsningsmulighed 1).

Behandling i Teknik- og Miljøudvalget 12. august 2026

Fraværende: Udvalget indstiller, at budgetopfølgningen godkendes (løsningsmulighed 1).

Beslutning

Fraværende: Ulla Holm (afbud)
Det anbefales, at budgetopfølgningen godkendes (løsningsmulighed 1).

Kilde: Samsø Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.