Silkeborg
Skift kommune
KøbenhavnSilkeborgAlle kommuner

Besluttet 7. oktober, Skoleudvalget, Silkeborg

Drøftelse og beslutning om første udkast til Børne- og ungepolitikken

Dagtilbuds- og Familieudvalget og Skoleudvalget godkendte 2. september 2026 processen for revision af Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. På den baggrund er der udarbejdet et første udkast til den reviderede politik.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Skoleudvalget, Silkeborg Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Drøftet.
Næste skridt
Dagtilbuds- og Familieudvalget og Skoleudvalget behandler udkastet 7. oktober 2026. Udvalgenes bemærkninger indgår i det videre arbejde med politikken. Udkastet til politikken sendes herefter i høring i Handicaprådet og forældrebestyrelser og skolebestyrelser.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Børne- og familiechefen og skolechefen indstiller til Dagtilbuds- og Familieudvalget og
Skoleudvalget,
at første udkast til ny børne- og ungepolitik drøftes og besluttes.

Behandling i Dagtilbuds- og Familieudvalget 7. oktober 2026

Taget til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Baggrund

Dagtilbuds- og Familieudvalget og Skoleudvalget godkendte 2. september 2026 processen for
revision af Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Revisionen sker som led i
kommunens forpligtelse efter Barnets Lov til at have en sammenhængende børnepolitik.
Politikken skal sætte den fælles politiske retning for 0-18-årsområdet og beskrive byrådets
overordnede ambitioner for det gode børne- og ungeliv og samtidig danne den overordnede
politiske retning og ambition for de seks udvalgsmål, som Dagtilbuds- og Familieudvalget og
Skoleudvalget godkendte 2. juni 2026. Udvalgsmålene konkretiserer omvendt de politiske
prioriteringer og særlige fokusområder i arbejdet med at realisere politikken.
Udkastet til politikken tager afsæt i værdisætninger med fællesskabet som omdrejningspunkt.
Værdisætningerne bygger på en forståelse af, at børn og unges muligheder for lære, trives og
udvikle sig og få et godt liv hænger tæt sammen med kvaliteten af de fællesskaber, relationer
og miljøer, de indgår i. Politikken understreger dermed det fælles ansvar for at skabe rammer,
hvor børn og unge kan høre til, deltage, udvikle sig og bidrage. Politikken sætter samtidig
tydelige og ambitiøse mål for resultaterne af børn og unges faglige læring.

Videre proces

Dagtilbuds- og Familieudvalget og Skoleudvalget behandler udkastet 7. oktober 2026.
Udvalgenes bemærkninger indgår i det videre arbejde med politikken.

Udkastet til politikken sendes herefter i høring i Handicaprådet og forældrebestyrelser og
skolebestyrelser.
Den tværgående afdelingsledelse i Børne- og Familieafdelingen og Skoleafdelingen samt
udvalgte ledere fra afdelingerne kvalificerer forslaget, inden det skal andenbehandles i
Dagtilbuds- og Familieudvalget og Skoleudvalget i december 2026 og endeligt godkendes i
fagudvalgene, Økonomiudvalget og byrådet i januar 2027.

Tidsplan
Tidsplanen er ændret i forhold udvalgets godkendelse af procesplanen 2. september 2026 for
at give mere tid til høring i forældrebestyrelser og skolebestyrelser foruden Handicaprådet mv.
7. oktober 2026: Behandling i Dagtilbuds- og Familieudvalget og Skoleudvalget.
Oktober 2026: Høring i Handicaprådet, forældrebestyrelser og skolebestyrelser mv.
December 2026: Behandling i Dagtilbuds- og Familieudvalget og Skoleudvalget.
Januar 2027: Godkendelse i Dagtilbuds- og Familieudvalget, Skoleudvalget, Økonomiudvalget
og endelig godkendelse i byrådet.

Borgerinddragelse
Udkastet til Børne- og ungepolitikken sendes i høring i Handicaprådet og i forældrebestyrelser
og skolebestyrelser.

Beslutning

Drøftet.

Kilde: Silkeborg Kommune, Skoleudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.