Spring til indholdet
Silkeborg
Skift kommune
KøbenhavnSilkeborgAlle kommuner

Besluttet 2. november, Klima- og Miljøudvalget, Silkeborg

Godkendelse af vandindvinding og revurdering af miljøgodkendelse på Katrinedal Dambrug

Behandling af revurdering af Katrinedal Dambrugs miljøgodkendelse fra 2013, samt fornyet tilladelse til, at dambruget må indvinde vand til dambrugsdriften fra Salten Å.

Kort fortalt

Hvem
Klima- og Miljøudvalget, Silkeborg Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
Besluttet. Katrinedal Dambrug blev miljøgodkendt af Silkeborg Kommune i 2013.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Miljøchefen indstiller til Klima- og Miljøudvalget,
at der meddeles tilladelse til indvinding af åvand til dambrugsdrift på de beskrevne
vilkår, og
at der træffes afgørelse om revurdering af dambrugets miljøgodkendelse på de
beskrevne vilkår

Beslutning

Godkendt.
Kasper Haagen Jensen (A) deltog i stedet for Rune Kristensen (A).

Beskrivelse af sagen
Katrinedal Dambrug blev miljøgodkendt af Silkeborg Kommune i 2013. Der er givet tilladelse til
at indvinde åvand til dambrugsproduktion af Århus amt i 2006 med efterfølgende ændringer af
Silkeborg Kommune i 2013. Vandindvindingstilladelsen er udløbet på nuværende tidspunkt,
mens en miljøgodkendelse altid gælder, indtil miljømyndigheden revurderer godkendelsen.

Katrinedal Dambrugs placering ved Salten Å nord for Bryrup.

Revurderingen sker som følge af dambrugsbekendtgørelsens krav om, at eksisterende
ferskvandsdambrug med et årligt foderforbrug på over 100 tons skal revurderes og overgå til
emissionsbaseret regulering. Dambruget har haft en foderkvote på 162 tons foder pr.
kalenderår. Forhold om vandindvinding skal sagsbehandles samtidig med revurderingen af
miljøgodkendelsen.
Musholm A/S har på vegne af Løjstrup Dambrug A/S den 17. juni 2026 fremsendt ansøgning
om revurdering af miljøgodkendelsen for Katrinedal Dambrug. Teknik- og Miljøafdelingen har
udarbejdet et forslag til revurdering med afsæt i de indsendte oplysninger herunder de ansøgte
ændringer af dambrugets indretning og drift. Projektet omfatter en ombygning af dambruget
med henblik på overgang til emissionsbaseret regulering, herunder etablering af nye
renseforanstaltninger.
Samtidig har Teknik- og Miljøafdelingen udarbejdet forslag til ny vandindvindingstilladelse efter
nuværende retningslinjer og praksis. Forslaget medfører, at dambruget må indvinde mindre
vand end tidligere for at leve op til de gældende regler.
Primære vilkårsændringer i revurdering af miljøgodkendelsen
Revurderingen indebærer, at dambruget overgår til emissionsbaseret regulering. Det betyder,
at reguleringen fremover tager udgangspunkt i dambrugets faktiske udledning af blandt andet
organisk stof, fosfor og kvælstof, som dokumenteres ved måling af vandmængder og analyser
af afløbsvandet, frem for alene at være knyttet til det tilladte foderforbrug. Overgangen og de
nye krav i dambrugsbekendtgørelsen medfører dog nye vilkår og behov for fysiske ændringer
på dambruget, primært følgende:
etablering af bio- og flisfiltre,
ændret udformning af plantelagunen,
optimeret recirkulering af produktionsvandet,
den ansøgte maksimale vandindvinding fra Salten Å reduceres fra 475 l/s til 226 l/s,
antallet af årlige egenkontrolprøver øges fra nuværende 12 prøver til 26 prøver fordelt
med 2-3 pr. måned.
Vandmængder i indvindingstilladelser
Katrinedal Dambrug har hidtil haft tilladelse til at indvinde op til 475 l/s fra Salten Å. Med den
nye tilladelse reduceres indvindingen til maksimalt 226 l/s i overensstemmelse med
dambrugsbekendtgørelsens krav til vandforbrug. Vandindtaget sker fortsat uden opstemning
ved det eksisterende stryg, og reduktionen betyder, at en større del af vandføringen forbliver i
Salten Å til gavn for vandløbet.
VVM-forhold ift. vandindvinding
Den ansøgte ombygning af dambrugets produktions- og renseanlæg er omfattet af
miljøvurderingslovens regler. Teknik- og Miljøafdelingen har vurderet, at ændringerne ikke
medfører en øget miljøbelastning eller væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet og derfor
ikke kræver en VVM-screening.

Vandindtaget reduceres fra 475 l/s til 226 l/s, og der etableres forbedrede renseforanstaltninger
med henblik på at sikre den nødvendige renseeffekt ved overgangen til emissionsbaseret
regulering. Yderligere medfører projektet ikke ændringer af Salten Ås fysiske forhold og
forventes ikke at medføre væsentligt øget støj, lugt, trafik, affaldsproduktion eller øvrige
miljøpåvirkninger uden for dambrugets område.
Virksomhedens bemærkninger til afgørelsesudkastene
Dambruget har haft udkast til revurderingen af miljøgodkendelsen, samt
vandindvindingstilladelse til gennemsyn og kommentering. Overordnet har dambruget udtrykt
tilfredshed med forslag til afgørelserne og accept af vilkårene.
Brugerbetaling
Revurdering af en virksomheds miljøgodkendelse er omfattet af reglerne om brugerbetaling.

Borgerinddragelse
Dambruget har haft udkast til afgørelserne i partshøring. Dambruget selv og en række
organisationer har mulighed for at påklage afgørelserne til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kilde: Silkeborg Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.