Silkeborg
Skift kommune
KøbenhavnSilkeborgAlle kommuner

Besluttet 11. august, Erhvervs-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, Silkeborg

Drøftelse og godkendelse af udvalgsmål for 2027

Som en del af Silkeborg Kommunes styringsramme godkender fagudvalgene hvert år udvalgsmål for bevillingerne inden for udvalgets område. Forslag til udvalgsmål for 2027 på Erhvervs-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalgets område er beskrevet i bilag 1.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, Silkeborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. ERHVERVS-, UDDANNELSES- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN Dot 1 og 2 drøftet. Dot 3 godkendt. Beskrivelse af sagen Som en del af Silkeborg Kommunes styringsramme godkender fagudvalgene hvert år udvalgsmål for bevillingerne inden for udvalgets område. Udvalgsmålene godkendes af fagudvalgene som en del af udvalgets samlede budgetbidrag. Udvalgsmålene kan være specifikke for et enkelt fagområde eller dække flere fagområder. En eventuel opfølgning på udvalgsmålene foretages i fagudvalgene.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller til Erhvervs-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget,
at forslag til udvalgsmål for 2027 for udvalgets område drøftes
at udvalgets potentialer og ambitioner på tværs af udvalgets tre områder drøftes
at udvalgsmål for 2027 for udvalgets område godkendes jf. bilag 1

Beslutning

ERHVERVS-, UDDANNELSES- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN
Dot 1 og 2 drøftet.
Dot 3 godkendt.

Beskrivelse af sagen
Som en del af Silkeborg Kommunes styringsramme godkender fagudvalgene hvert år
udvalgsmål for bevillingerne inden for udvalgets område.
Udvalgsmålene godkendes af fagudvalgene som en del af udvalgets samlede budgetbidrag.
Udvalgsmålene kan være specifikke for et enkelt fagområde eller dække flere fagområder. En
eventuel opfølgning på udvalgsmålene foretages i fagudvalgene.
Erhvervs-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget består af tre områder, som hver har
deres særlige formål, kerneopgave, lovgivningsmæssige rammer og politiske fokusområder.
Samtidig er der væsentlige sammenhænge og synergier på tværs af områderne.

Erhvervsområdet

På erhvervsområdet er der på nuværende tidspunkt fokus på at udarbejde en erhvervspolitik
og en erhvervshandleplan med målet om at skabe muligheder for endnu flere virksomheder og
endnu flere jobs i Silkeborg Kommune.
Der er en klar synergi mellem erhvervspolitikken, erhvervsindsatsen og
beskæftigelsesindsatsen i at understøtte, at virksomhederne har adgang til kvalificeret
arbejdskraft, og at flere borgere kommer i beskæftigelse.

Uddannelsesområdet
Udvalget dækker på uddannelsesområdet to delområder:
1) Den politiske ambition om Silkeborg Kommune som uddannelsesby
2) Den kommunale ungeindsats, KUI, som er forankret i Ungeguiden på
beskæftigelsesområdet
Der er i øjeblikket fokus på at udarbejde en uddannelsesstrategi og dermed sætte retning på at
gøre Silkeborg til en endnu stærkere og mere attraktiv uddannelses- og ungeby.
Med uddannelsesstrategien er der en tydelig synergi til erhvervsområdet og
arbejdsmarkedsområdet, da et større uddannelsesmiljø i Silkeborg vil bidrage med kvalificeret
arbejdskraft til virksomhederne. Derudover har uddannelsesstrategien også en sammenhæng
til ungeindsatsen i Ungeguiden, da de unge i ungeindsatsen vil kunne blive vejledt om de
forskellige uddannelser.

Arbejdsmarkedsområdet
På arbejdsmarkedsområdet består kerneopgaven i at sikre, at kommunens borgere kommer i
uddannelse og job og at understøtte, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Arbejdsmarkedsområdet har politisk ophæng i Silkeborg Kommunes Rummelighedsstrategi og
de politiske pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen 2024-2026.
I øjeblikket er der særligt fokus på implementeringen af beskæftigelsesreformen, som også vil
være det primære fokus i det kommende år. Reformen indebærer seks resultatmål, der
løbende vil blive fulgt tæt i udvalget. Resultatmålene er:
1. Andel borgere der modtager offentlig forsørgelse
2. Andel borgere der er i lønnede timer (borgere længere fra job)
3. Andel borgere der er i job eller uddannelse inden for 6 måneder efter påbegyndt ydelse
4. Andel med varig beskæftigelse 6 og 12 mdr. efter afgang til beskæftigelse (varig
tilknytning til arbejdsmarkedet)
5. Borgertilfredshed
6. Virksomhedstilfredshed
Med beskæftigelsesreformen, og herunder især de store besparelser som følge af reformen, er
der stor bekymring for, at ledige, og særligt udsatte og sygemeldte, ikke vil kunne få den
nødvendige hjælp og støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor er der behov for at

følge dette område særligt tæt, og der er derfor opstillet to forslag til udvalgsmål, som løbende
følger udviklingen på førtidspensionsområdet og ungeområdet.
På arbejdsmarkedsområdet er der ligeledes store synergier både i relation til erhvervspolitikken
og uddannelsesstrategien. Med erhvervspolitikken er der et fælles fokus på, at virksomhederne
har kvalificeret arbejdskraft, samt at potentialerne i et stærkt virksomhedssamarbejde udnyttes
endnu mere for at sikre, at flest mulige borgere bliver en del af arbejdsmarkedet. Samspillet
med uddannelsesområdet kan understøtte denne ambition ved at flest mulige unge får en
uddannelse, samt at borgere uden for arbejdsmarkedet løbende bliver omskolet til brancher,
der mangler arbejdskraft.

Forslag til udvalgsmål 2027
1) Udarbejdelse af erhvervspolitik inkl. mål skal styrke virksomhedernes
udviklingsmuligheder og skabe vækst og jobs lokalt. Målet understøtter samtidig et
tættere samspil mellem erhverv, uddannelse og beskæftigelse, så virksomhederne får
adgang til den nødvendige arbejdskraft. Dermed bidrager indsatsen til flere veje ind på
arbejdsmarkedet, også for borgere længere fra beskæftigelse.
2) Udarbejdelse af en uddannelsesstrategi skal styrke et sammenhængende
uddannelseslandskab i Silkeborg Kommune og understøtte både de unges muligheder
og erhvervslivets behov for kompetencer. Dermed bidrager strategien til en attraktiv
uddannelsesby og et styrket rekrutteringsgrundlag.

3) Beskæftigelsesindsatsen skal målrettet udvikle borgernes arbejdsevne, så flere
opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og tilgang til førtidspension begrænses. Det
er centralt for at understøtte, at borgerne kommer tættere på arbejdsmarkedet fremfor
varig offentlig forsørgelse. Dermed styrkes både borgernes muligheder for deltagelse og
virksomhedernes adgang til arbejdskraft samt en bæredygtig udvikling i kommunens
udgifter.

4) Beskæftigelsesindsatsen skal målrettet understøtte, at unge kommer i job og
uddannelse, så færre unge kommer til at stå uden for arbejdsmarkedet. Det er
afgørende for at styrke de unges muligheder og forebygge varig offentlig forsørgelse.
Samtidig understøtter indsatsen virksomhedernes adgang til fremtidens arbejdskraft.

Af bilag 1 fremgår overblik over fagområdernes aktuelle politikker samt forslaget til udvalgsmål
for 2027 for Erhvervs-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Borgerinddragelse

Kilde: Silkeborg Kommune, Erhvervs-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.