Godkendelse af endelig vedtagelse af nyt regulativ for Gravbæk

Indstilling

Teknik- og Miljøchefen indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
at Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger til høringssvar godkendes og dermed
indarbejdes i regulativet
at det tilrettede regulativ for Gravbæk godkendes og dermed vedtages.

Behandling i Klima- og Miljøudvalget 7. september 2026

Sagen udsat med henblik på vurdering af fremsendte ændringsforslag.
Rune Kristensen (A) deltog ikke.

Supplerende beskrivelse af sagen

Alexander Green, Danmarks Demokraterne, er kommet med følgende
ændringsforslag:
1)) I afsnit 2.2.2 "Metode og termin" ændres bestemmelserne, så der som udgangspunkt skal
gennemføres to grødeskæringer årligt på de strækninger, hvor der er regulativmæssigt krav
om grødeskæring. Følgende forslås: ”Der foretages som udgangspunkt to årlige
grødeskæringer i perioden juni-juli og august/september.” – Ligeledes kan denne sætning fra
det gamle regulativ bevares: ”På strækninger med begrænset grødevækst kan grødeskæring
udelades.”
2)) I afsnit 6.2 "Hyppighed" erstattes den nuværende formulering med: "Kontrol af
vandføringsevnen i Gravbæk gennemføres mindst hvert tredje år. På strækninger, hvor der
erfaringsmæssigt er risiko for væsentlige aflejringer eller indsnævringer, gennemføres
kontrollen mindst én gang årligt. Herudover gennemføres kontrol, hvis vandløbsmyndigheden
eller en berørt bredejer eller lodsejer gør opmærksom på forhold, der kan have væsentlig
betydning for vandføringsevnen." Altså skal dette slettes: ”Kontrol af vandføringsevnen i
Gravbæk udføres som udgangspunkt i forbindelse med revision af regulativet, eller når
vandløbsmyndigheden vurderer, at der opstår behov for kontrol”
3)) Endelig ønsker vi også dette skal ændres i afsnit 2.2.4 "Særlige bestemmelser":
"midlertidigt både at indsætte en ekstra eller undlade en skæring af vandplanter" skal udgå.

I stedet indsættes: "Den regulativ fastsatte vedligeholdelse kan tilpasses gennem valg af
skæringsmetode, herunder selektiv skæring, rodoptagning og maskinel eller manuel skæring,
når dette forbedrer vandløbets økologiske tilstand. Antallet af regulativ fastsatte skæringer kan
ikke reduceres administrativt. Undtagelse kan alene ske på strækninger, hvor der
dokumenteres begrænset eller ingen vækst af vandplanter, således som anført i regulativets
øvrige bestemmelser." (jf. tilføjet sætning fra 2.2.2)

Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger til ændringsforslaget er
følgende:
1)) Når et regulativ revideres, fastsætter vandløbsmyndigheden den fremtidige grødeskæring
ud fra gældende lovgivning og vejledninger og under hensyntagen til de afvandingsmæssigeog miljømæssige interesser. Det anbefales i den nyeste grødeskæringsvejledning fra
Miljøstyrelsen, at der som udgangspunkt skæres 1 gang om året i alle danske vandløb af
hensyn til vandløbets miljømål. De fysiske forhold og til dels de afvandingsmæssige interesser
ved Gravbæk gør dog, at vandløbsmyndigheden vurderer, at 1 selektiv skæring i den absolutte
vækstsæson og 1 selektiv skæring i slutningen af vækstsæsonen er det bedste kompromis
mellem de modstridende interesser.
Sætningen, der foreslås bevaret fra det gamle regulativ, omkring udeladelse af grødeskæring
på strækninger med begrænset grødevækst, er Teknik- og Miljøafdelingen enig i at bevare, og
det er derfor også skrevet ind i regulativets afsnit 2.2.3.
2)) Af hensyn til ressourceforbruget på de enkelte vandløb i kommunen, er det
vandløbsmyndighedens vurdering, at kontrol af vandføringsevnen ikke skal udføres så
konsekvent som foreslået i ændringsforslaget. Det vil kræve et større løft i bevillingen for
vandløbsdrift samt et øget tidsforbrug for entreprenørgårdens åmænd og forvaltningens
administrative medarbejder til at udføre tilsyn, opmålinger, dokumenteringer og vurderinger. I
det nuværende regulativforslag udføres kontrol, hvis der opstår tvivl om vandføringsevnen er
overholdt. Dette lever op til gældende lovgivning og er i øvrigt på linje med nyere regulativer fra
andre kommuner.
3)) Vandløbsmyndigheden må ikke udarbejde et regulativ, hvor den regulativbestemte skæring
kan hindre vandløbets målopfyldelse. Erfaringer har vist, at vedligeholdelse er en af de største
årsager til, at udvikling af en bedre økologisk tilstand af vandløb, bremses. Derfor har
vandløbsmyndigheden indsat bestemmelser i afsnit 2.2.4, der giver mulighed for løbende at
tilpasse vedligeholdelsen, så den understøtter opnåelse af de fastsatte miljømål.

