Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 11. august, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Slagelse

Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2026 (B)

Cheferne for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration, Børn og Unge samt Handicap og Psykiatri indstiller, 1. at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender "Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2026", som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet 2. at Social- og …

Skoler og børnUnge og uddannelseDet socialeBudget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender "Budgetopfølgning 2 - forventet
  • Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender status på implementering af budgetforlig
  • Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender handleplan for Myndighed Handicap og

Og 8 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Social- og Beskæftigelsesudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. At 1-3: Godkendt. At 4-9: Indstilles til Byrådets godkendelse. At 10-11: Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Byrådet og Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget forelægges tre budgetopfølgninger i løbet af 2026 til
godkendelse.
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan godkende "Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab
2026" for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget
og Byrådet.
Desuden kan Social- og Beskæftigelsesudvalget godkende status på implementering af
budgetforlig 2026-2029.
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan godkende handleplaner for henholdsvis STU området
og §85 området i Ungeenheden samt for Myndighed Handicap og Psykiatri.
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan godkende omplacering af budget fra den kommunale
ungeindsats til administrationen i Børn og Unge med henblik på investering i
kontraktkonsulenter, der blandt andet skal arbejde med kontrakter og forhandlinger på STU
området.

Indstilling

Cheferne for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration, Børn og Unge samt Handicap og
Psykiatri indstiller,
1. at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender "Budgetopfølgning 2 - forventet
regnskab 2026", som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet
2. at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender status på implementering af budgetforlig
3. at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender handleplan for Myndighed Handicap og
Psykiatri
4. at Social- og Beskæftigelsesudvalget indstiller til Byrådet, at der gives en indtægts- og
udgiftsbevilling på 12,0 mio. kr. til Myndighed Handicap og Psykiatri vedr. tilpasning af
budget for statslige refusioner vedrørende særligt dyre enkeltsager
5. at Social- og Beskæftigelsesudvalget indstiller til Byrådet, at der flyttes 1,6 mio. kr. i
budget fra Myndighed Handicap og Psykiatri til Sundhedsudvalget vedr. tilpasning af
budget
6. at Social- og Beskæftigelsesudvalget indstiller til Byrådet, at der gives en tillægsbevilling
på 7,5 mio. kr. til Myndighed Handicap og Psykiatri vedr. forventet merforbrug i 2026.
7. at Social- og Beskæftigelsesudvalget indstiller til Byrådet, at der gives en tillægsbevilling
på 2,3 mio. kr. til Myndighed Misbrug vedr. forventet merforbrug i 2026
8. at Social- og Beskæftigelsesudvalget indstiller til Byrådet, at der gives en tillægsbevilling
på 0,7 mio. kr. til Tværgående pulje under Handicap og Psykiatri for beløb til
takstindregning, vedr. fejl ifm. indregning af beløb til takstberegning i 2026
9. at Social- og Beskæftigelsesudvalget indstiller til Byrådet at, der godkendes en negativ
indtægtsbevilling på 2,0 mio. kr. vedrørende statsrefusion på fleksjobområdet
10. at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender handleplaner for henholdsvis STUområdet og §85-området i Ungeenheden
11. at Social- og Beskæftigelsesudvalget godkender omplacering af budgetmidler fra den
kommunale ungeindsats i Ungeenheden til administrationen i Børn og Unge med henblik
på at investere i kontraktkonsulenter.
Sagens indhold
Med afsæt i kommunens målsætning om god økonomisk styring er der fortsat skærpet fokus
på, at budgetopfølgningen giver et så præcist og retvisende billede af den forventede
økonomiske udvikling.
Et korrekt beslutningsgrundlag gør det muligt for udvalget at træffe de nødvendige økonomiske
beslutninger – herunder at justere for eventuelle merforbrug, så budgetrammen overholdes, og
at tilføre eventuelle mindreforbrug til kassen.
Budgetopfølgning 2 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:
Økonomisk målbillede og de 3 økonomiske formål

