Besluttet 20. august, Folkeoplysningsudvalget, Skanderborg
Drøftelse af tilskud til foreningers egne udendørs anlæg
Folkeoplysningsudvalget skal drøfte tilskud til foreningers egne udendørs anlæg. Administrationen fremlægger gældende ordning samt analyse af tilskudsniveauet, særligt for tennis- og padelbaner.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Skanderborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Besluttet. Folkeoplysningsudvalget besluttede: at udvalget ikke vil foreslå en ændring af rammer og vilkår for tilskud til udendørs anlæg på nuværende tidspunkt Michael Stensig Bertelsen, Jan Løvheim og Martin Ingemann-Kristiansen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Folkeoplysningsudvalget besluttede den 2. juni 2026, i forbindelse med orientering om
udbetaling af tilskud, at tilskud til foreningernes egne udendørsarealer skal drøftes på et
kommende møde.
Ifølge vejledningen for lokaletilskud kan der ikke ydes tilskud til udendørsarealer. Skanderborg
Kommune har dog historisk etableret en særskilt ordning for tilskud til foreningers udendørs
anlæg. Ordningen er videreført efter kommunalreformen og reguleres årligt med
prisfremskrivning.
Gældende tilskudsmodel
Der ydes i dag faste tilskud pr. anlægstype. Ordningen omfatter blandt andet tennisbaner,
padelbaner, skydebaner, anlæg ved vand, hundedressur, modelfly og BMX.
Derudover ydes et samlet årligt tilskud på 75.000 kr. til vedligeholdelse af offentligt tilgængelige
mountainbikespor fordelt mellem tre klubber.
Kommunen varetager selv drift af en række udendørs idrætsanlæg, herunder fodboldbaner,
som også anvendes af skolerne og er offentligt tilgængelige.
Der ydes ikke tilskud til visse anlæg, herunder golfbaner og ridebaner.
Analyse af tennis- og padelanlæg
Det samlede tilskud til tennis- og padelanlæg udgør 242.586 kr. Anlæggene ejes og drives af
foreningerne, som selv disponerer over dem.
Der er i alt:
485 medlemmer under 25 år
1.403 medlemmer i alt
Det svarer til:
ca. 500 kr. pr. medlem under 25 år
ca. 173 kr. pr. medlem samlet
Der er betydelig variation mellem klubberne:
fra 2.941 kr. til 403 kr. pr. medlem under 25 år
fra 905 kr. til 112 kr. pr. medlem samlet
Variationerne skyldes, at tilskuddet gives pr. bane uafhængigt af medlemstal.
Sammenligning med øvrige anlæg
Til sammenligning anvendes ca. 4,6 mio. kr. årligt til drift af fodboldbaner og øvrige udendørs
idrætsanlæg.
Her er:
5.003 medlemmer under 25 år
5.985 medlemmer i alt
Det svarer til:
919 kr. pr. medlem under 25 år
769 kr. pr. medlem samlet
Administrationen bemærker, at disse anlæg er offentligt tilgængelige og anvendes til skolebrug,
mens tennis- og padelanlæg primært er foreningsbaserede og ikke offentligt tilgængelige.
Vurdering
Administrationen vurderer, at den nuværende model giver en enkel administration, men
medfører en skæv fordeling mellem foreningerne, når tilskuddet opgøres pr. medlem.
Samtidig er tilskudsniveauet pr. medlem lavere for tennis- og padelanlæg end for kommunalt
drevne anlæg. Dette skal ses i sammenhæng med forskelle i adgang, anvendelse og
kommunal drift.
Hvis udvalget ønsker at ændre modellen, vil det være relevant at inddrage de berørte
foreninger i arbejdet.
Økonomi
Det samlede tilskud til udendørs anlæg er fastlagt inden for eksisterende rammer og
prisfremskrives årligt. En ændring af modellen kan have fordelingsmæssige
konsekvenser, men ikke nødvendigvis ændre den samlede økonomiske ramme.
Indstilling
Administrationen indstiller:
at udvalget drøfter principper og kriterier for tilskud til foreningers udendørs anlæg
at der ikke ændres på rammer og vilkår for tilskud til udendørs anlæg på
nuværende tidspunkt
Beslutning
Folkeoplysningsudvalget besluttede:
at udvalget ikke vil foreslå en ændring af rammer og vilkår for tilskud til udendørs
anlæg på nuværende tidspunkt
Fraværende:
Michael Stensig Bertelsen, Jan Løvheim og Martin Ingemann-Kristiansen
Kilde: Skanderborg Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.