Samsø
Skift kommune
KøbenhavnSamsøAlle kommuner

Besluttet 27. august, Handicaprådet, Samsø

Besøg af Molslinjen og Handicaprådet Kalundborg Kommune

Molslinjen er inviteret til at deltage i Handicaprådets møde den 27. august, som besluttet på Handicaprådets møde den 20. maj 2026. Mødet vedrører tilgængelighed på færgen Tyrfing, der sejler mellem Kalundborg og Ballen, Samsø.

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Handicaprådet, Samsø Kommune
Hvornår
Torsdag 27. august 2026
Status
Besluttet. Leila Buchardt (afbud), stedfortræder Vibeke Jensen Alex Von Der Lippe (afbud), stedfortræder Pia Christensen Niels Henrik Nielsen (afbud) Handicaprådet drøftede med Handicaprådet Kalundborg og repræsentanter fra Molslinjen muligheder for at imødekomme den bekymring, der var rejst vedr. manglende god tilgængelighed for personer med handicap på færgen Tyrfing.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Problemstilling

Molslinjen er inviteret til at deltage i Handicaprådets møde den 27. august, som besluttet på
Handicaprådets møde den 20. maj 2026. Mødet vedrører tilgængelighed på færgen Tyrfing,
der sejler mellem Kalundborg og Ballen, Samsø. Handicaprådet Kalundborg deltager tillige
efter invitation fra Handicaprådet Samsø.

Løsningsmuligheder og indstilling
Forvaltningen indstiller, at Handicaprådet drøfter med Molslinjens repræsentanter og
formanden for Handicaprådet Kalundborg opfølgning på Handicaprådenes besøg på færgen
Tyrfing med afsæt i brevet til Molslinjen afsendt af formandskabet i Handicaprådet i Samsø
Kommune jf. bilag.

Sagsfremstilling

Molslinjen er inviteret til at deltage i Handicaprådets møde den 27. august, som besluttet på
Handicaprådets møde den 20. maj 2026. Mødet vedrører tilgængelighed på færgen Tyrfing,
der sejler mellem Kalundborg og Ballen, Samsø. Invitation til Molslinjen er vedlagt som bilag 1.
Molslinjen deltager ved COO Vest & Øresund Jens Ole Hansen og Terminal Manager, Michael
Jespersen.
Handicaprådet Kalundborg deltager efter invitation fra Handicaprådet Samsø (virtuel
deltagelse). Handicaprådet Kalundborg har tillige besøgt færgen Tyrfing og havneområdet med
tilgængelighed for øje på opfordring fra Handicaprådet i Samsø Kommune. Handicaprådet,
Kalundborg Kommune deltager med formanden for Handicaprådet Gunver Jensen (formand for
Social- og Beskæftigelsesudvalget) og Lars Aarøe Hansen, Voksenspecial- og psykiatrichef i
Kalundborg Kommune.
På mødets drøftes udfordringer med tilgængelighed på Færgen Tyrfing og mulige løsninger
herpå.

Økonomi og personale
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Tidligere beslutninger
20.05.26: HR-sag nr. 13 "Besøg på Ballen færgehavn og færgen Tyrfing"

Dialog og høringer
Der har været dialog med Handicaprådet i Kalundborg Kommune om mødets planlægning.
Herudover har der været kontakt til Handicaprådene i hhv. Sønderborg og Faaborg-Midtfyn
Kommune.

Beslutning

Fraværende: Helle Griebel Anesen (afbud), stedfortræder Carsten Kruse
Leila Buchardt (afbud), stedfortræder Vibeke Jensen
Alex Von Der Lippe (afbud), stedfortræder Pia Christensen
Niels Henrik Nielsen (afbud)

Handicaprådet drøftede med Handicaprådet Kalundborg og repræsentanter fra Molslinjen
muligheder for at imødekomme den bekymring, der var rejst vedr. manglende god
tilgængelighed for personer med handicap på færgen Tyrfing. Særligt blev fremhævet
udfordringerne med det smalle fortov sammenholdt med ingen adgang mellem parkeret biler,
især for kørestolsbrugere eller andre gangbesværet. Også adgang kun til en elevator blev rejst
som en udfordring, særligt i højsæsonen og ifm. en evakuering.
Det blev noteret, at Søfartsstyrelsen har godkendt færgens indretning, og er ansvarlig for
lovkrav om etablering af fortov samt minimum en elevator. Molslinjen vil undersøge muligheder
for foranstaltning til at afbøde de omtalte gener; en form for gelænder ved fortov, bedre
fremkommelighed på vogndækket til gående med særlige behov, tidspunkt for tjek ind ved
forsinkelser og afskærmning på ventepladserne. Herudover blev noteret mulighed for en særlig
kundeundersøgelse med fokus på gående passagerer, herunder i højsæsonen, samt rejst en
særlig opmærksomhed på risiko for glat vogndæk. Handicaprådet Kalundborg noterede
uhensigtsmæssig placering af fodgængerovergang i Kalundborg efter færgeleje er flyttet.
Dialogen vil blive fortsat med Molslinjen hhv. Dansk Handicaporganisationer.

Kilde: Samsø Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.