Korrigerede budget pr. ultimo juni 2026
Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
Budgetgrundlaget for 2026
Aktuelle handleplaner
Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året (inkl. indarbejdet aktuelle
handleplaner)
Forventet resultat på drift og anlæg
Drift
Centre og virksomheder forventer ved denne budgetopfølgning at afholde driftsudgifter for i alt
2.537,3 mio.kr. et fald i forhold til sidste budgetopfølgning på 5,2 mio.kr.
Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget er der et merforbrug på driftsudgifterne
på i alt 8,8 mio. kr. for Social og Beskæftigelsesudvalget
I bilag 1 er forbruget på drift, samt eventuelt anlæg specificeret nærmere.
Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 2 - forventet regnskab 2026
og forventet resultat ved forrige budgetopfølgning, opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Drift
(mio. kr.)

Vedtaget Korrigeret
budget
budget

Forventet Forventet
Afvigelse
resultat
resultat
BO2
BO2
BO1

Handicap, Psykiatri og Misbrug

Serviceudgifter

Øvrige udgifter

Arbejdsmarkedsområdet

Serviceudgifter

Øvrige udgifter

Førtidspensioner og Boligstøtte

Serviceudgifter

Øvrige udgifter

Koordineret Ungeindsats

Serviceudgifter

Øvrige udgifter

I alt for udvalget

Samlet resultat serviceudgifter

Samlet resultat øvrige udgifter

Politikområder:
4.1 Handicap, Psykiatri og Misbrug
På politikområde 4.1 forventes der ved denne budgetopfølgning, et samlet merforbrug på 16,1
mio. kr. Det forventede merforbrug er fordelt med et merforbrug på 28,1 mio. kr. på
serviceudgifter og en merindtægt på 12,0 mio. kr. på statslige refusioner.
Det samlede merforbrug skyldes primært følgende afvigelser:
På Myndighed Handicap og Psykiatri forventes et merforbrug på 11,5 mio. kr., som
skyldes markante merforbrug på Borgerstyret personlig assistance, socialpædagogisk
støtte i eget hjem, herbergsområdet, housingfirst og længerevarende
botilbud. Merforbrug er koblet til en tilgang af borgere fra Børn og Unge, der har dyre
foranstaltninger, som skal videreføres i voksenlivet. Der ses også en udvikling i
eksisterende borgere, hvor kompleksiteten i borgernes behov stiger, og derved også
prisen for de indsatser, der kræves.
En anden årsag til merforbrug er dels de ændrede refusionsregler på området for udsatte
voksne, som er kommet med Hjemløsereformen, dels stigende priser på private
herberger. Ændringen af refusionsreglerne består i, at kommunen aktuelt kun får refusion
for 3 måneder af en borgers ophold på forsorgshjem. Det er meningen, at borgeren skal

have en handleplan og bo i egen bolig herefter. Det arbejdes der intenst på realiseres,
meget ligger dog uden for kommunens mulighed for styring.
Myndighed Misbrug har et forventet merforbrug på 0,7 mio. kr., som dog reelt er 2,3
mio.kr. efter tilpasning mellem alkohol og stof. Merforbruget skyldes, at der i forbindelse
med opgave og budgetflyt til regionen af borgere med psykiatriske diagnoser med et
samtidigt kaotisk stofmisbrug ikke ses den nedgang i borgere til den kommunale indsats,
som forudsat.
I forbindelse med oversvømmelserne i sommeren 2025, er der et merforbrug på enhed
Enhed for Handicap, hvor største delen omhandler ’Oversvømmelse Vejsgård Allé’, med
et forventet merforbrug på 4,1 mio. kr. Den endelige opgørelse forventes sidst i 2026,
først i 2027.
Der henvises til Bilag 1 for mere uddybende forklaringer til de forventede afvigelser.
Handleplaner
Der er udarbejdet en to-årig handleplan til politisk godkendelse for Myndighed Handicap og
Psykiatri, hvor den forventede effekt på 0,5 mio. kr. i 2026 er indregnet i det forventede
merforbrug på 11,5 mio. kr. Handleplanen indeholder en forventet effekt i 2027 på 3,0 mio. kr.

