Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 10. august, Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, Slagelse

Proces og prioritering i ny strategi for det kriminalpræventive område (B)

Chefen for Børn og Unge indstiller, 1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget drøfter det foreløbige udkast til strategi for det kriminalpræventive område. 2. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om administrationens handleplan, som en måde at omsætte den strategiske retning i konkrete handlinger. 3. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter administrationens udkast til procesplan for det videre arbejde med strategien.

Skoler og børnUnge og uddannelse

Kort fortalt

Forslaget
  • Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget drøfter det foreløbige udkast til strategi for det
  • Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om administrationens handleplan
  • Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter administrationens udkast til
Hvem
Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. At 1: Drøftet. At 2: Orientering givet. At 3: Udvalget godkendte udkastet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence

Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget.

Beslutningstema
Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget kan drøfte det foreløbige udkast til strategi for det
kriminalpræventive område samt beslutte den videre proces.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge indstiller,
1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget drøfter det foreløbige udkast til strategi for det
kriminalpræventive område.
2. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om administrationens handleplan,
som en måde at omsætte den strategiske retning i konkrete handlinger.
3. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter administrationens udkast til
procesplan for det videre arbejde med strategien.

Sagens indhold
Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede på udvalgsmødet den 4. maj 2026 (punkt

6), ikke at godkende indstillingen om at sende udkast til ny strategi for det kriminalpræventive
område i høring. Udvalget ønskede i stedet en uddybet politisk drøftelse af den strategiske
retning for området, inden et fornyet udkast til en strategi kan sendes i høring.
På Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalgsmødet den 1. juni 2026 (punkt 10) drøftede
udvalget den politiske prioritering og strategiske retning for området. Disse drøftelser er
indarbejdet i et foreløbigt udkast til en ny strategi, som kan læses i bilag 1.
På dette udvalgsmøde kan Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget drøfte det foreløbige
udkast og komme med yderligere inputs i forhold til prioritering og retning.
Derudover er der udarbejdet en handleplan, der er vedlagt som bilag 2. Handleplanen er
administrationens måde at omsætte den politisk strategiske retning i konkrete handlinger.
Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede også på udvalgsmødet den 1. juni 2026 et
forslag til en procesplan for udarbejdelse af strategien. Samme procesplan er vedlagt som
bilag 3 for at udvalget kan beslutte, om den kan følges i det videre arbejde.

Medarbejderressourcer i Kriminalpræventiv Enhed (KPE)
Det tidligere Børne- og Ungeudvalg samt Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalg
blev på udvalgsmøder henholdsvis den 30. september 2025 (punkt 13) og 2. oktober 2025
(punkt 6) præsenteret over en oversigt over medarbejdere i KPE. Oversigten indeholdte titel,
funktion og eksempler på opgaver.
På Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget den 1. juni 2026 blev der udtrykt ønske om at få
indsigt i fordelingen mellem borgerrettede opgaver og øvrige opgaver i KPE. Dette gives
nedenfor. Fordelingen nedenfor er derfor opgjort i typer af opgaver, fremfor den tidligere
opgørelse, der var opgjort på funktioner.
Samlet er der pr. 1. juli 2026 8,6 årsværk i KPE. Heraf anvendes ca. 58,1 % til direkte kontakt
med børn, unge og familier, ca. 19,7 % anvendes til koordination og ca. 22,09 % anvendes til
data, administration og ledelse. Nedenfor uddybes fordelingen af ressourcer.
Direkte borgerkontakt med børn, unge eller familier (samlet 5 årsværk):
Opgaver

