Samsø
Skift kommune
KøbenhavnSamsøAlle kommuner

Besluttet 25. august, Kommunalbestyrelsen, Samsø

Forslag til Spildevandsplan 2026-2029 - TU-ØU-KB

Forvaltningen fremstiller forslag til ny Spildevandsplan for perioden 2026-2029 til politisk godkendelse, med henblik på offentlig høring. Løsningsmuligheder og indstilling 1. Forslag til Spildevandsplan 2026-2029 godkendes til 8 ugers offentlig høring. 2.

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Samsø Kommune
Hvornår
Tirsdag 25. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen fra Teknik- og Miljøudvalget godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Problemstilling

Forvaltningen fremstiller forslag til ny Spildevandsplan for perioden 2026-2029 til politisk
godkendelse, med henblik på offentlig høring.

Løsningsmuligheder og indstilling
1. Forslag til Spildevandsplan 2026-2029 godkendes til 8 ugers offentlig høring.
2. Forslag til Spildevandsplan 2026-2029 godkendes til offentlig høring med specifikke
ændringer.
3. Sagen returneres til fornyet behandling i forvaltningen.
Chefen for Teknisk Forvaltning indstiller, at forslag til Spildevandsplan 2026-2029 godkendes til
8 ugers offentlig høring (Løsningsmulighed nr. 1).

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget har igangsat arbejdet med, at revidere spildevandsplanen i januar
2026. Spildevandsplanen udarbejdes i henhold til reglerne i Miljøbeskyttelsesloven og
Spildevandsbekendtgørelsen. Planen udgør forsyningens arbejdsprogram i planperioden, og
udarbejdes derfor i tæt dialog med Samsø Spildevand A/S. Planen skal samtidig skabe
overblik for borgerne i forhold til hvor og hvornår udbygningen af kloaknettet finder sted.
Planrevisionen foretages før den gældende spildevandsplan egentlig udløber efter ønske fra
Samsø Spildevand A/S, og på baggrund af ny lovgivning om terrænnært grundvand.
Spildevandsplanen er revideret som en temarevision, med særlig fokus på disse 3 emner:
Kortlægning og udpegning af områder, hvor terrænnært grundvand vurderes som et
problem
Opfølgning på udvikling i rammeområder
Prioriteringsrækkefølge og kloakoplande
Terrænnært grundvand
Forvaltningen skal efter ny lovgivning senest den 1. juli 2027 lave en kortlægning af
terrænnære grundvandsforekomster og udpege de mest udsatte arealer, med henblik på at
forsyningen eventuelt kan lave grundvandssænkende foranstaltninger. Der er i den forbindelse
foretaget en GIS analyse af, hvor på øen der potentielt kan være terrænnært grundvand.
Kommunen kan ikke udpege undersøgelsesområder, hvor det utvivlsomt ikke er
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at etablere grundvandssænkende foranstaltninger
(f.eks. områder med spredt bebyggelse) ligesom arealer der ligger kystnært eller tæt på søer
og vandløb også skal udelukkes. Forvaltningen anbefaler i samråd med Samsø Spildevand og
ud fra et kendskab til de konkrete, lokale forhold, at udpege den lavtliggende del af Onsbjerg
(øst for Havvejen), hvor mange bygninger er påvirket af terrænnært grundvand i GIS-analysen.
Det vurderes, at de gamle utætte kloakrør, der løber igennem denne del af byen har en
drænende og grundvandssænkende effekt, og da Onsbjerg (opland E01) står overfor en
separatkloakering i planperioden, hvor der etableres en tæt kloakledning,