Tilpasning af indtægtsbudget og udgiftsbudget vedrørende statslige refusioner (Særligt
Dyre Enkeltsager)
I den aktuelle budgetopfølgning forventes der merindtægter på 12,0 mio.kr. i forhold til det
aktuelle korrigeret budget fra den statslige refusionsordning vedr. særligt dyre enkeltsager
samt vedr. housing first. Det har sammenhæng med de indmeldte stigende serviceudgifter på
området, hvor der er en stigning i de særligt dyre enkeltsager, som så giver en statsligrefusion
på indtægtssiden.
Omplacering mellem fagudvalg
Ved budgetopfølgning 1 blev myndighedsbudgettet på 4,5 mio. kr. til Specialtandpleje, flyttet
over til Sundhedsudvalget. Det er i den efterfølgende periode imidlertid blevet tydeligt, at dette
budget er væsentligt større end de faktiske udgifter, som primært består af en årlig fast
opkrævning fra regionen samt nogle mindre tillægsopkrævninger. Da den årlige opkrævning
allerede er blevet betalt til regionen, er der nogenlunde sikkerhed for størrelsen af de
forventede udgifter, og det indstilles derfor til politisk beslutning, at flytte 1,0 mio. kr. fra
Sundhedsudvalget til Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Budgettet på misbrugsområdet blev fra årets start opdelt på Alkohol og Stof, da de er omfattet
af hver sin lov. Behandling af stofmisbrug hører under Social- og Beskæftigelsesudvalget, da
det vedrører Socialloven, mens behandling af alkoholmisbrug hører under Sundhedsudvalget,
da det vedrører Sundhedsloven. Selve opgaverne ligger stadig samlet under Center for
Handicap og Psykiatri. Fordelingen af budgettet mellem de to udvalg skete på baggrund af
fordelingen af borgere der var på de to områder i 2025. Fordelingen af borgere i 2026 har
imidlertid ændret sig, og det indstilles derfor til politisk beslutning, at flytte 1,6 mio. kr. af

myndighedsbudgettet fra stof- til alkoholområdet. Det forventede merforbrug på stof-området vil
derfor blive 2,3 mio. kr., mens det på alkohol-området forventes et merforbrug på 0,1 mio. kr.
Vurdering/konklusion
Samlet set er voksensocialområdet udfordret. Det skyldes flere faktorer. Myndighed har
gennem to år arbejdet med en udviklingsplan afledt af taskforceforløb. Myndighed er ved at
have godt styr på nye sager, men arbejder meget med, hvordan opfølgninger og afvisitation
skal foregå. Det er også en kulturændring, som tager tid og skal balancerer på forventninger,
faglighed og økonomi. Den omstilling, hele området er i gang med, tager tid, og den besluttede
udfladning af budget fra 2026 udfordrer et ikke helt modent område. Opmærksomheden
henledes på, at i følge eco nøgletal for budget 2026 er budgettet baseret på, at der bruges 89,5
kr., hver gang vi har brug for 100 kr. Derfor vurderes det nødvendigt med tillægsbevilling på
området, da omstillingen tager tid, og det ikke realistisk set kan nås at indhente merforbruget i
indeværende år og 2027. Det bemærkes at der er tale om en prognose, som har usikkerheder
med sig. Det betyder, at hvis merforbruget bliver mindre end antaget i prognosen, vil
tillægsbevillingen blive udlignet via kassen.
Der er risiko for merforbrug på udførerområdet under Enhed for Handicap. Dette følges tæt op
imod budgetopfølgning 3.
Alle kommuner er optaget af opgaveflyt og budgetflyt i forbindelse med
dobbeldiagnosebehandling. Andre kommuner ser samme udfordringer som Slagelse. Da der er
afleveret budget, og aktiviteten er stigende, vurderes det ikke muligt at indhente merforbruget
på misbrugsområdet.
4.2 Arbejdsmarkedsområdet
På politikområde 4.2 forventes der ved denne budgetopfølgning 2, 2026, et samlet
mindreforbrug på 19,5 mio. kr. Det forventede mindreforbrug er fordelt med 18,2 mio. kr. på
overførselsudgifter og 1,3 mio. kr. på serviceudgifter.
Mindreforbruget er før statens midtvejsregulering, som udgør -17,2 mio. kr.
Midtvejsreguleringen indarbejdes i budgettet efter udvalgets budgetopfølgning 2. Foruden
midtvejsreguleringen foreslås desuden at lægge et overskud på 2 mio. kr. som følge af en
forbedret ikke-budgetlagt refusionshjemtagelse på fleksjob, grundet en ekstern gennemgang af
kommunens fleksjobsager. Med disse to bevægelser har politikområdet aktuelt et samlet
mindreforbrug på 0,3 mio. kr.
Det samlede mindreforbrug skyldes flere modsatrettede afvigelser, herunder:
Der forventes et merforbrug på 4,2 mio. kr. på jobafklaringsforløb. Merforbruget skyldes
primært, at der aktuelt er flere borgere på ydelsen end forudsat ved budgetlægningen.
Der var ved budgetlægningen forudsat 425 helårspersoner, mens det aktuelt forventede
gennemsnit ligger på 462 helårspersoner. Det svarer til 37 flere helårspersoner end
forudsat.
Udviklingen skal blandt andet ses i sammenhæng med et internt øget fokus på
gennemgang og afslutning af langvarige sygedagpengesager, hvor en del borgere efter