Årsværk

Forebyggende undervisning

Gadeplan

Indsatser

Væresteder

Koordinerede opgaver med samarbejdspartnere (samlet 1,7 årsværk):
Opgaver

Årsværk

Tværfagligt samarbejde, herunder SSP

Koordination internt

Administration (samlet 1,9 årsværk):
Opgaver

Årsværk

Udvikling og data

Administration

Uddybning af borgerrettede opgaver:
Forebyggende undervisning
Det indebærer præventiv undervisning i grundskoler og på uddannelsesinstitutioner.
Formålet er at oparbejde en god relation til unge tidligt, og forbygge kriminalitet ved at
fortælle om nogle af de konsekvenser, der er ved at begå kriminalitet.
Gadeplan
Det er en opsøgende indsats, som er til stede dér, hvor de unge er, herunder fx på
gaden, i byrummet og ved særlige begivenheder. Målgruppen for indsatsen er unge i
risikoadfærd samt unge uden tilknytning til uddannelse, beskæftigelise eller fritidstilbud.
Formålet er at arbejde kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende og være
brobyggende over til uddannelse, beskæftigelse eller fritidstilbud.
Indsatser
Det indebærer blandt andet bekymringssamtaler med den unge og familien. Det kan også
være et indsatsforløb efter Barnets Lov, som en ung er blevet visiteret til. Ligeledes
indgår også KPEs rolle som deltager i Elevtjenesten på uddannelsesinstitutioner og i Den
Boligsociale Helhedsplan.
Væresteder
Her er der tale om tilstedeværelse på kommunens to væresteder Rosen og Basen.
Værestederne kan ses som en del af brobygningen over mod uddannelse, beskæftigelse
og fritidstilbud. Medarbejderne deltager og planlægger aktiviteter for de unge, og hjælper

dem i deres vej over i enten uddannelse, beskæftigelse eller fritidstilbud.

Uddybning af koordinerende opgaver med samarbejdspartnere
Koordination i SSP-samarbejdet (Skole, Sociale myndigheder og Politi)
KPE fungerer som et centralt omdrejningspunkt, hvor bekymringer omsættes til
koordinerende handlinger i SSP-samarbejdet.
KPE har en drivende og koordinerende rolle ind i SSP-samarbejdet, hvor KPE blandt
andet samler og vurderer alle typer af bekymringshenvendelser om unge. Det er også
KPE, der indkalder til tværfaglige møder i SSP-samarbejdet og sikrer deltagelse af de
rigtige aktører, holder fokus på lovgivningen og samler op på beslutninger. Yderligere er
det KPE, der omsætter viden og beslutninger fra SSP-samarbejdet til konkrete handlinger
i praksis og følger op på aftalte beslutninger.
Koordination i brobygningen
Der er også i KPE, at den centrale brobygningsfunktion er forankret, hvor KPE sikrer
sammenhæng og dialog mellem relevante aktører, herunder skole, uddannelsestilbud og
fritidstilbud. KPE er dermed med til at sikre, at indsatser ikke sker i siloer, men på tværs.

Administration og ledelse
Administration og ledelse
Herunder 1 årsværk der har til formål at indsamle og bearbejde data i forhold til
kriminalitetsudviklingen lokalt og sikre en systematik i arbejdet. Det indebærer også
udarbejdelse af vejledningsmaterialer, arbejdsgange, handleplaner, beredskabsplaner
mm. Formålet er at sikre ensartet og synlighed i opgaveløsningen og sikre at indsatser
stemmer overens med udfordringsbilledet.
Yderligere ligger der også ledelse samt alle former for øvrige møder både internt og
eksternt, interne og tværgående dialoger om sager, journalisering og transport under
denne post.

Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Der er en sammenhæng til Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik, hvor der blandt andet
er fokus på at skabe gode, sunde fællesskaber for alle børn og unge.
Der er også en kobling over til det igangværende arbejde "Tværgående indsats for at
forebygge førtidspension samt fremme trivsel og uddannelse". Se mere om arbejdet under
punkt 10 på samme dagsorden. Et af projekterne i det arbejde er projekt 13 "Fælles retning i
tilrettelæggelsen af indsatser". Her skal der udarbejdes en ny børne- og ungestrategi, der skal
sætte retning for udviklingen og tilrettelæggelsen af indsatser på det samlede børne- og
ungeområde i Slagelse Kommune. Undervejs i udarbejdelsen af en børne- og ungestrategi skal
det sikres, at der er en rød tråd til alle andre strategier på børne- og ungeområdet, herunder
også en strategi for det kriminalpræventive område.

Sagens videre forløb
Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget vil på udvalgsmødet den 5. oktober 2026 få fremlagt
et oplæg til en færdig strategi for det kriminalpræventive område, hvor udvalget kan beslutte at
sende strategien i høring.

Beslutning

At 1: Drøftet.

At 2: Orientering givet.

At 3: Udvalget godkendte udkastet.

Kilde: Slagelse Kommune, Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.