Besluttet 20. august, Folkeoplysningsudvalget, Skanderborg
Kurser og uddannelser til foreningsledere
Folkeoplysningsudvalget besluttede på mødet den 2. juni 2026 at bede administrationen indgå i dialog med DGI Østjylland om et konkret oplæg til henholdsvis et Lederakademi for foreningsledere og en lederuddannelse for unge.
Unge og uddannelseKultur og fritid
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Skanderborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Besluttet. Folkeoplysningsudvalget besluttede: at DGI Østjyllands Lederakademi udbydes til foreningerne i Skanderborg Kommune at deltagende foreninger på Lederakademiet betaler 1.000 kr. pr. deltager. at uddannelsesforløbet Unge Tager Ansvar udbydes til foreningerne i Skanderborg Kommune i 2026. at der ikke opkræves deltagergebyr på Unge Tager Ansvar. at kurset AI for frivillige udbydes til foreningerne i Skanderborg Kommune i 2026. at der afsættes en samlet ramme på op til 154.500 kr. til gennemførelse af de tre tilbud.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
DGI Østjylland har fremsendt forslag til tre kompetenceudviklingsforløb målrettet frivillige, unge
og foreningsledere i Skanderborg Kommune. Formålet er at styrke foreningernes
organisatoriske kapacitet, udvikle nye ledere og understøtte frivilliges arbejde gennem ny viden
og konkrete værktøjer. Tilbuddene omfatter:
Lederakademi
Et uddannelsesforløb for nuværende og kommende foreningsledere med fokus på blandt andet
foreningsledelse, mødeledelse, frivillighed, kommunikation, digitalisering og kunstig intelligens.
Forløbet består af seks moduler over et halvt år og afsluttes med opfølgning i deltagernes
foreninger.
Unge Tager Ansvar
Et projektlederforløb for unge mellem 16 og 21 år, der ønsker at engagere sig i udviklingen af
deres forening. Deltagerne arbejder med konkrete projekter fra egen forening og opnår
kompetencer inden for blandt andet projektledelse, kommunikation og frivillighed.
AI for frivillige
Et introduktionskursus til brug af kunstig intelligens i foreningsarbejdet med fokus på
kommunikation, planlægning, idéudvikling og administrative opgaver. Kurset er målrettet
frivillige uden krav om særlige forudsætninger.
Administrationen vurderer, at de tre tilbud understøtter Folkeoplysningsudvalgets målsætninger
om at styrke foreningslivet gennem kompetenceudvikling af både nuværende og kommende
frivillige ledere. Tilbuddene retter sig mod forskellige målgrupper og kan bidrage til øget frivilligt
engagement, bedre organisering og større udviklingskraft i foreningerne.
Økonomi
Budget for 20 deltagere
Tilbud
Beregning
Udgift
Lederakademi –
kommunal andel
20 deltagere ×
kr.
Forplejning
Lederakademi
20 deltagere × 6
moduler × 200 kr.
kr.
Unge Tager
Ansvar
20 deltagere ×
kr.
Forplejning Unge
Tager Ansvar
20 deltagere × 3
moduler × 200 kr.
kr.
AI for frivillige
1 kursus
kr.
Forplejning AI for
frivillige
20 deltagere x
kr.
kr.
I alt
DGI Østjyllands pris for deltagelse i Lederakademiet er 4.000 kr. pr. deltager.
Administrationen foreslår, at deltagende foreninger medfinansierer forløbet med 1.000 kr.
pr. deltager. Kommunens tilskud udgør dermed 3.000 kr. pr. deltager.
Derudover foreslås det, at Folkeoplysningsudvalget afsætter midler til forplejning på alle
moduler. Udgiften er beregnet til gennemsnitligt 200 kr. pr. deltager pr. modul.
Administrationen foreslår; at der afsættes en ramme på op til 154.500 kr., og at midler
tages fra Træner-/lederuddannelsestilskud, hvor de resterende midler i 2026 er 669.650
kr.
Indstilling
Administrationen indstiller, at
Folkeoplysningsudvalget godkender, at DGI Østjyllands Lederakademi udbydes til
foreningerne i Skanderborg Kommune i 2026.
Folkeoplysningsudvalget godkender, at uddannelsesforløbet Unge Tager Ansvar
udbydes til foreningerne i Skanderborg Kommune i 2026.
Folkeoplysningsudvalget godkender, at kurset AI for frivillige udbydes til
foreningerne i Skanderborg Kommune i 2026.
Deltagende foreninger på Lederakademiet betaler 1.000 kr. pr. deltager.
Der afsættes en samlet ramme på op til 154.500 kr. til gennemførelse af de tre
tilbud.
Beslutning
Folkeoplysningsudvalget besluttede:
at DGI Østjyllands Lederakademi udbydes til foreningerne i Skanderborg Kommune
at deltagende foreninger på Lederakademiet betaler 1.000 kr. pr. deltager.
at uddannelsesforløbet Unge Tager Ansvar udbydes til foreningerne i Skanderborg
Kommune i 2026.
at der ikke opkræves deltagergebyr på Unge Tager Ansvar.
at kurset AI for frivillige udbydes til foreningerne i Skanderborg Kommune i 2026.
at der afsættes en samlet ramme på op til 154.500 kr. til gennemførelse af de tre
tilbud.
Fraværende:
Michael Stensig Bertelsen, Jan Løvheim og Martin Ingemann-Kristiansen
Kilde: Skanderborg Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.