Opfølgning på temamøde om beskæftigelsesreformen (D)

Sagsfremstilling

Kompetence
Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget kan drøfte de centrale perspektiver og opmærksomhedspunkter fra
byrådets temamøde den 9. juni 2026 vedr. beskæftigelsesreformen. Formålet er at give input til prioriteringer
i det videre arbejde med reformens implementering.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge og chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,
1. at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter og indkredser de opmærksomhedspunkter fra
byrådets temamøde om beskæftigelsesreformen den 9. juni 2026, som administrationen med
fordel kan tage med i den videre implementering af reformen.

Sagens indhold
På baggrund af byrådets temamøde om beskæftigelsesreformen den 9. juni 2026 er der udarbejdet en
opsamling af de centrale politiske drøftelser. Temamødet havde fokus på beskæftigelsesreformens
konsekvenser, samt samspillet mellem sociale indsatser og borgerens vej ind på arbejdsmarkedet.
Drøftelserne peger på behov for en styrket, mere helhedsorienteret, tidlig forebyggelse og fleksibel tilgang i
kommunens indsats. Nedenfor er de væsentligste tematikker og opmærksomhedspunkter sammenfattet.
Tematikkerne er uddybet i sagens bilag.
Samspil med arbejdsmarkedet som en del af løsningen
Drøftelserne viser, at særligt samarbejdet med lokale virksomheder ses som en afgørende del af løsningen i forhold til at
få flere borgere i beskæftigelse. Politisk ses et stort potentiale i at styrke dette samarbejde. Erhvervslivet opleves som villig
til at tage et socialt ansvar, herunder også for borgere med andre udfordringer end ledighed. Det vurderes, at
virksomhederne ikke altid oplever at blive mødt i deres behov. Der ses derfor et behov for at udvikle mere fleksible og

målrettede samarbejdsformer, hvor kommunen kan understøtte virksomhederne. Det kan fx være gennem fritidsjob,
småjob, fleksjob og nye modeller som juniormesterlære.

Fleksible veje til arbejdsmarkedet
Der udtrykkes stort behov for mere fleksible og forskelligartede veje ind på arbejdsmarkedet, idet ikke alle borgere kan
imødekomme traditionelle krav om fuldtidsbeskæftigelse. Politisk peges der på løsninger som småjob, fleksjob og
gruppeforløb. Samtidig fremhæves behovet for, at arbejdsmarkedet i højere grad kan rumme forskellige forudsætninger og
livssituationer. En mere fleksibel tilgang vurderes som afgørende for at inkludere flere borgere.
Helhedstænkning og sammenhæng på tværs
Drøftelserne understreger, at der politisk ses et gennemgående behov for en stærkere helhedsorientering i indsatsen, hvor
borgerens situation anskues på tværs af fagområder og livsområder. Der peges på udfordringer i overgange mellem
systemer, og særligt mellem forskellige målgrupper og aldersgrænser og på manglende sammenhæng og fælles sprog på
tværs af forvaltninger. Et styrket samspil mellem det sociale område og beskæftigelsesområdet fremhæves som centralt.
Ligesom et øget fokus på et samlet blik hele familien, og borgerens samlede situation. Der udtrykkes behov for en mere
sammenhængende indsats som en forudsætning for at skabe varige løsninger for borgere med komplekse behov.

Udsatte borgere og behovet for en mere håndholdt indsats
Politisk udtrykkes en markant bekymring for, at en gruppe af borgere i udsatte positioner risikerer ikke at få den
nødvendige støtte. Flere borgere har komplekse sociale, personlige og sundhedsmæssige udfordringer, som gør, at de
ikke kan mødes med standardiserede krav om hurtig overgang til job eller uddannelse. Der udtrykkes således et tydeligt
behov for mere individuelt tilpassede og håndholdte indsatser, hvor støtte, relationer og modning vægtes højere. Samtidig
peger drøftelserne på, at indsatserne i højere grad skal tage udgangspunkt i borgerens samlede livssituation – herunder
deres baggrund, trivsel og eventuelle diagnoser – for at sikre, at hjælpen opleves som reel og meningsfuld.

Tidlig indsats og forebyggelse
Drøftelserne peger på et behov for at styrke den tidlige indsats for at forebygge, at borgere mister tilknytning til uddannelse
og arbejdsmarked. Politisk udtrykkes det, at særligt perioden før og i starten af en borgers ledighed fremhæves som
kritisk. Der er opmærksomhed på faldende visitation til visse tilbud og risiko for “huller” i indsatsen. Der fremhæves
forebyggende greb som fritidsjob og juniormesterlære som centrale redskaber.

Reform, økonomi og prioritering
Drøftelserne afspejler en politisk opmærksomhed på de rammer og konsekvenser, som beskæftigelsesreformen og
økonomiske vilkår medfører. Der er behov for klar prioritering af indsatser og målgrupper, herunder hvem der skal have
mest støtte. Samtidig peges der politisk på usikkerhed om fremtidige ændringer og nødvendigheden af løbende at følge
udviklingen tæt. En balanceret tilgang mellem effektivisering og kvalitet i indsatsen fremhæver Byrådet som central.

Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Administrationen tager Social- og Beskæftigelsesudvalgets drøftelser og pointer med i den
videre implementeringsproces.

Beslutning

At 1: Drøftet.