revurdering overgår til jobafklaringsforløb.
Der ses et forventet mindreforbrug på 11,2 mio. kr. på kontanthjælp højeste sats.
Mindreforbruget er en kombination af færre borgere og lavere gennemsnitspriser end
budgetlagt. Der var budgetlagt med 950 helårspersoner, mens det aktuelt forventede
gennemsnit ligger på 831 helårspersoner. Med kontanthjælpsreformen pr. 1. juli 2025
blev målgrupper, satser og optjeningsregler ændret. De skærpede optjeningsregler har
medført, at færre borgere end forudsat opnår ret til højeste sats og i stedet modtager
mindstesats. Eftersom reformen blev implementeret 1. juli 2025, var der kun meget
begrænset data til rådighed til brug for budgetlægningen for 2026.
Vedr. ressourceforløb forventes et merforbrug på 5,5 mio. kr. Merforbruget skyldes
primært en højere aktivitet end forudsat ved budgetlægningen. Der var budgetlagt med
172 helårspersoner, mens det aktuelt forventede gennemsnitlige antal ligger på 213
helårspersoner. Det svarer til 41 flere helårspersoner end forudsat.
Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at der fra 1. februar 2026 ikke længere kan
tilkendes nye ressourceforløb og at der har været et større end forventet behov for
tildeling inden ordningen udløb.
Der forventes et mindreforbrug på fleksjob på 11,4 mio. kr. Der forventes aktuelt 1.318
helårspersoner mod budgetlagt 1.387 helårspersoner, svarende til 69 færre
helårspersoner end forudsat ved budgetlægningen. Mindreforbruget skyldes dels færre
borgere på ordningen, hvilket reducerer udgifterne til fleksløntilskud, dels en forbedret
refusionshjemtagelse. I forbindelse med en gennemgang foretaget af et eksternt firma i
2025 er en række fleksjobsager blevet omplaceret til fleksjob efter den gamle ordning.
Det betyder, at flere sager nu udløser højere statsrefusion end forudsat ved
budgetlægningen.
Der henvises til Bilag 1 for mere uddybende forklaringer på de forventede afvigelser.
Midtvejsregulering
I forbindelse med økonomiaftalen for 2027 er der gennemført en midtvejsvurdering af de
kommunale overførselsudgifter for 2026. Midtvejsvurderingen viser samlet set lavere udgifter
på landsplan end forudsat ved økonomiaftalen for 2026, hvilket medfører en samlet negativ
midtvejsregulering på 653,4 mio. kr. For politikområde 4.2 medfører dette en nedjustering på
ca. 17,2 mio. kr., som indarbejdes i budgettet efter denne budgetopfølgning. Reguleringen sker
automatisk via budgetgarantien og afspejler udviklingen i de budgetgaranterede
overførselsudgifter på landsplan.
Den samlede nedjustering skyldes især lavere udgifter til a-dagpenge og kontanthjælp som
følge af et lavere ledighedsskøn og de første erfaringer med kontanthjælpsreformen, hvor flere
borgere end forventet modtager de lavere satser. Omvendt er der på landsplan opjusteret på
blandt andet førtidspension, sygedagpenge og integrationsområdet, hvor aktiviteten har
udviklet sig højere end tidligere forudsat.
Økonomiske bevillinger

