Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnSlagelseAlle kommuner

Besluttet 10. august, Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, Slagelse

Evaluering af foreningsforløb i Skolefritidsordningen (O)

Den konstituerede chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller, 1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om evalueringen af foreningsforløb i Skolefritidsordningen.

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om
Hvem
Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. At 1: Orientering givet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Beslutningstema
Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur-, Fritid- og Turismeudvalget orienteres om evalueringen
af foreningsforløb i Skolefritidsordningen (SFO) på tre skoler i Kommunen. Sagen giver et samlet overblik
over erfaringer og udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem kommunens idrætsforeninger og SFO’erne.

Indstilling

Den konstituerede chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,
1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget orienteres om
evalueringen af foreningsforløb i Skolefritidsordningen.

Sagens indhold
Baggrund for pilotprojektet
Slagelse Kommune ønsker at styrke børns adgang til meningsfulde fritidsfællesskaber. Med
folkeskolens nye kvalitetsprogram bruger børn mere tid i SFO’en, hvilket giver nye muligheder
for samarbejde mellem skole og foreningsliv. På den baggrund gennemførte Fritidsafdelingen i
skoleåret 2025–2026 et pilotprojekt med foreningsforløb i SFO-tiden. (Projektets
indsatsbeskrivelse fremgår af bilag 1).

Formål og målgruppe
Formålet var at introducere flere børn, særligt børn uden for det organiserede fritidsliv, til lokale
foreningsfællesskaber. Forløbene var målrettet børn i alderen 7–10 år og blev gennemført på tre skoler i
samarbejde med Slagelse Håndboldklub, Volleyklubben Vestsjælland og Slagelse Basketball Klub.

Gennemførelse af forløbene
Hver skole modtog tre forløb af seks ugers varighed. Foreningerne stod for aktiviteterne, mens
SFO‑medarbejderne havde ansvaret for børnegruppen, rammesætningen og støtte til børn efter behov.
Aktiviteten blev generelt godt modtaget, men deltagelsen varierede afhængigt af blandt andet øvrige SFOtilbud.

Børnenes deltagelse og udbytte
Børnene viste stor nysgerrighed og glæde ved aktiviteterne. Den brede børnegruppe stillede krav til
SFO‑personalets tilstedeværelse for at skabe ro og understøtte deltagelsen. Evalueringen viser, at forløbene
fungerede bedst, når faste medarbejdere fulgte alle sessioner og hjalp børnene med at deltage trygt.

Læringspunkter for organiseringen
Der er behov for tydeligere forventningsafstemning før opstart, herunder roller, antal børn, udfordringer i
gruppen og voksenressourcer. Flere medarbejdere anbefales ved store grupper.

Udviklingsmuligheder i aktivitetsudbuddet
Da projektet primært omfattede boldspil, vurderer skolerne, at fremtidige forløb med fordel kan inkludere
idrætter som dans, kampsport eller outdoor-aktiviteter for at nå børn, som ikke naturligt opsøger den
traditionelle idræt.

Brobygning til foreningslivet
Brobygningen fra SFO til foreningerne har været begrænset. Foreningerne vurderer, at styrket
forældrekontakt – eksempelvis via Aula – kan øge sandsynligheden for, at børn fortsætter i klubben efter
forløbene.

Erfaringer fra andre kommuner
Andre kommuner bl.a. Københavns Kommune, har afprøvet en mere struktureret model, hvor børn deltager
på egentlige foreningshold i tidsrummet ca. kl. 14.00–16.00 som en naturlig forlængelse af SFO-tiden (bilag
Ved denne model flyttes foreningernes aktiviteter helt eller delvist frem i eftermiddagstimerne, så børn kan
gå direkte fra SFO til fritidsaktiviteter på skolens eller nærliggende faciliteter. Erfaringer viser, at dette kan
reducere logistiske barrierer for familier og samtidig øge deltagelsen – særligt blandt børn, som ellers ikke er
en del af foreningslivet.

Samlet vurdering
Pilotprojektet i Slagelse Kommune viser, at foreningsforløb i SFO-tid kan styrke børns adgang til
fritidsfællesskaber og skabe gode samarbejdsflader mellem skoler og foreninger. Erfaringerne peger på
behov for tydeligere rammer, bredere aktivitetsudbud og stærkere brobygning. Den fulde evaluering fremgår
af bilag 2.
Center for Skole og Dagtilbud samt Fritidsafdelingen har i 2026 besluttet at omprioritere 50.000 kr. fra Åben
Dagtilbud Idrætspartnerskabspuljen til en nyoprettet pulje, der skal understøtte foreningssamarbejder i
kommunens SFO’er.
Omprioriteringen muliggør en midlertidig videreførelse og udvikling af den eksisterende indsats samt en
styrkelse af samarbejdet mellem idrætsforeninger og SFO’er på flere af kommunens skoler. På baggrund af
omprioriteringen af 50.000 kr. vil administrationen kunne opbygge endnu flere erfaringer med foreningsforløb
ind i Skolefritidsordningen.
På den baggrund vurderer administrationen, at næste skridt vil være at Familie-, Børne- og
Uddannelsesudvalget skal beslutte om der fast skal omprioriteres midler til dette formål, samt drøfte hvilket
format indsatsen skal afprøve fremadrettet. Ved denne drøftelse kan der inddrages en uddybning af
modellen Københavns Kommune har, samt en lokal afdækning af hvordan det ville kunne tilpasses i lokal
kontekst.

Retligt grundlag
Sagen hviler på kommunalfuldmagtsreglerne, som giver kommuner mulighed for at understøtte det lokale
foreningsliv og fremme børn og unges deltagelse i fritidsfællesskaber, når formålet er almennyttigt og ikkekommercielt.
SFO’ens rammer og organisering følger Folkeskoleloven, herunder § 3 og § 40 om fritidspædagogik og
kommunalbestyrelsens ansvar for drift og tilrettelæggelse.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget vil senere på året få forelagt en sag om en eventuel
permanent omprioritering af midlerne på baggrund af administrationens erfaringer samt
beslutning om hvilket format indsatsen skal afprøve fremadrettet. Kultur-, Fritids- og
Turismeudvalget orienteres om sagen.

Sagens forløb
01/06/2026 Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget
Sagen udsat.

03/06/2026 Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget
At 1: Orientering givet.

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Kilde: Slagelse Kommune, Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.