Spring til indholdet
Skanderborg
Skift kommune
KøbenhavnSkanderborgAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Skanderborg

Evaluering af forsøgsordning for fritidspas til børn i børnehavealderen

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget orienteres om udviklingen og økonomien i fritidspasordningen. Udvalget skal samtidig tage stilling til, om forsøgsordningen for børn i børnehavealderen skal gøres permanent fra 1. januar 2027.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Skanderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på skanderborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget besluttede i december 2024 at igangsætte en toårig
forsøgsordning, hvor den nedre aldersgrænse for fritidspas blev sænket, så børn i
børnehavealderen også kunne få fritidspas. Den øvre aldersgrænse blev fastholdt på 25 år.
Forsøgsordningen trådte i kraft den 1. januar 2025.
Fritidspasordningen giver børn og unge i økonomisk eller socialt udsatte positioner mulighed
for at deltage i fritidsaktiviteter. Formålet med udvidelsen har været at give flere børn adgang til
fritidsfællesskaber. Fritidspasordningen er en helhedsorienteret indsats, hvor den økonomiske
støtte suppleres af vejledning og håndholdt støtte til børn, unge og familier. Der ydes blandt
andet hjælp til at finde en relevant fritidsaktivitet, skabe kontakt til foreningen og gennemføre
tilmeldingen.
De gældende retningslinjer for fritidspasordningen fremgår af Skanderborg Kommunes
hjemmeside: Fritidspas - Skanderborg Kommune.
Status på bevillinger
Opgørelsen tager udgangspunkt i de perioder, der indstilles fritidspas til. Nogle fritidspas gives
for et kalenderår (2025 og 2026), mens andre gives for en foreningssæson (2025/2026 og
2026/2027). Alderen er beregnet ved begyndelsen af den relevante periode. For kalenderårene
er alderen beregnet pr. 1. januar, mens alderen for sæsonerne er beregnet ved sæsonstart den
1. juli.

(alder pr.

(alder pr.

(alder pr.

Sæson
dato
(alder pr.

Aldersgruppe

I alt

*Der forventes fortsat indstillinger til sæsonen.
Opgørelsen viser, at børn i alderen 0-5 år anvender ordningen. De yngste børn benytter især
fritidspas til svømning, gymnastik og fodbold. Ordningen anvendes samtidig på tværs af
kommunen og til en bred vifte af aktiviteter og foreninger.
Indstillere og erfaringer med fritidspas til børn i børnehavealderen
Indstillinger til fritidspas kommer fra en bred kreds af fagpersoner og frivillige, som har kontakt
til børnene og deres familier i hverdagen. Det gælder blandt andet sundhedsplejersker,
medarbejdere og ledere i dagtilbud og skoler, boligsociale medarbejdere, familiebehandlere,
bostøtter samt frivillige med kontakt til flygtningefamilier.
På baggrund af dialogen med indstillerne er erfaringen, at der ofte er tale om familier uden
tradition for deltagelse i foreningslivet. Nogle familier har begrænset kendskab til de lokale
fritidstilbud og til, hvordan man vælger aktivitet, tilmelder sig og bliver en del af en forening. For
andre kan sproglige eller sociale barrierer gøre det vanskeligt at benytte de tilbud, der findes.
Udvidelsen til børn i børnehavealderen er blevet implementeret gennem et tæt samarbejde
med blandt andet dagtilbud, sundhedsplejen, boligsociale medarbejdere og frivillige aktører. De
hjælper med at identificere børnene, afdække familiens ønsker og skabe kontakt til relevante
fritidstilbud.
For børn i børnehavealderen kræver deltagelse ofte en høj grad af forældreinddragelse, da
barnet skal følges til aktiviteten og støttes i at blive en del af fællesskabet. I praksis er det
derfor ofte hele familien, der introduceres til foreningslivet.
Erfaringer med fritidspasordningen
Administrationen har løbende tilpasset arbejdsgangene inden for de politisk vedtagne
retningslinjer. Der gives ikke tilskud til mærkevarer, og modtagere og indstillere opfordres til at
undersøge mulighederne for at købe brugt udstyr, også ud fra et generelt synspunkt om at
styrke genbrug. Fornyelsesprocessen er desuden forenklet på baggrund af ønsker fra særligt
sundhedsplejen, så indstillere ikke skal indsende alle grundoplysninger igen, hvis barnets
forhold og aktivitet er uændrede.
Erfaringer viser, at den håndholdte støtte i mange tilfælde er nødvendig for, at børnene får
adgang til de ønskede fritidsaktiviteter. I samarbejde med fritidspasordningen har to foreninger
valgt at reservere et antal pladser til fritidspasbørn inden for gymnastik og svømning, hvor der
ofte er stor efterspørgsel og begrænset kapacitet. Denne praksis gør det muligt at sikre adgang
til aktiviteter, som ellers hurtigt bliver fuldt booket ved tilmeldingsåbning.
For en del familier kan det være vanskeligt selv at navigere i tilmeldingssystemer og frister. Det
gælder blandt andet familier, hvor sproglige barrierer eller begrænset kendskab til
foreningslivet gør det udfordrende at gennemføre tilmeldingen på lige vilkår med andre. Den

løbende vejledning og koordinering mellem familier, foreninger og fritidspasordningen er derfor
en væsentlig forudsætning for, at ordningen når sin målgruppe.
Forsøgsordningen har givet børn under skolealderen adgang til fritidsfællesskaber, og
opgørelserne viser, at målgruppen benytter tilbuddet. De yngste børn udgør en begrænset del
af det samlede antal bevillinger.
Samtidig viser erfaringerne, at fritidspasordningen fungerer som en vigtig indgang til
foreningslivet for familier, som ellers ikke ville have gjort brug af kommunens fritidstilbud. Dette
gælder også for børn i børnehavealderen, hvor en tidlig tilknytning til fritidsfællesskaber kan
bidrage positivt til barnets trivsel og deltagelse i fællesskaber.
Administrationen anbefaler på den baggrund, at muligheden for at tildele fritidspas til børn i
børnehavealderen gøres permanent fra den 1. januar 2027. En permanent ordning vil skabe en
klar og stabil ramme for børn, familier, indstillere og foreninger.

