Drøftelse og beslutning om overordnet ramme for byudvikling i Linå

Indstilling

Teknik- og Miljøchefen indstiller til Økonomiudvalget,
at scenarier for den fremtidige byudvikling i Linå drøftes,
at der på baggrund af drøftelsen træffes beslutning om, hvilket scenarie der skal danne
grundlag for den fremtidige byudvikling i Linå,
at kommuneplanrullet for Linå igangsættes med afsæt i det valgte scenarie.

Økonomi

Med afsæt i kommunens kapacitetsberegninger, vurderes umiddelbart ingen af de tre fremlagte
scenarier med hhv. 50, 100 og 150 nye boliger i Linå at medføre afledte behov for kommunale
anlægsinvesteringer på dagtilbuds- og skoleområdet. Se i øvrigt ovenstående afsnit, hvor
scenarierne er beskrevet.
Såfremt der ønskes mulighed for yderligere boligudbygning i Linå ud over 150 boliger, vurderes
kapacitetsgrænsen på Sejs Skole at blive overskredet. Dette forventes at udløse behov for
kommunale anlægsinvesteringer for at sikre den nødvendige kapacitet.
Der er i budget 2026 afsat 0,5. mio. kr. til en samlet planlægning for den langsigtede udvikling
af Linå by. De 0,5 mio. kr. finansieres af drift på bevilling 14. Midlerne forventes anvendt til
kommuneplanrullet for Linå.

Beslutning

Økonomiudvalget drøftede scenarierne.
Økonomiudvalget godkendte, at scenarie 2 danner grundlag for den fremtidige byudvikling, og
at kommuneplanrullet igangsættes.
Susanne Jacobsen (V), Thomas Tonsberg Schlie (V) og Jan Beck-Nielsen (I) stemmer imod.

Fraværende: Steen Vindum (V) i stedet deltog Thomas Tonsberg Schlie (V) og Jonas
Sivertsen (A) i stedet deltog Kasper Haagen Jensen (A).

Beskrivelse af sagen

Planlægning for Linå
I den politiske budgetaftale for 2026 er der afsat 0,5 mio. kr. til en samlet og prioriteret
planlægning for den langsigtede udvikling af Linå by i et 10-20 års perspektiv. Budgetaftalen for
2026 giver således mulighed for at samle trådene i den fremtidige udvikling af Linå by, og et
kommuneplanrul for Linå bliver den overordnede ramme, der skal sikre, at lokale ønsker,
byudvikling og kommunale investeringer tænkes sammen i én samlet plan.
Linå er i Planstrategi 2050 ikke udpeget som omegnsby med mulighed for vækst, men som en
by med fastholdelsespotentiale. Omegnsbyer med vækstpotentiale kendetegnes blandt andet
ved at have offentlig service som skole, dagtilbud, fritidsfaciliteter og indkøbsmuligheder. De
prioriteres i forhold til udarbejdelse af helhedsplaner og kommuneplanrul. Med budgetaftalen er
der dog tilkendegivet et ønske om fortsat vækst i Linå. Nærværende sag har derfor til formål at

drøfte det ønskede udviklingsniveau for Linå og de overordnede rammer herfor, herunder et
vejledende omfang af nye boliger i byen.
I forbindelse med tidligere politisk behandling af kommuneplanrullet for Linå, besluttede
Økonomiudvalget 16. juni 2026, at der inden igangsætning skal udarbejdes en beskrivelse af
forskellige scenarier for den fremtidige byudvikling i Linå indeholdende en indledende
beskrivelse af behov for kommunale anlægsinvesteringer som følge af byudviklingen inden for
scenarierne. Se sagen fra 16. juni 2026 her.
Teknik- og Miljøafdelingen præsenterer Økonomiudvalget for tre forskellige scenarier for den
fremtidige byudvikling i Linå samt de tilhørende behov for kommunale anlægsinvesteringer på
kapacitetsområdet for scenarierne. De kommunale anlægsinvesteringer er afgrænset til
kapacitetsområdet og omfatter således ikke investeringer i vejinfrastruktur og lign., da den
konkrete placering af en eventuel byvækst i Linå endnu ikke er fastlagt.

Luftfoto af området omkring Linå by i dag. I Linå bor der pr. 2026 ca. 550 indbyggere.

Restrummelighed i Linå i dag
I Linå vurderes der inden for den eksisterende planlægning aktuelt at være en
restrummelighed på ca. 56 boliger på private arealer i byens østlige og nordøstlige del. Heraf
er 30 boliger under opførelse eller en del af et pågående projekt. Det betyder, at der er 26
boliger i restrummeligheden, som ikke er en del af et aktuelt projekt. Se kortet nedenfor for
beskrivelse og placering af den aktuelle restrummelighed i Linå.

