Udvikling og kommende initiativer vedr. krisecentre (O)

Sagsfremstilling

Kompetence
Social- og beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget ønskede på udvalgsmødet den 5. maj 2026 (sag nr. 4) en
nærmere belysning af udviklingen i brugen af krisecentre, herunder årsager til stigende
opholdslængder, udviklingen i målgruppen og eventuelle strukturelle udfordringer.
Området er beskrevet nærmere i budgetportalen. Orienteringen besvarer udvalgets spørgsmål
og beskriver de initiativer, administrationen vil iværksætte for at styrke forebyggelse, opfølgning
og samarbejde på området.

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,
1. at Social- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om udvikling og kommende initiativer vedr.
krisecentre.

Sagens indhold
Slagelse Kommunes udgifter til ophold på krisecentre er steget markant de seneste år og
forventes at overstige 10 mio. kr. årligt i de kommende budgetår. Udviklingen følger den
generelle tendens på landsplan. Danmarks Statistiks seneste analyse viser samtidig, at
målgruppen ofte er præget af betydelig social sårbarhed og komplekse problemstillinger.
De nationale nøgletal og hovedresultater fra analysen fremgår af bilag 1 til sagen.
Da Social- og Beskæftigelsesudvalget den 5. maj 2026 blev orienteret om status på ophold på
mande- og kvindekrisecentre 2025 (sag nr. 4) bad udvalget om, at administrationen belyser,
hvordan der kan analyseres yderligere på årsager til stigningen i antallet af mennesker, der har

ophold på et krisecenter. Dette besvares nedenfor.

Spørgsmål 1: Hvorfor stiger den gennemsnitlige varighed af opholdene?
Der findes ikke nationale analyser, som entydigt forklarer den stigende opholdslængde.
Danmarks Statistiks analyse peger dog på, at mange borgere på krisecentre har komplekse
sociale udfordringer, børn i hjemmet, begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet og tidligere
erfaringer med vold eller omsorgssvigt. Når der er børn i hjemmet, skal der ofte tages hensyn
til bolig, skole, dagtilbud og familiens samlede situation, hvilket kan forlænge vejen til en varig
løsning. Samlet set kan ovenstående gøre vejen til en stabil bolig- og livssituation længere.
Det skal samtidig bemærkes, at krisecentrene er selvvisiterende. Det er krisecentrets
forstander, der træffer beslutning om både optagelse og udskrivning. Kommunen kan derfor
ikke fastsætte opholdets længde eller beslutte, hvornår et ophold skal afsluttes.

Spørgsmål 2: Hvorfor ses en stigning i borgere med anden etnisk herkomst?
Danmarks Statistik viser, at kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund er
overrepræsenterede blandt brugerne af krisecentre på landsplan. Analysen peger ikke på
konkrete årsager til udviklingen, og der foreligger ikke undersøgelser, som entydigt forklarer
stigningen lokalt.
Social- og Boligstyrelsen peger på flere væsentlige årsager til, at kvinder med anden etnisk
herkomst er overrepræsenterede:
Manglende lokale netværk kan betyde, at kvinder i mindre grad har familie eller venner,
som de kan søge midlertidigt ophold hos.
Tabuer og negativ social kontrol kan gøre det vanskeligere at bryde ud af voldelige
relationer.
Risiko for æresrelaterede konflikter kan øge behovet for beskyttelse på et krisecenter.
Administrationens vurdering er derfor, at stigningen i borgere med indvandrer- eller
efterkommerbaggrund blandt Slagelse Kommunes brugere af krisecentre bør forstås som en
del af en landsdækkende tendens og ikke som et særskilt lokalt forhold.

Spørgsmål 3: Er der strukturelle udfordringer på området?
Administrationens vurdering er, at de væsentligste strukturelle udfordringer knytter sig til de
nationale rammer på området. Kommunen har betalingsansvaret for opholdene, mens
beslutninger om ind- og udskrivning træffes af krisecentrene. Det begrænser kommunens
mulighed for at påvirke både antallet af ophold og deres varighed.

Spørgsmål 4: Arbejder administrationen proaktivt for at mindske brugen af krisecentre?
Administrationen arbejder systematisk med forebyggelse, opfølgning og alternativer til
krisecenterophold inden for lovgivningens rammer.
Der følges op ved indskrivning, under opholdet og efter udskrivning, ligesom der i relevante
tilfælde arbejdes med lokale støtteløsninger og midlertidige boliger som alternativ til
krisecenterophold.
Formålet med at tilbyde midlertidig bolig i stedet for ophold på et krisecenter understøtter
samtidigt, at der kan bevares tilknytning til beskæftigelse, skole- og dagtilbud, når de
sikkerhedsmæssige forhold gør det muligt.
Administrationens handlemuligheder med henblik på at understøtte familier med behov for
disse ophold til hurtigst muligt at vende tilbage til en normal tilværelse enten i Slagelse eller i
en anden kommune er supplerende beskrevet i sag vedr. status på ophold på mande- og
kvindekrisecentre 2025 (sag nr. 4) på Social- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 5. maj 2026.

Kommende initiativer
Administrationen vurderer, at fokus bør være på konkrete handlemuligheder, der kan
understøtte udviklingen på området. Ophold på krisecentre er lovreguleret og velanalyseret.
Derfor foreslås følgende handlingsspor frem for yderligere analyser:
1. Dialog med KL og ministeriet om mulighederne for større kommunal indflydelse på
udskrivning, når der kan tilbydes relevant bolig og støtte jf. Housing First tankegangen.
2. Udbygge PSP samarbejdet (politi, sociale myndigheder og psykiatri) med politiet om
dataudveksling i sager om husspektakler og vold, herunder behov for særlig rådgivning til
familier med børn i hjemmet.
3. Udbygge eksisterende samarbejde med frivillige organisationer om rådgivning til
voldsramte, børn af voldsramte og voldsudøvere ved udarbejdelse af formaliserede
arbejdsgange og materialer om henvisning.

Samlet vurdering
Administrationens vurdering er, at udviklingen i brugen af krisecentre i Slagelse Kommune i høj
grad afspejler en landsdækkende tendens. Målgruppen er ofte præget af komplekse sociale
problemstillinger, og kommunens handlemuligheder påvirkes af de gældende nationale
rammer.
Slagelse Kommune arbejder aktivt med forebyggelse, opfølgning og alternative
støttemuligheder på området.
Samtidig vurderer administrationen, at der fortsat er muligheder for at styrke forebyggelse,

samarbejde og opfølgning lokalt, hvilket afspejles i de initiativer, der også indgår i arbejdet med
budgetudfordringen på området.

Retligt grundlag
Servicelovens §109

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Udvalget orienteres om status og foreløbige erfaringer i andet halvår 2027.

Beslutning

At 1: Orientering givet.