Besluttet 7. oktober, Socialudvalget, Silkeborg
Drøftelse og beslutning om fordeling af midler til veteranområdet for 2027-2028
Socialudvalget orienteres om handleplan på veteranområdet i 2027 og drøfter og beslutter fordeling af midler afsat til veteranområdet for de kommende to år.
Kort fortalt
- Hvem
- Socialudvalget, Silkeborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Dot 1. Taget til efterretning. Dot 2. Drøftet. Dot 3. Tilsvarende fordeling fra 2026 videreføres i 2027. De fremviste plancher vedlægges protokollen. Fraværende Kristian Stride (A) Beskrivelse af sagen Med denne sag orienteres Socialudvalget indledningsvist om Silkeborg Kommunes Veteranpolitik 2025-2029 og om udarbejdelsen af etårige handleplaner på veteranområdet. Dernæst følger et kort oplæg til udvalgets drøftelse af fordeling af midler afsat til veteranområdet i 2027 og 2028.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Socialchefen indstiller til Socialudvalget,
at handleplan på veteranområdet i 2027 tages til efterretning
at fordeling af midler afsat til veteranområdet i 2027 og 2028 drøftes
at der på baggrund af drøftelsen træffes beslutning om fordeling af midler afsat til
veteranområdet for 2027 og 2028
Beslutning
Dot 1. Taget til efterretning.
Dot 2. Drøftet.
Dot 3. Tilsvarende fordeling fra 2026 videreføres i 2027.
De fremviste plancher vedlægges protokollen.
Fraværende Kristian Stride (A)
Beskrivelse af sagen
Med denne sag orienteres Socialudvalget indledningsvist om Silkeborg Kommunes
Veteranpolitik 2025-2029 og om udarbejdelsen af etårige handleplaner på veteranområdet.
Dernæst følger et kort oplæg til udvalgets drøftelse af fordeling af midler afsat til
veteranområdet i 2027 og 2028.
Silkeborg Kommunes Veteranpolitik 2025-2029 og handleplaner på
veteranområdet
I foråret og sommeren 2025 arbejdede det daværende socialudvalg med udarbejdelse af en ny
politik for veteranområdet i Silkeborg Kommune. Politikken blev godkendt af det daværende
byråd på byrådsmøde i august 2025. Sagen kan læses i fuld længde via dette link.
Silkeborg Kommunes Veteranpolitik 2025-2029 indeholder tre overordnede indsatsområder:
Familie og pårørende, Samarbejde med relevante aktører og Netværk og fællesskaber.
Veteranpolitikken kan læses i fuld længde på Silkeborg Kommunes hjemmeside via dette link.
Forvaltningen udarbejder hvert efterår en etårig handleplan på veteranområdet, som beskriver,
hvordan der arbejdes med at understøtte udmøntningen af veteranpolitikken i det efterfølgende
kalenderår. Handleplanerne er med til at sikre vedvarende fokus på udmøntning af indholdet i
veteranpolitikken.
Forvaltningen har udarbejdet en handleplan for veteranområdet i 2027, som fremlægges for
Socialudvalget til orientering. Handleplanen er vedlagt sagen som bilag.
Midler afsat til veteranområdet
Med budgetaftalen for 2025 og overslagsårene til 2028 besluttede byrådet i Silkeborg
Kommune at afsætte 100.000 kr. pr. år til at understøtte afholdelse af en veteranlejr. Efter
vedtagelsen besluttede parterne bag budgetaftalen, at ansvaret for udmøntningen af
aftalepunktet blev placeret hos Socialudvalget, at de 100.000 kr. gives til aktiviteter på
veteranområdet, og at en del af de afsatte midler skulle gå til understøttelse af en eksisterende,
årlig veteranlejr på Paradislejren i Virklund.
Det daværende socialudvalg besluttede på udvalgsmøde i marts 2025 at fordele de 100.000 kr.
til veteranområdet på følgende måde i 2025 og 2026:
30.000 kr. til veteranlejren til aktiviteter/ture/forlystelser inden for Silkeborg Kommunes
kulturinstitutioner.
50.000 kr. til aktiviteter for veteraner og deres familier med fokus på aktiviteter, som
understøtter dem og deres børn. Midlerne fordeles, prioriteres og formidles via
veterankoordinatoren.
10.000 kr. til Veteran Netværk Silkeborg. Midlerne forventes brugt på konkrete
aktiviteter, arrangementer og daglige drift af netværket.
10.000 kr. til veterankoordinatorens aktivitetspulje med fokus på anerkendende
aktiviteter, formidling og synlighed herunder beslutningens dot 2 vedrørende aktiviteter
til veteraner og deres familier.
Sagen og beslutningen fra udvalgsbehandlingen i marts 2025 kan læses i fuld længde via dette
link.
Socialudvalget bedes drøfte og træffe beslutning om, hvordan de 100.000 kr. afsat til
veteranområdet i 2027 og 2028 skal fordeles mellem understøttelse af veteranlejren i Virklund
og øvrige aktiviteter på veteranområdet i Silkeborg Kommune.
Veterankoordinator i Silkeborg Kommune, Søren Viggo Schmidt, deltager under punktet og
fortæller bl.a. om aktiviteter på veteranområdet i 2026.
Kilde: Silkeborg Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.