Besluttet 23. september, Teknik- og Miljøudvalget, Samsø
Orientering om råstofindvinding i Trekanten og ved Sælvig Havn
Forvaltningen giver en status på gravetilladelser og ansøgninger om råstofindvinding i "Trekanten" - grusgraven ved Nordby Hede, og ved Sælvig Havn. Løsningsmuligheder og indstilling 1. Orienteringen tages til efterretning. 2. Orienteringen tages til efterretning med bemærkninger.
Kort fortalt
- Hvem
- Teknik- og Miljøudvalget, Samsø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 23. september 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Problemstilling
Forvaltningen giver en status på gravetilladelser og ansøgninger om råstofindvinding i
"Trekanten" - grusgraven ved Nordby Hede, og ved Sælvig Havn.
Løsningsmuligheder og indstilling
1. Orienteringen tages til efterretning.
2. Orienteringen tages til efterretning med bemærkninger.
Chefen for Teknisk Forvaltning indstiller, at orienteringen tages til efterretning
(løsningsmulighed 1).
Sagsfremstilling
Grusgraven "Trekanten"
I grusgraven ved Nordby Hede, matr.nr. 1a Nordby Hede, Nordby ("Trekanten") findes
forekomster af sand, sten og grus, og siden 1979 har råstofgravning fundet sted på lokaliteten.
Til det formål kræves en indvindingstilladelse efter råstofloven og flere andre
myndighedstilladelser i forhold til vandhåndtering og naturbeskyttelse. Indvindingsområdet er
delvist omfattet af Strandbeskyttelseslinjen og hele området er omfattet af Stavns Fjord
Fredningen fra 1981. Stavns Fjord Fredningen indeholder dog særbestemmelser for
råstofindvindingen, bl.a.: "Fredningen er dog ikke til hinder for fortsat grusgravning i den
eksisterende grusgrav i skovarealet "Trekanten" og heller ikke for en sådan ikkeerhvervsmæssig indvinding af grus, sten og sand, som er umiddelbart lovlig efter råstofloven".
På trods af særbestemmelsen i Stavns Fjord Fredningen kræver udvidelser af graveområdet til
råstofindvinding dispensation fra Fredningsnævnet.
I en periode fra 2023 frem til nu har der manglet en fornyelse af tilladelserne fra Region
Midtjylland og Fredningsnævnet til fortsat at kunne indvinde indvinde råstoffer i "Trekanten".
Der har i den forbindelse også været en del omtale og opmærksomhed på forholdet.
Region Midtjylland har nu (den 11. august 2026) meddelt en fornyet tilladelse til at kunne
fortsætte indvindingen af råstoffer ved Trekanten. Der er tale om en fornyelse af graveområdet,
hvor den tidligere tilladelse var udløbet, og ikke en udvidelse eller udlæg af nye graveområder.
Aarhus Kommune har samtidig givet vandindvindingstilladelse til grusvask efter
vandforsyningsloven, samt udledningstilladelse til vaskevand efter miljøbeskyttelsesloven.
Samsø Kommune har endvidere meddelt tilladelse til nedsivning efter miljøbeskyttelsesloven.
De kommunale tilladelser er koordineret med Region Midtjylland og følger som en konsekvens
af råstoftilladelsen. Fredningsnævnet har ligeledes tidligere på året - april 2026 - givet en
fornyet dispensation til råstofindvindingen.
Sælvig Havn
Region Midtjylland meddelte 17. september 2024 afslag til at forny Samsø Sten og
Grus tilladelse til at indvinde råstoffer fra kysten ved Sælvig Havn. Kommunen påklagede
afgørelsen fra Region Midtjylland, og fik medhold, da Miljø- og Fødevareklagenævnet den 9.
december 2025 ophævede Regionens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Region Midtjylland har sendt et nyt udkast til afgørelse i høring i perioden 3. juli til 14. august
2026, hvor afslaget ændres til en tilladelse. Efter høringsperioden, hvor der ikke indgik
bemærkninger eller klager, har Region Midt meddelt den endelige tilladelse den 17. august
2026. Tilladelsen giver mulighed for årligt at indvinde op til 5.000 kubikmeter råstoffer (sand,
sten og grus) på et areal af ca. 3200 kvm. langs stranden. Der er tale om en tidsbegrænset
tilladelse og en halvering af den tidligere tilladte indvindingsmængde på 10.000 kubikmeter.
Forvaltningen har dog været i dialog med virksomheden, der oplyser at de 5.000 kubikmeter
opfylder det faktiske behov.
Generelt
Klagefristen på fire uger for begge tilladelser er nu udløbet, uden der er indgået formelle klager
til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Råstofindvindingen kan på den baggrund genoptages på
de to lokaliteter.
Begge tilladelser er fornyelser af tidligere meddelte graveområder, og meddelt for en
midlertidig periode på 10 år. Grundet Stavns Fjord fredningen kan der ikke forventes udlæg af
nye graveområder ved Grusgraven i "Trekanten", det er derfor vigtigt at der fortsat på længere
sigt arbejdes for at afsøge nye råstofforekomster mulige graveområder, for at sikre
råstofindvindingen på øen.
Forvaltningen er i løbende konstruktiv dialog med Region Midtjylland, der som råstofmyndighed
står for planlægningen og myndighedsudøvelsen på området. Regionen er opmærksom på og
har også ved tidligere lejligheder bemærket de særlige ø-udfordringer ved, at udenøs forsyning
med råstoffer vil være bekosteligt for både klima og økonomi. Forvaltningen af området er helt
generelt en meget tidskrævende proces grundet de mange faglige skøn og hensyn der skal
vurderes, kombineret med koordineringen mellem flere berørte myndigheder.
Forsideblad med oversigtskort for de to tilladelser vedlægges som bilag til sagen. Tilladelserne
kan i deres helhed tilgås via Region Midtjyllands hjemmeside - https://www.ru.rm.dk/klima-ogmiljo/rastoffer/
Økonomi og personale
Løsningsmulighederne har ingen budgetmæssige konsekvenser.
Tidligere beslutninger
15.01.2025, TU-sag nr. 562: Orientering om råstofindvinding i "Trekanten", Nordby Hede - TU
25.09.2024: TU-sag nr. 509: Orientering om råstofindvinding ved Sælvig Havn - TU
26.01.2021, KB sag-nr. 653: Orientering om status for ansøgning om udvidelse af
råstofgraveområde i Trekanten - TU-ØU-KB
Dialog og høringer
Forvaltningen er i løbende dialog med Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Fredningsnævnet og
Region Midtjylland om råstofindvinding på øen.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Forslag til udarbejdelse af lokal råstofstrategi for Samsø.
Kilde: Samsø Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet onsdag 23. september 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.