Spring til indholdet
Silkeborg
Skift kommune
KøbenhavnSilkeborgAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Kultur- og Fritidsudvalget, Silkeborg

Høring og efterfølgende beslutning om anlægstilskud til Midtjysk Trialsport

Midtjysk Trialsport søger om anlægstilskud fra puljen til medfinansiering af lokalt initierede projekter på 100.000 kr. til udvikling af attraktivt og sikkert Trial-træningsområde for begyndere og eksisterende medlemmer. Området er beliggende Hårup Vestervej 10.

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Silkeborg Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på silkeborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Økonomiudvalget og efterfølgende til byrådet,
at der gives tilsagn om anlægstilskud på 100.000 kr. til udvikling af attraktivt og sikkert
Trial-træningsområde og at tilsagnet gives under betingelse af
at tilsagnet om tilskud er gældende i et halvt år indtil 31. maj 2027,
at udbetaling af tilskuddet forudsætter, at den øvrige finansiering er på plads og
at alle myndighedsmæssige forhold er afklaret,
at udbetaling af tilskuddet forudsætter:
at foreningens vedtægter er godkendt af Silkeborg Kommune,
at etableringen af projektet ikke medfører forhøjede udgifter til drift for Silkeborg
Kommune,
at udbetaling af tilskuddet er betinget af, at foreningen efterfølgende fremsender
regnskab, hvoraf det fremgår, hvorledes tilskuddet er anvendt.

Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget samt Nærheds- og Landdistriktsudvalget,
at kommentere sagen med henblik på efterfølgende beslutning i Økonomiudvalget og
byrådet.

Beskrivelse af sagen
Midtjysk Trialsport søger om anlægstilskud fra puljen til medfinansiering af lokalt initierede
projekter på 100.000 kr. til udvikling af attraktivt og sikkert Trial-træningsområde for begyndere
og eksisterende medlemmer. Træningsområdet er beliggende Hårup Vestervej 10.
Det samlede budget for projektet er 200.000 kr. Ansøgningsbeløbet svarer til 50 % af
projektets samlede budget.

Ansøger skriver blandt andet følgende om projektet:
”Midtjysk Trialsport ønsker at udvikle og forbedre vores eksisterende trialtræningsområde i en

tidligere grusgrav ved Hårup. Området er godkendt til rekreativ anvendelse og Trialkørsel og er
offentligt tilgængeligt. Det er det eneste anlæg af denne type i Danmark som er godkendt af
kommunale myndigheder, og miljøstyrelsen. Endvidere eneste som har certifikatet "Grøn klub"
i Danmarks motorunion.
Projektet har til formål at skabe og udvikle et attraktivt, sikkert og bæredygtigt træningsområde
for både begyndere og erfarne udøvere. Der etableres et afgrænset begynderområde målrettet
børn og unge, herunder kørere på trampecykler og små elektriske motorcykler. Her skal
forældre kunne løbe ved siden af de kørende børn. Desuden vil vi forbedre de eksisterende
sektioner og udskifte til naturmaterialer som sten og træ.
Samtidig fjernes beton og bildæk og erstattes med naturmaterialer som egetræ, og der
etableres stiforløb og opholdszoner for besøgende. Projektet skal gøre området mere
tilgængeligt, styrke rekruttering og sikre en bæredygtig udvikling af anlægget.”

Ansøgningsmateriale er vedlagt sagen som bilag.

Administrative bemærkninger til ansøgningen
Nedenfor fremgår de administrative bemærkninger til ansøgningen.
Jura:
Jurateamet bemærker, at det er muligt at yde kommunal anlægsstøtte, da foreningen
Midtjysk trialsports vedtægter umiddelbart opfylder kravene til, at foreningen kan modtage
kommunalt tilskud.
En eventuel beslutning om støtte bør betinges af, at foreningen på forlangende indsender
regnskab til Silkeborg Kommune.

Ejendomme:
Arealet er kommunalt ejet, og der er indgået en areallejekontrakt for arealet.

Teknik- og Miljø:
Teknik og Miljø bemærker, at de beskrevne arbejder, kan medføre fornyet dispensation fra
Skovloven, som skal indhentes inden arbejderne i igangsættes. Skovloven administreres af
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

Kultur- og Borgerservice har ingen bemærkninger.

Økonomi

Økonomistaben oplyser, at anlægstilskud på 100.000 kr. kan gives med en anlægsbevilling på
83.000 kr. på bevilling 16 Tværgående aktiviteter, anlæg med rådighedsbeløb indenfor
budgettets rammer i 2026.
Silkeborg Kommunes nettoudgift til anlægstilskuddet er reduceret med baggrund i de
kommunale momsrefusionsregler, hvilket er årsagen til, at anlægsbevillingen er lavere end
anlægstilskuddet.

Kilde: Silkeborg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.