kan grundvandsstanden eventuelt stige. Undersøgelsesområdet fremgår af det vedlagte bilag.
Opfølgning på udvikling i rammeområder
I forbindelse med denne planrevision er der foretaget en grundig ajourføring af kloakoplande
og kortmateriale, herunder også en opdatering af de enkelte oplandes faktiske
kloakeringsmæssige status. I opdateringen er der ligeledes taget hensyn til byudviklingen og
de ændringer i Kommuneplanens planrammer, der har været siden sidste planperiode.
Prioriteringsrækkefølge og kloakoplande
Prioriteringsrækkefølgen for kommende kloakeringsprojekter fremgår af Tabel 1 i
Spildevandsplanen. I planperioden 2026 - 2029 planlægges følgende områder at skulle
kloakeres:
Langøre - Kanhave - Stauns - Alstrup, afskærende ledning
Toftebjerg, separatkloakering
Onsbjerg - Sælvig - Sælvig Huse - Besser, afskærende ledning
Langøre - Kanhave - Stauns, spildevandskloakering
Ballen, separatkloakering
Nordby Kirkevej, spildevandskloakering
Issehoved - Lystofte - Møllevejen, spildevandskloakering
Maarup Bakkevej, spildevandskloakering
Sørendens opland 1, spildevandskloakering
Sælvig Huse, spildevandskloakering
Af tabellen fremgår endvidere, hvilke områder der er planlagt til kloakering efter planperioden,
og hvilke nye kloakoplande, der er indtegnet på baggrund af nye / udvidelser af
kommuneplanrammerne og som kloakeres løbende i forbindelse med byggemodning.
For at forbedre muligheden for at etablere nye boringer, samt reducere en potentiel påvirkning
af grundvandsressourcen, bemærkes det at hele det område på Nordøen, der er udlagt med
særlige drikkevandsinteresser (OSD) opprioriteres og planlægges kloakeret allerede i
kommende planperiode. Det er endvidere tilføjet, at faskiner som udgangspunkt ikke
accepteres inden for OSD, hvis tag eller anvendelse kan udlede miljøfremmede stoffer.
Der henvises i øvrigt til spildevandsplanen for nærmere redegørelse i forhold til
prioriteringsrækkefølge og kloakoplande.
Miljøvurdering
Der er foretaget miljøscreening af planforslaget, og det er på baggrund af screeningen
vurderet, at planforslaget ikke har væsentlige indvirkninger på miljøet. Ved eventuel
godkendelse af planforslaget træffer kommunalbestyrelsen samtidig afgørelse om, at der ikke
skal udarbejdes en miljøvurdering. Afgørelsen sker efter §10, stk. 1, i Bekendtgørelse af lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar
2023. Planforslaget og miljøvurderingen har været i intern høring hos berørte myndigheder i
henhold til miljøvurderingslovens regler.
Som bilag til sagen vedlægges:
Forslag til Spildevandsplan 2026-2029

Kortbilag - kloakoplande
Undersøgelsesområde (terrænnært grundvand)
Skema for udledningsmængder
Miljøvurdering - screeningsafgørelse

Økonomi og personale
Løsningsmulighederne har ikke budgetmæssige konsekvenser.
Planlægningen sker inden for Teknik og Miljøs budget.

Tidligere beslutninger
14.01.2026, TU-sag nr. 11: Anmodning om revision af Spildevandsplan - TU
05.03.2024, KB-sag nr. 500: Godkendelse af Spildevandsplan 2024-2027 - TU-ØU-KB

Dialog og høringer
Ved eventuel godkendelse af planforslaget sendes det i offentlig høring i 8 uger.
Planforslaget og miljøvurderingen har været i intern høring hos berørte myndigheder i henhold
til miljøvurderingslovens regler. Høringen har ikke givet anledning til særlige bemærkninger
eller justeringer af planforslaget.
Planforslaget er udarbejdet i tæt dialog med Samsø Spildevand A/S.
Efter den offentlige høring fremstilles planforslaget til politisk behandling med henblik på
endelig godkendelse.

Behandling i Teknik- og Miljøudvalget 12. august 2026

Udvalget indstiller, at forslag til Spildevandsplan 2026-2029 godkendes til 8 ugers offentlig
høring (Løsningsmulighed nr. 1).

Behandling i Økonomiudvalget 18. august 2026

Fraværende: Ulla Holm (afbud)
Indstillingen fra Teknik- og Miljøudvalget anbefales godkendt.

Beslutning

Indstillingen fra Teknik- og Miljøudvalget godkendt.

Kilde: Samsø Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.