Yderligere er Alexander Green, Danmarksdemokraterne, kommet med
følgende opklarende spørgsmål:
1)) Er oprensning vedligeholdelse eller ej?
Ved starten af punkt 2 står der: ”Vedligeholdelsen omfatter bl.a. skæring af vandplanter,
kantskæring, oprensning og beskæring af træer og buske.”, men senere står der: ”Gravbæk er
registreret som beskyttet vandløb, hvori oprensning ikke anses for sædvanligt vedligehold.
Derfor kræver en eventuel oprensning en forudgående dispensation fra
naturbeskyttelseslovens § 3”.
2)) Tilladelse eller ej?
I afsnit 3.5 står der ”Ejere eller brugere må uden tilladelse oppumpe vand fra åbne
vandløbsstrækninger til husdyrvanding”, men i afsnittet under står der: ”ingen må uden
vandløbsmyndighedens godkendelse bortlede vand fra vandløbet” og ”forandre vandstanden i

vandløbet”. Hvis du oppumper vand, bortleder du vandløbet? Og forandre du vandstanden?
3)) Økologisk tilstand vs. Vandføringsevne?
Ydermere oplever jeg mange uoverensstemmelser ift. ”økologisk tilstand” og
”vandføringsevne”. Det sker fx, når der står, at der skal skæres planter, for at
vandføringsevnen opretholdes, men der så også står, at der kan undlades at skære, af hensyn
til ”god økologisk tilstand”. Jeg læser det også som om, at nogle gange kan grødeskæring føre
til bedre økologi, men andre gange kan det modsatte være sandt (afsnit 2.2.4).
Er det for øvrigt normalt, at vandføringsevnen måles om vinteren? Når grøden skal reguleres
om sommeren? (jf. afsnit 6.2).
4)) At det bliver dyrere at drifte?
Jeg køber desuden ikke det argument, som blev fremført i dag, at mit ændringsforslag skulle
skabe mere tilsyn end akkurat nu, eftersom der i det nuværende tilsyn står følgende:
”Lodsejere, eller andre med interesse i vandløbet, der måtte finde vandløbets
vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold vedrørende vandløbet utilfredsstillende, kan
rette henvendelse herom til vandløbsmyndigheden.”, hvilket stort set er den samme sætning
jeg har tilføjet.
5)) 324% stigning
Og slutteligt må jeg igen bare kommentere på, at regulativet her har en anslagsstigning på
324%. Det virker som en absurd kompleksitet for et vandløb på 1,8 km. Jeg kan se at Nebel
Bæk og Gjessø er længere i anslag.

Teknik og Miljøafdelingen har besvaret opklarende spørgsmål i det
følgende:
1)) Begrebet ”sædvanlig vedligeholdelse” skal ses i sammenhæng med
naturbeskyttelseslovens § 3, hvor sædvanlig vedligeholdelse er fritaget for bestemmelsen om
forbud mod tilstandsændring af beskyttede vandløb. Oprensning er en del af regulativets
vedligeholdelsesmæssige værktøjskasse, men kræver stadig en forudgående dispensation fra
naturbeskyttelseslovens § 3 inden igangsættelse, fordi det ikke opfattes som sædvanlig
vedligeholdelse gennem de sidste mange år i Gravbæk.
2)) Udarbejdelsen af et vandløbsregulativ er ikke kun bestemt af ”vandløbslovgivning”. I dette
tilfælde er formuleringerne direkte gengivet fra henholdsvis vandforsyningsloven og
vandløbsloven. Der skal ikke meddeles tilladelse til oppumpning af vand til husdyrvanding, hvis
det foregår med pulepumpe, som beskrevet i regulativforslaget.
3)) Det er korrekt, at vandføringsevne og økologisk tilstand ofte er to modstridende parametre,
når vedligeholdelsen af vandløbet skal foretages. Det er derfor en konkret afvejning af
forholdene ved det enkelte vandløb. I sidste ende er det altid hensynet til den økologiske
tilstand, der vejer tungest, da EU's Vandrammedirektiv har forrang i forhold til national
lovgivning.
Det er i øvrigt helt almindeligt, at vandføringsevnen kontrolleres i den grødefrie periode, da
grundlaget for den regulativfastsatte vandføringsevne er fastlagt i et grødefrit vandløb.
4)) Grundet manglende ressourcer er det, der står af krav til tilsyn i det gamle gældende
regulativ for Gravbæk, ikke nødvendigvis et udtryk for den historiske praksis.
5)) Siden vedtagelsen af de gamle gældende regulativer fra 1990’erne er der sket rigtig meget,