Overblik over restrummelighed i Linå i dag. Det vurderes, at der inden for gældende
planlægning er en restrummelighed svarende til ca. 56 boliger i den østlige og nordøstlige del
af Linå, hvoraf 30 boliger er under opførelse eller er en del af et aktuelt pågående projekt.

Ønsker til boligudbygning i Linå
Silkeborg Kommune har modtaget ønsker om udlæg af nye kommuneplanrammer til
boligformål i den vestlige og sydlige del af Linå. I den vestlige del af byen ønskes et areal på
ca. 8 ha udlagt til omkring 90 boliger, fordelt på 53 tæt-lave boliger (rækkehuse) og 38 åbenlave boliger (parcel- og kompaktgrunde). I den sydlige del af byen er der ønsker om
boligudvikling med omkring 280 boliger på ca. 14 ha.

Arealer for aktuelle ønsker om boligudlæg i den vestlige og sydlige del af Linå.

Der kan være andre ønsker om udlæg af nye kommuneplanrammer til boliger i Linå som
Silkeborg Kommune ikke aktuelt er bekendt med. Disse vil kunne indmeldes i forbindelse med
den foreslåede indkaldelse af idéer og forslag (for-høring) ved igangsætning af
kommuneplanrullet for Linå.

Tre forskellige scenarier for boligudbygning i Linå
Teknik- og Miljøafdelingen fremsætter tre forskellige scenarier for byudvikling i Linå:
Scenarie

Omfang

Scenarie 1

50 nye boliger i Linå

Scenarie 2

100 nye boliger i Linå

Scenarie 3

150 nye boliger i Linå

For de tre scenarier er der ikke taget stilling til den konkrete placering af de nye boliger i Linå.
Vurderingen tager alene udgangspunkt i omfanget af boligudbygningen - henholdsvis 50, 100
og 150 nye boliger - samt påvirkning på kapaciteten på dagtilbuds- og skoleområdet.
De 50, 100 eller 150 nye boliger ligger ud over den restrummelighed, der allerede er til stede i
dag inden for gældende planlægning.

Dagtilbudsområdet
På dagtilbudsområdet omfatter kapacitetsvurderingen pasningsdistriktet Sejs, Linå, Laven.
For scenarie 1, med en udbygning på 50 nye boliger i Linå, forventes der for de 0-2-årige et
underskud på op til 6 pladser i år 2036. For de 3-6-årige forventes der at være ledig kapacitet
For scenarie 2, med en udbygning på 100 nye boliger i Linå, forventes der for de 0-2-årige et
underskud på 6-10 pladser fra 2035 og i resten af perioden. For de 3-6-årige forventes der at
være ledig kapacitet på 19 pladser i 2035, faldende til 15 pladser i 2039.
For scenarie 3, med en udbygning på 150 nye boliger i Linå, forventes der for de 0-2-årige et
underskud på 9 pladser i 2035, stigende til et underskud på 16 pladser i 2039. For de 3-6-årige
forventes der at være ledig kapacitet på 15 pladser i 2035, faldende til 5 pladser i 2039.
På baggrund af de beregnede kapacitetsbehov og den usikkerhed, der er forbundet med
langsigtede prognoser, vurderes der for ingen af de tre scenarier – hhv. 50, 100 og 150 nye
boliger i Linå - at være tydelige afledte behov for kommunale anlægsinvesteringer på
dagtilbudsområdet i Linå.

Skoleområdet
Linå er en del af Sejs Skoles skoledistrikt. I kapacitetsvurderingen er det derfor forudsat, at alle
elever fra de nye boliger i Linå optages på Sejs Skole, da Silkeborg Kommune er forpligtet til at
tilbyde dem skolegang på distriktsskolen.
Scenarie 1 og scenarie 2 – hhv. 50 og 100 nye boliger i Linå - påvirker kapaciteten på Sejs
Skole i et begrænset omfang, mens scenarie 3 påvirker kapaciteten i højere grad. Alle tre
scenarier kan rummes inden for den allerede planlagte kapacitetsudvidelse på Sejs Skole. Alle
tre scenarier vurderes således ikke at medføre et behov for kommunale anlægsinvesteringer. I
scenarie 3, med en udbygning på 150 nye boliger i Linå, vil mange klasser i indskolingen dog
nærme sig kapacitetsgrænsen mod slutningen af prognoseperioden. Scenarie 3, med en
udbygning på 150 nye boliger i Linå, vurderes således at udgøre den øvre grænse for, hvad
der kan rummes inden for den eksisterende kapacitetsudvidelse på Sejs Skole.
Scenarie 3, med en udbygning på 150 nye boliger i Linå, vil desuden, ifølge
kapacitetsberegningerne, kunne begrænse muligheden for yderligere byudvikling i Sejs. Begge
byer hører til samme skoledistrikt, og da den ledige kapacitet på Sejs Skole vurderes at være
begrænset, vil en udbygning i Linå kunne reducere eller udelukke mulighederne for nye
boligudlæg i Sejs.
Det faktiske søgemønster i Linå adskiller sig imidlertid fra beregningsforudsætningen. Historisk
set har omkring 44% af eleverne fra Linå søgt skolestart på Sejs Skole, mens de øvrige 56%
har søgt skoler i Voel, Sorring, Resenbro, Langsø eller uden for Silkeborg Kommune. Dette
forhold indgår ikke i kapacitetsvurderingen for de tre scenarier, da Silkeborg kommune har pligt
til at tilbyde de nye borgere skolegang på Sejs Skole.
Der arbejdes aktuelt lokalt med etablering af en friskole i Linå. Hvis skolen realiseres, vil den
på sigt kunne få betydning for søgemønsteret i byen. Dette er ikke medtaget i
kapacitetsberegningerne.

