Samsø
Skift kommune
KøbenhavnSamsøAlle kommuner

Besluttet 22. september, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Samsø

Status på implementeringen af Ældreloven i Samsø Kommune

Samsø Kommune er i gang med at implementere Ældreloven på tværs af afdelingerne på Sundheds- og Ældreområdet.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Social- og Beskæftigelsesudvalget, Samsø Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. september 2026
Status
Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Problemstilling

Samsø Kommune er i gang med at implementere Ældreloven på tværs af afdelingerne på
Sundheds- og Ældreområdet.
Bente Strager Hansen, der er leder af Sundhed, Træning og Tandplejen, og står i spidsen for
den samlede indsats for implementering af Ældreloven i Samsø Kommune, giver udvalget en
mundtligt status på implementeringsarbejdet.

Løsningsmuligheder og indstilling
1. Social- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.
Indstilling:
Forvaltningschefen for Social, Sundhed og Beskæftigelse indstiller, at Social- og
Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning (løsningsmulighed 1).

Sagsfremstilling

Ældreloven trådte i kraft den 1. juli 2025 og forventes at være fuldt implementeret den 1. juli
2027. De største gevinster og udfordringer kan derfor først vurderes for alvor i perioden 20272028. Loven har til formål at skabe en mere sammenhængende, tillidsbaseret og borgernær
ældrepleje.
Loven indebærer blandt andet, at kommunerne skal tilbyde helhedsplejeforløb med
udgangspunkt i den enkelte borgers samlede behov frem for opdelte ydelser. Ældreloven
understøtter samtidig etableringen af faste tværfaglige teams, øget selvbestemmelse for
borgerne og større fagligt råderum for medarbejderne.
Kommunalbestyrelsen godkendte 17. juni 2026 Samsø Kommunes 5 nye pleje- og
omsorgsforløb i Samsø Kommunes efter Ældrelovens bestemmelser.
Implementeringen af loven medfører omfattende organisatoriske, faglige og administrative
tilpasninger i kommunerne, herunder afvikling og udvikling af arbejdsgange, nye krav til
kompetencer både hos medarbejdere og ledere, dokumentationspraksis, re-visitation og
digitale understøttelsesløsninger. Samsø Kommune arbejder løbende med at implementere
lovens intentioner og krav i den kommunale ældrepleje med henblik på at sikre
sammenhængende og kvalitetsfulde forløb for borgerne.
Bente Strager Hansen, der er leder af Sundhed, Træning og Tandplejen og står i spidsen for
den samlede indsats for implementering af Ældreloven i Samsø Kommune, giver udvalget en
mundtligt status på implementeringsarbejdet.

Økonomi og personale
Kommunalbestyrelsen indstiller til budget 2027 - 2030, at
"Der afsættes et budget på 300.000 kr. i 2027 til yderligere implementeringsindsatser af
ældrereformen".

Tidligere beslutninger
17.06.2026, KB-sag nr. 776: Forslag til helhedspleje- og omsorgsforløb efter ny Ældrelov - SU ØU - KB
24.04.2025, SU-sag nr. 562: Overblik over kommende reformer på social-, sundheds- og
beskæftigelsesområdet

Dialog og høringer
Ikke relevant.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.

Kilde: Samsø Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.