Det indstilles, at der gives en negativ tillægsbevilling på 2,0 mio. kr. vedrørende statsrefusion
på fleksjobområdet. En gennemgang af fleksjobsagerne af et eksternt firma i 2025 medførte, at
en række fleksjobsager er omplaceret til de korrekte refusionsordninger. Flere sager udløser
derfor en højere statsrefusion end forudsat i budgettet, herunder sager med bevilling før 2014,
hvor refusionen er ændret fra 20 pct. til 65 pct. Dette er en specifik gevinst for Slagelse
kommune, og det forventede mindreforbrug der knytter sig til den øgede refusion på ca. 2 mio.
kr., indstilles dermed som udgangspunkt til at kunne lægges i kassen.

4.3 Førtidspensioner og Boligstøtte
På området for førtidspensioner og boligstøtte forventes ved budgetopfølgning 2, i 2026, et
samlet merforbrug på 5,3 mio. kr. Det forventede merforbrug er fordelt ud på 4,8 mio. kr. på
overførselsudgifter, og et merforbrug på 0,5 mio. kr. på serviceudgifter. Merforbruget er før
statens midtvejsregulering, som udgør +6,2 mio. kr. Midtvejsreguleringen indarbejdes først
efter udvalgets budgetopfølgning 2. Tages der højde for midtvejsreguleringen, forventes et
samlet mindreforbrug på 1,5 mio. kr.
Merforbruget, ekskl. midtvejsreguleringen, skyldes flere modsatrettede afvigelser:
Der forventes et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. på boligydelse og boligsikring. Området er
påvirket af kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft pr. 1. juli 2025 og dermed kun har
haft halvårseffekt i 2025. Reformen medfører ændringer i målgrupper og
ydelsesniveauer, som forventes at kunne aflæses i et stigende forbrug på boligsikring
fremadrettet, idet flere borgere kan få ret til boligsikring som følge af ændret
forsørgelsesgrundlag.
Der forventes et merforbrug på førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014 på 5,4 mio. kr.
Budgettet er lagt med en forventet nettotilgang på 300 personer i 2026, men den faktiske
tilgang i 2025 var 338 tilkendelser, og i årets første måneder ligger tilkendelserne allerede
over det forudsatte niveau. På baggrund af den højere tilgang opjusteres det forventede
nettoantal af nye tilkendelser i 2026 derfor med 16 personer, svarende til en merudgift på
ca. 5,4 mio. kr.
Der forventes et merforbrug på seniorpension på 2,9 mio. kr. Finansministeriets skøn
over nye tilkendelser ligger lavere end det faktiske antal tilkendelser til borgere fra
Slagelse, hvorfor budgettet opjusteres fra 9 til 11 personer månedligt. Skøn over denne
udvikling er baseret på baggrund af faktiske antal tilkendelser i 2025 og de første 4
måneder i 2026. Det forventede merforbrug skyldes derfor en højere tilgang til
seniorpension end forudsat ved budgetlægningen.
Der henvises til Bilag 1 for mere uddybende forklaringer til de forventede afvigelser.
Midtvejsregulering