Teknik- og Miljøafdelingens vurdering
Med afsæt i de usikre prognoser og det konkrete søgemønster samt generelle planmæssige
betragtninger, er det Teknik- og Miljøafdelingens vurdering, at der vil kunne arbejdes videre
med kommuneplanrammer til alle tre scenarier.
Ved en boligudbygning i Linå på mere end 150 boliger, vurderes kapacitetsgrænsen på Sejs
Skole at blive nået ifølge kommunens kapacitetsvurdering. Dette vil forventeligt udløse et
behov for kommunale anlægsinvesteringer for at sikre den nødvendige skolekapacitet. Teknikog Miljøafdelingen anbefaler, at der i kommuneplanrullet for Linå bliver udlagt rammer til
maksimalt 150 boliger. Afhængigt af udviklingen i Sejs bør det imidlertid overvejes, om en
udbygning på 100 boliger i Linå vil være mere hensigtsmæssig, da 150 boliger i Linå potentielt
vil kunne fastlåse udviklingsmulighederne i Sejs.
Teknik- og Miljøafdelingen oplyser, at det i kommuneplanrullet for Linå vil blive undersøgt, om
der kan udlægges perspektivarealer i Linå i kommuneplanen, som i fremtiden kan blive arealer
til byudvikling i takt med evt. øget kapacitet.
Teknik- og Miljøafdelingen gør opmærksom på, at der er modtaget henvendelser om nye
kommuneplanrammer i det vestlige og sydlige Linå som i princippet kan overstige 150 boliger i
alt.
Boligudbygning der overstiger 150 nye boliger forventes at kræve væsentlige investeringer i
kapaciteten for skole- og daginstitutionsområdet.

Igangsætning af kommuneplanrullet for Linå
Økonomiudvalget skal beslutte, om kommuneplanrullet for Linå skal igangsættes med
udgangspunkt i et valgt scenarie for byudviklingen i Linå. Kommuneplanrullet for Linå skal
resultere i et kommuneplantillæg til Kommuneplan 2020-2032.
Den rullende kommuneplanlægning skal sikre en helhedsorienteret og langsigtet udvikling af
Linå. Kommuneplanrullet for Linå vil danne grundlag for arealanvendelsen i et 12 års
perspektiv. Planarbejdet skal give byrådet et samlet beslutningsgrundlag, hvor byudvikling,
kommunale investeringer og lokale hensyn ses i sammenhæng. For yderligere beskrivelse af
kommuneplanrullet for Linå, henvises til den tidligere igangsætningssag fra 16. juni 2026. Se
sagen fra 16. juni 2026 her.
Når der gennemføres væsentlige ændringer i kommuneplanen, som ikke er fastlagt i
planstrategien, kan kommunen indkalde idéer og forslag til planarbejdet.
Teknik- og Miljøafdelingen anbefaler derfor, at der gennemføres en indkaldelse af idéer og
forslag (for-høring) i forlængelse af den politiske igangsætning af kommuneplanrullet for Linå.
For-høringen skal blandt andet afdække, om der i Linå er andre lodsejere med ønsker om
byudvikling, end dem, Silkeborg Kommune er bekendt med.

Borgerinddragelse
Forud for den tidligere politiske behandling i juni 2026, blev der i april 2026 afholdt et
orienterende møde med Linå Lokalråd.
Der afholdes en indkaldelse af idéer og forslag (for-høring), hvor interesseparter, lodsejere,

lokalråd og borgere inddrages tidligt i processen for kommuneplanrullet, inden der udarbejdes
et konkret forslag til et kommuneplantillæg.
Alle kommuneplanrul sendes efterfølgende i offentlig høring i minimum 8 uger, og der kan
afholdes borgermøder efter behov.
Efter dialog med Linå Lokalråd foreslås det, at der afholdes et borgermøde i forbindelse med
for-høringen.