Besluttet 11. august, Erhvervs-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, Silkeborg
Godkendelse af budgetbidrag 2027-2030
Erhvervs-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender budgetbidrag 2027-2030 for bevilling 66 Arbejdsmarked – overførsler og bevilling 67 – Sociale overførsler. Beskæftigelsesreformen medfører væsentlige ændringer på beskæftigelsesområdet.
Det socialeBudget og økonomiErhverv og job
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, Silkeborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Beskæftigelseschefen og kommunaldirektøren indstiller til Erhvervs-, Uddannelses- og
Arbejdsmarkedsudvalget,
at forslag til budgetbidrag 2027-2030 for bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler og
bevilling 67 Sociale overførsler godkendes
at det godkendes, at udvalget bemyndiger beskæftigelseschefen til, efter udvalgets
anvisning, at foretage justeringer og mindre korrektioner i budgetbidraget for bevilling 66
Arbejdsmarked - overførsler og bevilling 67 Sociale overførsler, inden det fremsendes
endeligt til Økonomiudvalget.
Beslutning
ERHVERVS-, UDDANNELSES- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN
Indstillingen godkendt.
Beskrivelse af sagen
Erhvervs-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget skal på dette møde godkende
budgetbidrag for udvalgets bevillinger indeholdende overførselsudgifter. Budgetbidraget
fremsendes samtidigt til Økonomiudvalget og vil indgå i den videre budgetproces.
Budgettet til overførselsområdet er baseret på det bedst mulige skøn af udgifterne i budgetåret.
Skønnet tager udgangspunkt i udviklingen fra de tidligere år og den forventede udvikling i
antallet af modtagere af indkomstoverførsler. Herudover inddrager vi effekten af den nye
lovgivning på området samt regeringens og KL’s samlede skøn over overførselsudgifterne på
landsplan.
Beskæftigelsesreformen betyder fortsat stor usikkerhed om det samlede udgiftsniveau
I foråret 2025 blev der indgået en omfattende reformaftale på beskæftigelsesområdet.
Reformen medfører en række væsentlige ændringer. Der kan læses mere om reformen her.
Selvom vi normalt budgetlægger ud fra gældende lovgivning, har regeringen og KL allerede
indarbejdet reformens forventede konsekvenser i deres skøn – på trods af at hele aftaleteksten
endnu ikke er omsat til lov. Reformens virkninger betyder, at det er ekstra vanskeligt at forudse
de enkelte målgruppers udvikling. Budgettet er derfor samlet set lagt på samme niveau som
økonomiaftalen og KL’s vurderinger. Der er dog medregnet lokale tendenser og skøn, hvorfor
fordelingen mellem de enkelte udgiftstyper kan afvige fra landstendensen.
Den aktive beskæftigelsesindsats er reduceret med reformens besparelser
Budgettet til den aktive indsats er udarbejdet med udgangspunkt i enhedspriserne for de
enkelte målgrupper i budget 2026. Enhedspriserne er reduceret med de besparelser, der er
fastlagt i reformen og herefter er det samlede budget beregnet med udgangspunkt i de
forventede antal borgere på de enkelte målgrupper i 2027.
Som en del af reformen er der indført et finansieringsloft (ØVO-loftet) for udgifter til øvrig
vejledning og opkvalificering, samt mentorudgifter. I Silkeborg Kommune har vi historisk set
haft stor fokus på den virksomhedsrettede indsats, hvor en stor del af de ledige er tilknyttet en
virksomhedskonsulent, som arbejder målrettet med den enkelte borgers tilknytning til
arbejdsmarkedet og muligheden for at indgå i en virksomhedspraktik. Disse udgifter kan
afholdes enten som et tilbud om vejledning og opkvalificering eller som en
administrationsudgift. Silkeborg Kommune afholder udgifterne som et aktivt
beskæftigelsestilbud, mens andre kommuner har valgt at afholde udgifterne som en
administrationsudgift.
Som følge af reformen er de samlede udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats reduceret
med i alt 29,3 mio. kr. heraf 13,3 mio. kr. på bevilling 66 Arbejdsmarked – overførsler. De
foreløbige beregninger ser ud til at Silkeborg Kommune kommer til at ligge over ØVO-loftet.
Det kan have den konsekvens at nogle af disse udgifter fremover skal afholdes som en udgift
på bevilling 14 Central funktioner i stedet for bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler. Dette har
dog ikke nogen betydning for det samlede budget men har alene en konteringsmæssig
betydning.