Politikområde 4.3 påvirkes ligeledes som ovenstående politikområde, af den årlige
midtvejsregulering. På dette politikområde medfører midtvejsreguleringen en samlet
opjustering i budgettet på ca. 6,2 mio. kr. for Slagelse Kommune i 2026. Opjusteringen skyldes

primært, at der på landsplan forventes en højere tilgang til både førtidspension og
seniorpension end forudsat ved økonomiaftalen for 2026.
Vurdering/konklusion
Samlet set viser budgetopfølgning 2, at området fortsat er præget af et stigende
aktivitetsniveau på førtidspension og seniorpension, hvilket medfører et forventet merforbrug i
2026. Særligt tilgangen til førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014 ligger højere end forudsat
ved budgetlægningen, og udviklingen i årets første måneder peger på, at niveauet fortsat er
stigende. Tilsvarende ses en højere tilgang til seniorpension end forudsat i de nationale skøn.
Området er i høj grad aktivitetsstyret og påvirkes af forhold, som kommunen kun i begrænset
omfang kan påvirke på kort sigt. Udgiftsudviklingen afhænger blandt andet af antallet af nye
tilkendelser, demografiske forhold samt udviklingen i borgernes arbejdsevne og tilknytning til
arbejdsmarkedet. Samtidig medfører kontanthjælpsreformen ændrede målgrupper og
ydelsesniveauer, hvilket fortsat skaber usikkerhed omkring udviklingen på boligstøtteområdet.
Der er derfor fortsat usikkerhed forbundet med det forventede resultat, særligt i forhold til
udviklingen i tilkendelser resten af året. Administrationen følger udviklingen tæt og vil løbende
kvalificere prognoser og budgetforudsætninger i de kommende budgetopfølgninger

4.4 Koordineret Ungeindsats
På politikområde 4.4 forventes ved budgetopfølgning 2 et samlet merforbrug på 6,9 mio. kr.
Der forventes et aktuelt merforbrug på overførselsudgifterne på 1,2 mio. kr. og på
serviceudgifterne på 5,7 mio. kr.
Det forventede merforbrug på serviceudgifter består hovedsageligt af 3,9 mio. kr. vedr. Særlig
tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) for de unge under 18 år og 1,7 mio. kr. på sociale
formål, der primært omhandler § 85 støtte til voksne med betydeligt nedsat fysisk/psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Merforbruget på STU skyldes en udvikling over de seneste år hvor flere unge under 18-årige
har brug for et særligt tilrettelagt undervisningstilbud efter grundskolen, blandt andet som følge
af at mange elever i Slagelse Kommune har været i et segreret tilbud i grundskolen. Derudover
har de unge jf. lovgivningen ret til at ønske et tilbud, som kommunen skal imødekomme. I
nogle tilfælde medfører dette valg, at der er øgede udgifter til transport, som kommunen skal
dække. Den stigende udvikling i udgifterne til STU i Slagelse Kommune, følger tendensen på
landsplan. Slagelse Kommune ligger lavere eller på linje med flere sammenlignelige kommuner
(Vordingborg, Næstved, Guldborgsund, Lolland og Nyborg) i forhold til antal unge i STU i pct.
af den samlede ungemålgruppe.
Derudover er der i det aktuelle merforbrug også indregnet overført merforbrug fra sidste år på
1,2 mio. kr. Der er udarbejdet en handleplan med ekstra fokus på iværksættelse af
helhedsorienterede og sammensatte indsatser til den del af målgruppen som vil kunne hjælpes
til uddannelse med intensiv støtte eksempelvis på FGU og EGU. Yderligere vil der med en
justeret visitationspraksis være fokus på målgruppeafklaring til Særlig tilrettelagt

