Besluttet 30. september, Byrådet, Skanderborg
Udviklingspolitik 2026-2029 - fokus på indikatorer
Byrådet godkendte vision og målsætninger i Udviklingspolitikken 2026-29 på byrådsmødet i juni 2026, og fagudvalgene har arbejdet med at finde egnede indikatorer til at følge udviklingen indenfor de målsatte områder.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Skanderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 30. september 2026
- Status
- Besluttet. Byrådet vedtog at godkende indikatorerne, som de fremgår af bilaget efter de redaktionelle ændringer.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte vision og målsætninger i udviklingspolitikken den 24. juni 2026 (pkt. 81)
under overskriften "Mennesker møder mennesker i Danmarks Smukkeste Kommune" og med
fire strategispor:
Udvikling der binder os sammen
Muligheder for alle - vores stærke udgangspunkt forpligter
Det gode liv i fællesskabet
Grønnere og smukkere.
Udviklingspolitikken er vedlagt som bilag.
Udvalgene har arbejdet med indikatorer, der kan følge udviklingen i forhold til målsætningerne
over byrådsperioden. Byrådet vil gøre status på udviklingspolitikkens målsætninger ved
udvalgenes fremlæggelser for Byrådet på et temamøde hvert år i første kvartal, jf.
kompetenceplanen. For alle målsætninger i udviklingspolitikken og tilhørende indikatorer
gælder derudover, at fagudvalgene har mulighed for at følge udviklingen løbende i
politikkontrollen af fagpolitikker.
I processen er det bl.a. politisk drøftet,
at det væsentlige er målsætningerne i udviklingspolitikken, og at det måske ikke vil være
muligt at finde udtømmende og retvisende indikatorer for alle målsætninger
at målsætningerne og indikatorerne er det samlede Byråds og går på tværs af udvalg.
Som eksempel på en tværgående målsætning kan nævnes, "at flere børn og unge fra
specialområdet får mulighed for at vende tilbage til almenområdet og bevare tilknytningen til
almenområdet", og dermed går på tværs af Arbejdsmarkedsudvalget og Børne-, Unge- og
Familieudvalget. Et andet eksempel er en indikator som "antal tilbud til særlige grupper med
udfordringer i forhold til at indgå i fællesskaber", der udspringer af et fælles ønske fra Kultur-,
Fritids- og Idrætsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget om, at flere inkluderes i
fællesskaber.
Opmærksomhedspunkter vedrørende indikatorerne
De foreslåede indikatorer afspejler samlet set forskellige faglige perspektiver på
udviklingspolitikkens målsætninger. Et enkelt sted kan der læses en forskellig tilgang mellem
en målsætning og en indikator for en anden målsætning. Det gælder målsætningen: ’at flere
børn og unge understøttes i deltagelse i almenområdet’, som kan læses som modstridende
med indikatoren, der måler på 'antal tilbud til særlige (adskilte) grupper med udfordringer i
forhold til at indgå i fællesskaber'.
Forslagene til indikatorer har forskellig form og er et udtryk for et bedste bud baseret på
eksisterende og valide data. Indikatorerne er udvalgt med henblik på, at udviklingspolitikken
har et 4-årigt perspektiv, samtidig med at størstedelen af indikatorerne kan følges årligt. En
enkelt indikator har dog et flerårigt sigte. Det gælder indikatoren til målsætningen "at give alle
mulighed for at være en del af fællesskaber", hvor det bedste bud på en indikator er at følge
andelen af borgere, der føler sig ensomme, via undersøgelsen "Hvordan har du det?
undersøgelsen". Undersøgelsen gennemføres hvert fjerde år. Målingen i 2026 fungerer som
nulpunkt, og næste måling forventes i 2030.
Nedenfor fremgår en oversigt over de indikatorer, som fagudvalgene har valgt at indstille til
Byrådet. I forbindelse med den politiske behandling har Økonomi- og Erhvervsudvalget på
mødet den 19. august 2026 bemærket, at indikatorer ikke bør bestå af beskrivelser af
aktiviteter, processer, initiativer eller konkrete indsatser, og at Byrådet tidligere har drøftet, at
der godt kan holdes fast i en målsætning, uden at den nødvendigvis følges af en indikator. Ud
fra det perspektiv peger administrationen på tre af de indstillede indikatorer, der ikke
nødvendigvis lever op til dette, se markering i listen nedenfor.
Udvalgenes forslag til indikatorer
Forslagene til indikatorer fremgår samlet set i bilag.
Udvikling der binder os sammen:
Vedtagelse af en grøn mobilitetspolitik (obs på Økonomi- og Erhvervsudvalgets
bemærkninger)
Antallet af flexknudepunkter øges
At antallet af flexture øges
Antal iværksættere der benytter de lokale og regionale iværksættertilbud og
kvantitative data på iværksætterområdet, f.eks. etableringsrate.
Muligheder for alle - vores stærke udgangspunkt forpligter:
At flere børn og unge fra både almen og specialområdet påbegynder en
ungdomsuddannelse
At der i byrådsperioden igangsættes 2-3 initiativer på tværs af fagudvalgene, som
bidrager til at fremme lighed i sundhed, og at opfølgningen herpå sker i den
tværgående sundhedsstyregruppe (obs på Økonomi- og Erhvervsudvalgets
bemærkninger).
Det gode liv i fællesskabet:
At opdyrke og understøtte, at vi tager medansvar som aktive medborgere følges
deskriptivt (obs på Økonomi- og Erhvervsudvalgets bemærkninger)
Antal medlemmer i en forening/andel, der er medlem af en forening
Antal tilbud til særlige grupper med udfordringer i forhold til at indgå i fællesskabet
Andel af virksomheder som tager socialt ansvar via CSR-mærkningsordningen
lokalt
Andelen af borgere, der er en del af arbejdsfællesskabet
At følge udviklingen i antallet af borgere som føler sig ensomme målt gennem
'Hvordan har du det' undersøgelsen.
Grønnere og smukkere:
Flere borgere får adgang til natur via stier tæt på
Et øget areal med sammenhængende naturarealer.
Supplerende sagsfremstilling til Byrådet den 30. september 2026:
Der er vedlagt en sprogligt opdateret version af oversigten over forslag til indikatorer, jf.
beslutningen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 23. september 2026.
Dialog og høring
Indstilling
Chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv indstiller,
at indikatorerne for udviklingen i udviklingspolitikkens målsætninger godkendes.
Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Forudgående beslutninger
Beslutning fra Direktionen, den 16. september 2026, punkt 192:
Direktionen vedtog
at tiltræde indstillingen fra chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv.
Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Fraværende:
Frederik Gammelgaard
Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget, den 23. september 2026, punkt 156:
Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog,
at oversigten over forslag til indikatorer redigeres sprogligt, så de fremstår enslydende og
med en tydelig retning, inden sagen behandles i Byrådet.
Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog at indstille,
at indikatorerne godkendes, som de fremgår af bilaget efter de redaktionelle ændringer.
Sagen fremsendes til Byrådet.
Fraværende:
Christian Wibe-Marker
Beslutning
Byrådet vedtog
at godkende indikatorerne, som de fremgår af bilaget efter de redaktionelle
ændringer.
Kilde: Skanderborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.