Samsø
Skift kommune
KøbenhavnSamsøAlle kommuner

Besluttet 27. august, Handicaprådet, Samsø

Orientering om status for etablering af handicapvenlig ramper ved badestranden i Ballen

Sagen giver en status på undersøgelserne om at afdække mulighederne for at etablere et opholdssted for kørestolsbrugere ved Ballen Badebro (Strandvejen). Løsningsmuligheder og indstilling 1. Tager sagen til efterretning 2. Sender sagen tilbage med henblik på fornyet behandling

Det sociale

Kort fortalt

Hvem
Handicaprådet, Samsø Kommune
Hvornår
Torsdag 27. august 2026
Status
Besluttet. Leila Buchardt (afbud), stedfortræder Vibeke Jensen Alex Von Der Lippe (afbud), stedfortræder Pia Christensen Niels Henrik Nielsen (afbud) Dorthe Lykke Jensen og Ulla Holm (ikke tilstede) Handicaprådet tog orienteringen til efterretning, og ønsker en opdatering på ansøgning på det kommende møde i november.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Problemstilling

Sagen giver en status på undersøgelserne om at afdække mulighederne for at etablere et
opholdssted for kørestolsbrugere ved Ballen Badebro (Strandvejen).

Løsningsmuligheder og indstilling
1. Tager sagen til efterretning
2. Sender sagen tilbage med henblik på fornyet behandling

Sagsfremstilling

På anmodning fra DH Samsø blev Handicaprådet orienteret den 20. maj 2026 om status på
ansøgning om midler til handicapvenlige ramper ved badestrande.
Det blev bl.a. oplyst, at i forbindelse med Projekt Samsø - en grøn ø - en bæredygtig
destination blev der rettet en opmærksomhed mod behovet for bedre faciliteter ved Ballen
Strand. Derfor er der undersøgelser i gang for at afdække mulighederne for at etablere et
opholdssted for kørestolsbrugere ved Ballen Badebro (Strandvejen). Initiativet er således en
naturlig forlængelse af tilgængelighedsprojektets overordnede formål. Handicaprådet
anmodede om at få en fornyet status om projektet på mødet den 27. august.
VisitSamsø har modtaget 1,4 mio.kr af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til Projekt Samsø
- en grøn ø - en bæredygtig destination. I dette projekt indgår et tilgængelighedsprojekt, der
har til formål at kortlægge og vurdere tilgængeligheden på 40 steder på Samsø, fordelt på 10
spisesteder, 10 overnatningssteder, 10 seværdigheder og 10 natursteder.
Formålet er at skabe et bedre overblik over øens tilgængelighed for kørestolsbrugere og andre
med særlige behov, så Samsø i højere grad kan blive en attraktiv feriedestination for
mennesker med funktionsnedsættelse. Som en del af projektet vil der i efteråret 2026 blive
udarbejdet en pjece, hvor tilgængeligheden beskrives, så gæster i kørestol nemmere kan
planlægge deres ophold. Yderligere information om projektet kan findes på VisitSamsøs
hjemmeside.
På nuværende tidspunkt er de knap 40 tilgængelighedsvurderinger næsten på plads, og det
grafiske arbejde med brochuren er i gang. Det forventes fortsat, at brochuren vil være færdig i
løbet af efteråret 2026.
I forbindelse med dette arbejde er opmærksomheden blevet rettet mod behovet for bedre
faciliteter ved Ballen Strand. Derfor er der undersøgelser i gang for at afdække mulighederne
for at etablere et opholdssted for kørestolsbrugere ved Ballen Badebro (Strandvejen). Initiativet
er således en naturlig forlængelse af tilgængelighedsprojektets overordnede formål. Der
arbejdes fortsat på at skaffe finansiering til platformen ved Ballen Badebro. Der søges midler
hos Samsø Festival, Samsø Fonden, Vanførefonden, A.P. Møller Fonden og Den Nationale
Landdistriktspulje på 35.000 kr.

Økonomi og personale
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Tidligere beslutninger
20.05.26, HR-sag nr. 16 "Punkter fra handicaporganisationerne".

Dialog og høringer
Der har været inddragelse af Visit Samsø.

Beslutning

Fraværende: Helle Griebel Anesen (afbud), stedfortræder Carsten Kruse
Leila Buchardt (afbud), stedfortræder Vibeke Jensen
Alex Von Der Lippe (afbud), stedfortræder Pia Christensen
Niels Henrik Nielsen (afbud)
Dorthe Lykke Jensen og Ulla Holm (ikke tilstede)
Handicaprådet tog orienteringen til efterretning, og ønsker en opdatering på ansøgning på det
kommende møde i november.
Handicaprådet opfordrer til, at der ved fremtidige kommunale byggeprojekter, herunder
renoveringer af nuværende bygninger, indtænker mulighed for etablering af lift på
handicaptoiletter samt mulighed for puslebord til større børn og voksne.

Kilde: Samsø Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.