Økonomi

Budget og forbrug
Fritidspasordningen havde i 2024 et korrigeret budget på 665.000 kr. og et forbrug på
531.689 kr., hvilket resulterede i et mindreforbrug på 133.311 kr.
I 2025 var det korrigerede budget 559.000 kr., mens forbruget udgjorde 656.934 kr. Året
endte således med et merforbrug på 97.934 kr.
År

Budget

Korrigeret
budget

kr.

kr.

kr.

kr.

kr.

kr.

kr.
kr.

Forbrug Restbudget

kr. kr.*

kr.

kr.*

*(pr. 1. oktober).
Det korrigerede budget for 2026 består af den årlige bevilling samt overførsler og
omplaceringer, herunder er der tillagt midler fra særlige ferieaktiviteter, som tidligere var
på en særskilt konto. Budgettet kan derfor ikke sammenlignes direkte med budgetterne
for de foregående år.
Restbudgettet for 2026 er et øjebliksbillede pr. 1. oktober. Der må fortsat forventes
udgifter til allerede bevilgede fritidspas og opkrævninger fra foreninger, som endnu ikke
er modtaget. Administrationen følger derfor forbruget resten af året.

Forsøgsordningen blev gennemført uden særskilt tilførsel af midler. En permanent
adgang for børn i børnehavealderen foreslås fortsat finansieret inden for
fritidspasordningens samlede økonomiske ramme. Da de yngste børn udgør en
begrænset del af det samlede antal bevillinger vurderer administrationen, at bevillingerne
til denne målgruppe ikke er den væsentligste årsag til presset på ordningens økonomi.
Estimeret fremtidigt forbrug
Selvom forsøgsordningen for børn i børnehavealderen vurderes at kunne finansieres
inden for den eksisterende ordning, giver udviklingen i det samlede aktivitetsniveau
anledning til opmærksomhed på fritidspasordningens langsigtede økonomiske
bæredygtighed.
Som grundlag for den videre vurdering af ordningens økonomiske bæredygtighed har
administrationen foretaget en vejledende fremskrivning. Fremskrivningen tager
udgangspunkt i et forventet årligt forbrug på ca. 600.000 kr. Dette niveau vurderes at
være mere retvisende end forbruget i 2025, idet en del af forbruget i 2025 vedrørte
kontingentopkrævninger for 2024, som først blev afregnet i 2025. Med et årligt budget på
ca. 430.000 kr. vil et årligt forbrug på 600.000 kr. medføre et merforbrug på ca. 170.000
kr. årligt. Med det aktuelle restbudget på 506.839 kr. vurderes fritidspasordningen at
kunne opretholdes på omtrent samme aktivitetsniveau i omkring 3 år uden yderligere
finansiering. Herefter vil de opsparede midler være opbrugt.
Fremskrivningen er forbundet med usikkerhed og afhænger blandt andet af udviklingen i
antallet af bevillinger, aktivitetsniveauet samt fremtidige budgetmæssige prioriteringer.
På baggrund af den estimerede udvikling vurderer administrationen, at der ved udgangen
af 2027 vil foreligge et mere sikkert grundlag for at vurdere fritidspasordningens
fremtidige økonomiske bæredygtighed. Hvis dette giver anledning til justeringer i
ordningen vil administrationen forelægge en ny sag med forslag til justeringer.
Hvis det på et senere tidspunkt således vurderes nødvendigt at reducere udgifterne til
fritidspasordningen, findes der en række mulige håndtag, som kan indgå i en politisk
drøftelse. Administrationen anbefaler ikke på nuværende tidspunkt konkrete ændringer af
ordningen, men peger på følgende muligheder:
at fritidspas fremover alene dækker kontingentudgifter
at der fastsættes et maksimalt tilskudsbeløb til udstyr pr. barn eller ung
at der indføres et samlet loft over den enkelte bevilling
at der ikke længere ydes tilskud til lejre, stævner, turneringer og lignende aktiviteter.
Administrationen vurderer, at sådanne ændringer vil kunne reducere udgifterne til
ordningen, men samtidig kan få betydning for nogle børn og unges muligheder for at
deltage på lige vilkår i foreningslivet. Der er derfor tale om politiske prioriteringer mellem
økonomi, rækkevidde og ambitionsniveau for ordningen.

Dialog og høring

Indstilling

Chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv indstiller,
at orienteringen om fritidspasordningen tages til efterretning
at muligheden for at tildele fritidspas til børn i børnehavealderen gøres permanent
fra 1. januar 2027
at fritidspasordningens øvrige retningslinjer fastholdes.
Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet til beslutning samt til
Børne-, Unge- og Familieudvalget til orientering.

Kilde: Skanderborg Kommune, Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.