Besluttet 20. august, Folkeoplysningsudvalget, Skanderborg
Drøftelse af fortolkningsbidrag og styrket tilsyn med lokaletilskud
Sagen følger op på tidligere behandling af lokaletilskud. Udvalget skal drøfte et fortolkningsbidrag til gældende retningslinjer samt rammer for administrativt tilsyn
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Skanderborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Besluttet. Folkeoplysningsudvalget besluttede: at godkende fortolkningsbidraget til retningslinjerne for lokaletilskud at godkende, at fortolkningsbidraget anvendes som grundlag for administrationens praksis og tilsyn fremadrettet Michael Stensig Bertelsen, Jan Løvheim og Martin Ingemann-Kristiansen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Folkeoplysningsudvalget besluttede på seneste møde at drøfte præciseringer af vejledningerne
for tilskudsordningerne på et kommende møde.
Folkeoplysningsudvalget har på vegne af Byrådet ansvar for føre tilsyn med de foreninger, der
modtager tilskud.
Folkeoplysningslovens § 33 stk. 5:
Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at foreninger, der modtager tilskud eller anvises lokaler
efter denne lov, overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf.
Med denne sag skal Folkeoplysningsudvalget sikre at Skanderborg Kommune lever op til
tilsynspligten.
Administrationen har på den baggrund gennemført en analyse af lokaletilskuddene. Analysen
viser, at der overordnet er sammenhæng mellem aktivitetsniveau og tilskud, men samtidig
betydelige variationer mellem foreningerne.
Der blev i 2026 udbetalt. 1,3 mio. kr. i lokaletilskud. Tilskuddene spænder fra ca. 400 kr. til ca.
275.000 kr. pr. forening.
Det gennemsnitlige tilskud udgør ca. 662 kr. pr. medlem under 25 år, mens variationen
spænder fra ca. 35 kr. til ca. 3.905 kr. pr. medlem.
Behov for styrket tilsyn
Variationerne giver i enkelte tilfælde anledning til at vurdere, om der er rimelig sammenhæng
mellem udgifter, aktivitetstimer og antal medlemmer.
Efter folkeoplysningslovens § 25 kan kommunalbestyrelsen nedsætte tilskuddet, hvis det ikke
står i rimeligt forhold til udgifter og deltagere.
Administrationen vurderer, at der med fordel kan føres tilsyn blandt følgende:
opfølgning på foreninger med et højt tilskud pr. medlem under 25 år
dialog med foreninger, hvor der er usædvanligt høje aktivitetstimetal i forhold til
medlemstal
vurdering af, om de indberettede udgifter er rimelige og tilskudsberettigede
Administrationen vurderer, at et styrket tilsyn kan gennemføres inden for de eksisterende
retningslinjer.
Behov for fortolkningsbidrag
Gennemgangen viser, at centrale begreber i retningslinjerne fortolkes forskelligt i praksis. Det
gælder særligt:
aktivitetstimer
tilskudsberettigede lokaler
tilskudsberettigede udgifter
Forskellene i fortolkning bidrager til variation i tilskuddene.
Administrationen vurderer, at der ikke er behov for at ændre retningslinjerne, men at der i
stedet kan udarbejdes et fortolkningsbidrag, som understøtter en mere ensartet praksis.
Indhold i fortolkningsbidrag
Administrationen har udarbejdet et forslag til fortolkningsbidrag, som indeholder følgende:
Aktivitetstimer
• Præcisering af, at aktivitetstimer omfatter den tid, hvor den folkeoplysende aktivitet konkret
gennemføres
• Opmærksomhed på sammenhæng mellem antal deltagere og indberettede timer
Tilskud i forhold til medlemmer
• Administrativ opmærksomhed på foreninger med tilskud over et vist niveau pr. medlem
under 25 år (fx 1.500 kr.)
• Dialog som første skridt før eventuel anvendelse af § 25
Afgrænsning af lokaler
• Præcisering af, at tilskud ydes til lokaler, hvor aktiviteten foregår
• Afgrænsning i forhold til service- og støttefaciliteter som køkkener, depoter mv.
• Praksis for lokaler, hvor der også foregår kommerciel aktivitet
Samlet vurdering
Administrationen vurderer, at kombinationen af et fortolkningsbidrag og et styrket tilsyn kan
gennemføres inden for gældende lovgivning og uden ændring af retningslinjerne.
Indstilling
Administrationen indstiller:
at udvalget godkender fortolkningsbidraget til retningslinjerne for lokaletilskud
at udvalget godkender, at fortolkningsbidraget anvendes som grundlag for
administrationens praksis og tilsyn fremadrettet
Beslutning
Folkeoplysningsudvalget besluttede:
at godkende fortolkningsbidraget til retningslinjerne for lokaletilskud
at godkende, at fortolkningsbidraget anvendes som grundlag for administrationens
praksis og tilsyn fremadrettet
Fraværende:
Michael Stensig Bertelsen, Jan Løvheim og Martin Ingemann-Kristiansen
Kilde: Skanderborg Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.