som har indflydelse på udarbejdelsen af et vandløbsregulativ. Ændring i klagenævnspraksis,
lovgivning, vejledninger, planmæssige forhold osv. har gjort, at de nutidige krav til et nyt
regulativ er langt større, og derfor naturligt også er længere end dem fra 90’erne.
Henvendelse fra lodsejere ved Gravbæk:
Lodsejer og en række naboer på Gravmosevej langs Gravbæk har henvendt sig ved mail den
16. oktober 2026, hvori de gør opmærksom på, at Miljø- og Fødevareklagenævnet den 23. juni
2026 har truffet afgørelse om, at Silkeborg Kommune ikke har dokumenteret at have
vedligeholdt Gravbæk i overensstemmelse med gældende regulativ i 2024. I samme mail
henviser de til, at grødeskæring og beskæring af træer stadig ikke foretages i
overensstemmelse med gældende regulativ.
Teknik- og Miljøafdelingen har følgende kommentar til henvendelsen:
På foranledning fra lodsejer ved Gravbæk har Silkeborg Kommune den 9. april 2025 truffet
afgørelse om, at Gravbæk i 2024 blev vedligeholdt i overensstemmelse med gældende
regulativ. Lodsejer påklagede afgørelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet har 23. juni 2026
truffet afgørelse om, at Silkeborg Kommune ikke har dokumenteret at have vedligeholdt
Gravbæk i overensstemmelse med gældende regulativ i 2024. Nævnet begrunder afgørelsen
med, at gældende regulativ for Gravbæk er ulovligt, da der ikke er fastsat krav til skikkelse,
vandføringsevne eller kontrol af denne. Teknik- og Miljøafdelingen har derfor i den seneste
periode udarbejdet udkast til et nyt regulativ, der lever op til nutidige krav. Udkastet er til
vedtagelse i dette punkt.

Beskrivelse af sagen
Alle offentlige vandløb skal være omfattet af et regulativ. Gennem bestemmelser skal det sikre,
at vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne fastholdes under hensyntagen til rammerne i
miljølovgivningen. Regulativet udgør administrationsgrundlaget for vedligeholdelse af
Gravbæk, og beskriver de rettigheder og forpligtigelser, der gælder for kommunen som
vandløbsmyndighed og lodsejerne langs vandløbet.
Det gældende regulativ for Gravbæk er fra 1993. Siden vedtagelsen er der sket væsentlige
ændringer i grundlaget for udarbejdelse af regulativet, og Teknik- og Miljøafdelingen foreslår
derfor med et nyt regulativ at bringe administrationsgrundlaget for Gravbæk i
overensstemmelse med gældende lovgivning, vejledninger og klagenævnspraksis. Samtidig er
det hensigtsmæssigt at få rettet op på betydelige fejl og mangler i det gamle regulativ, så den
fremtidige forvaltning af vandløbet er mere tidssvarende.
Klima- og Miljøudvalget besluttede på udvalgsmøde 4. maj 2026 (punkt 5) at godkende udkast
til nyt regulativ for Gravbæk. Fra 8. maj til 3. juli 2026 har det derfor været i offentlig høring,
hvor der er indkommet 5 høringssvar. Teknik- og Miljøafdelingen har udarbejdet en hvidbog,
hvor bemærkninger til høringssvar fremgår, og hvor vidt bemærkningerne tænkes indarbejdet i
det endelige regulativ. Dette fremgår af bilag 1.
Bemærkningerne har givet anledning til mindre rettelser i det endelige regulativ:

Arbejdsbæltet som vandløbsmyndigheden råder over ved maskinel vedligeholdelse er
reduceret fra 8 til 4 meter på bebyggede strækninger, da 4 meter vurderes at være
tilstrækkeligt til at gennemføre den regulativbestemte vedligeholdelse
En konkret sætning i regulativets redegørelse, afsnit 5.1.2, tabel 5.1.2, om baggrund for

valg af skæringsmetode er ændret (se mere i bilag 1, høringssvar Id 462)
En tastefejl for årstallet for en tilladelse til regulering af Gravbæk er ændret fra ”2022” til

På kommunens hjemmeside for vandløbsregulativer i menuen til venstre findes forslaget til det
nye regulativ for Gravbæk.

Borgerinddragelse
Når regulativet er vedtaget, bliver det offentliggjort med 4 ugers klagefrist. Hvis der ikke er
klager, træder regulativet i kraft umiddelbart herefter. Hvis der er klager, afventer regulativets
vedtagelse Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt med den tilføjelse, at udvalget anmoder forvaltningen om at
supplere regulativet med en kortfattet og letforståelig, ikke juridisk bindende version målrettet
lægfolk.
Kasper Haagen Jensen (A) deltog i stedet for Rune Kristensen (A).