ungdomsuddannelse (STU).
STU-området vurderes underfinansieret baseret på flere års budgetter og forbrug. Der
udarbejdes fra efteråret en analyse af området, der skal bidrage til at identificere de konkrete
udfordringer og dermed også bidrage til identificering af et realistisk budgetbehov.
Der forventes et merforbrug på 1,7 mio. kr. vedr. socialpædagogisk støtte efter Servicelovens §
85 til voksne med betydeligt nedsat fysisk/psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer.
Grunden til merforbruget er, at flere borgere afdækkes og udredes pga. opnormering på
myndighedsområdet i 2025, hvilket medfører en stigning i sagstal.
Der er siden opnormeringen også blevet arbejdet med den faglige kvalitet i sagsbehandlingen
og en gennemgang af sager, hvor nogle borgere er blevet genvurderet.
Det er besluttet, at Ungeenheden skal bruge den forebyggende paragraf 82, som kan bidrage
til, at borgere med mindre støttebehov kan bidrage til tidlig indsats og dermed færre §85
indsatser. Der er ligeledes iværksat et strategisk arbejde med at hjemtage flere unge til interne
indsatser, hvor flere unge vil få en beskæftigelsesorienteret mentorindsats fremfor støtte via
§85. Desuden er der iværksat øget ledelsestilsyn på området og sagsgennemgang af sagerne
for at genvurdere det reelle støttebehov. Der er udarbejdet handleplan på området.
Derudover er der i det aktuelle merforbrug også indregnet overført merforbrug fra sidste år på
0,8 mio. kr.
På overførselsudgifterne forventes et samlet merforbrug på 2,4 mio. kr. Det skyldes primært et
merforbrug på 3,8 mio. kr. på STU for over 18-årige, mens der forventes mindreforbrug på
Driftsudgifter til beskæftigelsesindsats og Øvrig Vejledning og Opkvalificering (ØVO) på samlet
1,6 mio. kr.
Årsagerne til merforbruget på unge over 18 år er i høj grad de samme som beskrevet ovenfor
vedr. STU for unge under 18 år.
Det samlede mindreforbrug på driftsudgifterne og Øvrig Vejledning og Opkvalificering skal ses i
kontekst til implementeringen af ungeløft-aktiviteterne, som forventes at påvirke positivt.
Fra februar 2026 udfases uddannelseshjælp og erstattes af kontanthjælp. Det medfører at
unges ydelse sammensættes anderledes fremadrettet og forenkles. Nogle unge vil fremover
skulle have et ungetillæg, hvis de har f.eks. psykiatriske udfordringer der besværliggør
uddannelse og beskæftigelse. På nuværende tidspunkt vurderes der er være balance mellem
budget og forbrug i 2026, men det kan være svært at vide helt præcist, hvordan de nye regler
skal udmøntes i praksis, hvorfor fremadrettet prognosticering på ydelsesområdet i en periode
vil være behæftet med større usikkerhed.
Midtvejsregulering
Politikområde 4.4 påvirkes ligeledes som ovenstående politikområde, af den årlige midtvejsregulering. På dette
politikområde medfører midtvejsreguleringen en samlet nedjustering i budgettet på ca. 1,6 mio. kr. for Slagelse Kommune i
2026. Nedjusteringen skyldes primært, at der på landsplan forventes en lavere tilgang til både kontanthjælp og aktivering

end forudsat ved økonomiaftalen for 2026.

Vurdering/konklusion
Det er administrationens vurdering, at Ungeenhedens økonomi fortsat vil være udfordret ud fra
Ungeenhedens samlede budgetramme holdt op imod de fortsat stigende støtte behov der ses
hos målgruppen. Der ses som konsekvens heraf at antallet af unge på ydelse stiger til trods for
flere målrettede tiltag.
Særligt STU området er svært styrbart og har igennem flere år haft udfordringer økonomisk på
trods af, at der har været arbejdet løbende med udviklingen og med indsatser og tiltag for
målgruppen og på trods af, at Slagelse Kommune faktisk ligger fornuftigt i brugen af STU
sammenlignet med andre kommuner. Det vurderes derfor at budgetforudsætningerne for STU
området ikke er opnåelige, og at der dermed på et tidspunkt kan være behov for tilførsel af
budgetmidler.

