Besluttet 2. september, Skoleudvalget, Silkeborg
Drøftelse og beslutning om politisk opfølgning på skoleudviklingssamtaler
Skoleudvalget skal drøfte og beslutte den fremtidige politiske opfølgning på skoleudviklingssamtalerne. Det foreslås, at udvalget orienteres årligt om de tværgående erfaringer fra skoleudviklingssamtalerne.
Kort fortalt
- Hvem
- Skoleudvalget, Silkeborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt. Beskrivelse af sagen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Skolechefen indstiller til Skoleudvalget,
at den fremtidige politiske opfølgning på skoleudviklingssamtalerne og udvalgsmålet
"Alle børn og unge skal løftes fagligt - uanset udgangspunkt" drøftes.
at der på baggrund af drøftelsen træffes beslutning om:
at skoleudviklingssamtalerne i perioden 2027-2029 suppleres med fokusområdet
"Alle børn og unge skal løftes fagligt - uanset udgangspunkt".
at Skoleudvalget orienteres årligt om de tværgående erfaringer og
udviklingstendenser fra skoleudviklingssamtalerne.
Baggrund
Kommunalbestyrelsen skal årligt gennemføre skoleudviklingssamtaler med skolernes ledelse.
Skoleudviklingssamtalerne har til formål at styrke dialogen mellem skole og kommune om
skolens udvikling og skabe fælles refleksion over kvaliteten i folkeskolen. Samtalerne
erstattede de tidligere kvalitetsrapporter fra skoleåret 2022/23. Resultater fra de nationale test i
dansk og matematik skal indgå i skoleudviklingssamtalerne sammen med anden relevant
erfaring og viden om skolens udvikling.
Det følger af folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre
skoleudviklingssamtalerne. Opgaven kan delegeres til et politisk udvalg eller til forvaltningen. I
Silkeborg Kommune er afviklingen af skoleudviklingssamtalerne delegeret til forvaltningen.
Skoleledelsen har initiativretten til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, som
skoleudviklingssamtalen skal fokusere på. Samtalerne tager derfor afsæt i skolernes egne
udviklingsområder, lokale data og opfølgning på tidligere aftaler. Kommunalbestyrelsen har
samtidig mulighed for at supplere samtalerne med et fælles fokusområde, der tager afsæt i den
strategiske retning for skolevæsenet.
Skoleudviklingssamtalerne gennemføres i perioden januar til april. Deltagere i samtalerne er:
skolens ledelse
sektionsleder for grundskolerne
én repræsentant fra skolebestyrelsen.
Skolechefen deltog i halvdelen af samtalerne i sidste skoleår og i den resterende halvdel i dette
skoleår.
Skoleudvalget blev senest orienteret om skoleudviklingssamtalerne på mødet 6. maj 2026.
Sagen gav en samlet opsamling på de gennemførte skoleudviklingssamtaler og de
tværgående temaer, der går igen på tværs af kommunens skoler.
Fælles fokusområde i skoleudviklingssamtalerne
De nationale rammer for skoleudviklingssamtaler giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen
kan supplere samtalerne med et fælles fokusområde, der tager afsæt i den strategiske retning
for skolevæsenet.
Skoleudvalget har 3. juni 2026 besluttet at sætte politisk fokus på kvaliteten i folkeskolen
gennem udvalgsmålet om, at "Alle børn og unge skal løftes fagligt - uanset udgangspunktet".
At gøre dette udvalgsmål til Skoleudvalgets fokusområde i udviklingssamtalerne giver udvalget
en oplagt ramme for løbende at følge op på og arbejde med udvalgsmålet.
Skolechefen anbefaler derfor, at skoleudviklingssamtalerne i perioden 2027-2029 suppleres
med fokusområdet
"Alle børn og unge skal løftes fagligt - uanset udgangspunkt".
Målet har blandt andet fokus på, at flere elever består folkeskolens afgangsprøve, at skolerne
løfter eleverne fagligt til et niveau, der mindst svarer til det forventede, at de fagligt mest
udfordrede elever udvikler sig i dansk og matematik, samt at eleverne oplever ro og tydelige
rammer med plads til fordybelse i undervisningen.
Ved at fastholde fokusområdet i resten af valgperioden får skolerne mulighed for at arbejde
langsigtet med området. Samtidig får Skoleudvalget et fælles afsæt for at følge udviklingen
over tid og drøfte, hvordan skolerne arbejder med at styrke alle elevers faglige udbytte.
Årlig orientering til Skoleudvalget
Skoleudviklingssamtalerne er først og fremmest et udviklings- og dialogredskab. Samtalerne
skal understøtte skolernes lokale udviklingsarbejde og skabe dialog om de temaer og
udfordringer, som er aktuelle på den enkelte skole.
Skolechefen anbefaler derfor, at Skoleudvalget modtager en årlig orientering om de
gennemførte skoleudviklingssamtaler med fokus på:
tværgående erfaringer med afsæt i skolernes lokale udviklingsarbejde
skolernes arbejde med fokusområdet "Alle børn og unge skal løftes fagligt - uanset
udgangspunkt"
øvrige udviklingstendenser og opmærksomhedspunkter på tværs af kommunens skoler.
Den årlige orientering skal give Skoleudvalget indblik i de tværgående erfaringer og
udviklingstendenser på tværs af kommunens skoler samt i, hvordan skolerne arbejder med det
udvalgte fokusområde. Afrapporteringen vil tage afsæt i relevante indikatorer og data, som
understøtter fokusområdet. Samtidig fastholdes skoleudviklingssamtalerne som et redskab til
lokal udvikling, hvor den enkelte skole fortsat sætter retningen for egne udviklings- og
indsatsområder inden for de nationale rammer og den fælles strategiske retning.
Borgerinddragelse
Beslutning
Godkendt.
Beskrivelse af sagen
Kilde: Silkeborg Kommune, Skoleudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.