Der er tæt sammenhæng mellem de enkelte målgrupper på overførselsindkomst
Beskæftigelsesreformen og kontanthjælpsreformen har afledte konsekvenser for antallet
og fordelingen af borgere på de enkelte forsørgelsesydelser.
Fra 2027 vil antallet af målgrupper blive reduceret fra 13 til 5, men en del af målgrupperne vil
fortsat eksistere, da borgerne vil fortsætte deres forløb indtil de enten er kommet i job eller
blevet afklaret til anden forsørgelse. Som en del af reformen er det forudsat at der samlet vil
være en negativ beskæftigelseseffekt, hvor flere borgere vil modtage offentlig forsørgelse. Det
er også vanskeligt at forudse konsekvenserne af, at de omfattende besparelser på den aktive
beskæftigelsesindsats, men vi forventer, at Silkeborg samlet udvikler sig svarende til
landsgennemsnittet.
Sammenhængen mellem ledighed og sygemeldte
I det samlede overførselsskøn er der forudsat en stigende ledighed. I Silkeborg forventer vi en
mindre stigning end der ses på landsplan. Men til gengæld har vi forudsat en større stigning i
sygemeldte (sygedagpenge og jobafklaring) end landsgennemsnittet. Der ses ofte en tæt
sammenhæng mellem ledigheden og sygefraværet, hvor en lav ledighed ofte vil give en højere
andel af sygemeldte. Der er således forholdsmæssigt flere ny-sygemeldte i Silkeborg
Kommune end der er på landsplan.
Sammenhængen mellem ressourceforløb, førtidspension og fleksjob
Der har fra den 1. februar 2026 ikke længere været muligt at tilkende ressourceforløb. Vi
forventer en hurtigere afgang fra ydelsen end landsgennemsnittet. Det betyder, at vi samtidig
ser en større stigning på førtidspension og fleksjob end KL forudsætter, at der vil være på
landsplan.
Silkeborg Kommune har historisk set haft et lavere antal borgere på førtidspension end
landsgennemsnittet. Der har vi fortsat, men vi tilkender flere førtidspensioner end landsplan,
hvorfor vores udgift til denne målgrupper stiger mere end landstendensen.
Integration og krigen i Ukraine
I overførselsudgifterne indgår der både indtægter (grundtilskud og resultattilskud) og udgifter
(kontanthjælp, danskuddannelse og beskæftigelsesindsats) for borgere omfattet af
integrationsperioden.
Der er usikkerhed omkring udviklingen i antallet af borgere i integrationsperioden. Der er fortsat
et stort antal borgere fra Ukraine, som har opholdt i Danmark. I de landsdækkende skøn er der
budgetteret med at særloven ophører i marts 2027. I vores budgetskøn har vi medtaget både
udgifter og indtægter for hele året, da vi forventer at særloven vil blive forlænget.
Der er fremsat et lovforslag, som behandles i slutningen af august 2026, som begrænser
adgangen til ophold i Danmark efter Ukraine-særloven for ukrainske statsborgere, som er
omfattet af Ukraines regler om mobilisering. Formålet er, at personer, der kan indkaldes til
militærtjeneste i Ukraine, som udgangspunkt ikke længere skal kunne få opholdstilladelse efter
særloven. De forventede konsekvenser af dette lovforslag er indarbejdet i
overførselsudgifterne.
I forbindelse med at der er indført arbejdspligt for borgere omfattet af integrationsloven er vi
blevet opmærksomme på, at den virksomhedsrettede indsats ikke længere kan afholdes på
bevilling 66 Arbejdsmarked – overførsler. Den skal i stedet afholdes på bevilling 14 Central
funktioner. Ændringen har ikke konsekvenser for det samlede udgiftsniveau, men har kun
betydning for hvordan udgifterne konteres. Der er igangsat et arbejde, som skal beregne den
bevillingsmæssige ændring.
Finansiering af overførselsudgifterne
Gennem hele reformperioden vil der være ekstra stor usikkerhed på overførselsudgifternes
udvikling. Derfor bruger vi regeringens og KL’s skøn i stor udstrækning, og vi følger løbende,
om Silkeborg Kommunes udvikling følger landsplan. Overførselsudgifterne bliver på landsplan
fuldt finansieret, og dermed vil kommunernes økonomi under ét blive reguleret i henhold til de
faktiske udgifter, men hvis der er en anden udvikling i Silkeborg Kommune end på landsplan,
kan det medføre øgede udgifter. De samlede overførselsudgifter er budgetteret på niveau med
skønnet på landsplan.
Kilde: Silkeborg Kommune, Erhvervs-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.