Handleplaner
Der er udarbejdet to handleplaner på Ungeenhedens budgetområde:
En handleplan for STU området, der ridser udviklingsaktiviteter og indsatser op, der viser
hvordan der henover 2026 og 2027 vil blive arbejdet med budgetstyring på området.
Merforbruget samlet på STU området er aktuelt på 7,7 mio. kr.
En handleplan for støtte jf. §85, der også viser udviklingsaktiviteter og indsatser der skal
bidrage til samlet at indhente merforbruget frem mod regnskab 2027. Merforbruget på §85 er
aktuelt på 1,7 mio. kr.
De to handleplaner for Ungeenheden er vedlagt i Bilag 5.

Omplacering mellem fagudvalg
Administrationen anbefaler, med inspiration fra Holbæk Kommune, at der ansættes to
kontraktkonsulenter i Børn og Unge i Slagelse Kommune. Der lægges op til ansættelse af to
konsulenter, der forankres i Sekretariatet, idet de både vil skulle sikre forhandling og
kontraktarbejde på Barnets Lov og STU-loven. Samtidig har de i Sekretariatet tæt kontakt til
controllingopgaven, hvilket vil være et vigtigt samarbejde. På STU-området vil deres funktion
skulle indtænkes ift. vejledningsopgaven, idet det vil være hensigtsmæssigt at konsulenterne
kommer på opgaven allerede i afdækningsfasen, så vi ikke hænger på forhåndsaftaler om
samarbejde.
De to kontraktkonsulenter ansættes i administrationen under Børn og Familie på konto 6 og
foreslås finansieret af indsatsområdet i hhv. Børn og Familie og Ungeenheden, idet det er på
disse områder hvor der forventes afkast af investeringen. Det betyder at der er behov for at
omplacere budget til Økonomiudvalget fra hhv. Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget samt

Social- og Beskæftigelsesudvalget.
Udgiften er estimeret til 1,330 mio. kr. i 2026 og 1,320 mio. kr. i overslagsårene, der foreslås
finansieret med to tredjedele af af Børn og Familie (FBU) og én tredjedel af Ungeenheden
(SBU).
Opfølgning på Budget 2026-2029
Angående forslaget om forebyggende indsats mhp. nedbringelse af sygedagpenge investering. Investeringen har været præget af en meget høj personaleomsætning, som har
været driftsforstyrrende for både udviklingen af konceptet og resultatskabelse.
Administrationen vurderer fortsat, også baseret på virksomheders og borgeres
tilbagemeldinger, at investeringen er relevant og forventer en mere stabil drift og
resultatskabelse i andet halvår 2026. Administrationen arbejder supplerende på en separat
opfølgning af investeringen, der vil blive forelagt for udvalget i årets sidste kvartal
Retligt grundlag
Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives
tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal det
stående udvalg finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.
Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en
del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden
kommunalbestyrelsens bevilling.
Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for,
hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og
regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres
tre årlige budgetopfølgninger pr. ultimo februar, juni, og september. Budgetopfølgningerne
forelægges det stående udvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
I hele 1.000 kr.

Politikområde

Indtægtsbevilling til øgede
statslige refusioner

4.1 Handicap, Psykiatri og
Misbrug

Udgiftsbevilling tilsvarende
øgede statslige refusioner

4.1 Handicap, Psykiatri og
Misbrug

Flytning af budget

4.1 Handicap, Psykiatri og
Misbrug
9.1 Sundhedstilbud

Tillægsbevilling til
Myndighed HP

4.1 Handicap, Psykiatri og
Misbrug

Tillægsbevilling til
Myndighed Misbrug

4.1 Handicap, Psykiatri og
Misbrug

Tillægsbevilling vedr.
takstindregning

4.1 Handicap, Psykiatri og
Misbrug

Kontraktkonsulenter

Overskydende
statsrefusion
på fleksjobområdet

Kassen

1.2 Administration

8.4 Børn og Familie

4.4 Koordineret
Ungeindsats

Arbejdsmarkedsområdet

* Ansøgninger til Økonomiudvalget og Byrådet om tillægsbevillinger indarbejdes i samlesagen
til Økonomiudvalget og Byrådet.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger

Beslutning

At 1-3: Godkendt.

At 4-9: Indstilles til Byrådets godkendelse.

At 10-11: Godkendt.

Kilde: Slagelse Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.