Besluttet 25. august, Byrådet, Slagelse
Ekspropriationsvilje til spildevand- og regnvandsløsning i området nord for Harrested Å
Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller, 1. at Byrådet træffer principiel beslutning om, at Slagelse Kommune – i det omfang det er nødvendigt for gennemførelse af den samlede regn- og spildevandsløsning for Arresten og Trafikcenter Allé som angivet i kortbilag 1–4 – er indstillet på …
Kort fortalt
- Forslaget
- Byrådet træffer principiel beslutning om, at Slagelse Kommune – i det omfang det er
- Byrådet – efter indstilling fra Klima- og Miljøudvalget – udpeger én repræsentant og én
- Hvem
- Byrådet, Slagelse Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 25. august 2026
- Status
- Besluttet. At 2: Godkendt at formanden og næstformanden for Klima- og Miljøudvalget udpeges som henholdsvis repræsentant og suppleant. Byrådet bemærker at i denne sag ses der bort fra, at der ikke foreligger en indstilling fra Klima- og Miljøudvalget. Janning, Dina Person.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kompetence
Byrådet
Beslutningstema
SK Spildevand A/S skal etablere regn- og spildevandsanlæg mellem den nye Arrest og
erhvervsbyggemodningen ved Trafikcenter Allé .
Spildevandet fra bygningerne pumpes til eksisterende overordnede spildevandssystem langs
omfartsvejen. Regnvandet forsinkes og renses i en samlet løsning syd for omfartsvejen og frem til
udledning i Harrested Å.
Byrådet kan efter indstilling fra Økonomiudvalget beslutte, om Slagelse Kommune vil gøre
brug af muligheden for at ekspropriere nødvendige rettigheder til etablering af regn- og
spildevandsanlæg på private ejendomme samt at pålægge ledningsservitutter med fravigelse
af gæsteprincippet til sikring af ledningsanlæg. Byrådet udpeger én repræsentant og én
suppleant, som deltager på eventuelle åstedsforretninger.
Formålet med den principielle ekspropriationsbeslutning er at fremme SK Spildevand A/S'
muligheder for at indgå frivillige aftaler med lodsejerne, da lodsejerne i givet fald kan modtage
erstatningen skattefrit.
Indstilling
Direktøren for Erhverv, Ejendomme og Teknik indstiller,
1. at Byrådet træffer principiel beslutning om, at Slagelse Kommune – i det omfang det er
nødvendigt for gennemførelse af den samlede regn- og spildevandsløsning for Arresten og
Trafikcenter Allé som angivet i kortbilag 1–4 – er indstillet på at gennemføre ekspropriation til:
etablering af regnvandsbassin(er), forsinkelsesbassiner, spildevandsforsyningsledninger
og øvrige nødvendige anlæg,
erhvervelse af de fornødne arealer og rådighedsindskrænkninger på private ejendomme,
og
pålæg af ledningsservitutter med udtrykkelig fravigelse af gæsteprincippet til sikring af de
pågældende ledningsanlæg,
såfremt det ikke viser sig muligt for SK Spildevand A/S (Envafors) at indgå frivillige aftaler med
de berørte lodsejere,
2. at Byrådet – efter indstilling fra Klima- og Miljøudvalget – udpeger én repræsentant og én
suppleant blandt byrådets medlemmer til at deltage i eventuelle åstedsforretninger i den
efterfølgende ekspropriationsproces.
Sagens indhold
I forbindelse med planlægningen af den kommende arrest og udvidelsen af erhvervsområdet Trafikcenter Allé godkendte
byrådet spildevandsplantillæg nr. 6 for området. SK Spildevand A/S skal nu etablere regn- og spildevandsanlæg mellem
den nye Arrest og erhvervsbyggemodningen ved Trafikcenter Allé.
Spildevandet fra bygningerne pumpes til det eksisterende overordnede spildevandssystem langs omfartsvejen, hvor det
løber nordpå mod Slagelse Renseanlæg. Regnvandet forsinkes og renses i en samlet løsning syd for omfartsvejen og
frem til udledning i Harrested Å.
SK Spildevand A/S er i gang med projekteringen af projektet ligesom de har sendt en ansøgning om udledningstilladelse til
Slagelse Kommune. Den er under behandling. En væsentligt forudsætning i hele projekteringen og det endelige
anlægsarbejde er den gode dialog med lodsejerne i området. Slagelse Kommune har i hele forløbet haft en følgegruppe,
hvor fremdriften i projektet har været drøftet. Der pågår nu de konkrete forhandlinger med de direkte berørte lodsejere, der
ejer jorden hvor anlægget skal etableres.
Det endelige anlægsprojekt har efter vedtagelsen af spildevandsplantillæg ændret forløb, som en naturlig konsekvens af
de tekniske forundersøgelser og dialogen med lodsejerne i et projekt af denne størrelse. Det betyder, at
spildevandsplantillægget ikke i sig selv giver mulighed for ekspropriation. Formålet med den principielle
ekspropriationsbeslutning er derfor at fremme SK Spildevand A/S' muligheder for at indgå frivillige aftaler med lodsejerne,
da lodsejerne i givet fald kan modtage erstatningen skattefrit.
Byrådet kan således beslutte, om Slagelse Kommune vil gøre brug af muligheden for at ekspropriere nødvendige
rettigheder til etablering af regn- og spildevandsanlæg på private ejendomme samt at pålægge ledningsservitutter med
fravigelse af gæsteprincippet til sikring af ledningsanlæg. Byrådet udpeger én repræsentant og én suppleant, som deltager
på eventuelle åstedsforretninger.
Der er vedlagt fem bilag til sagen i form af et notat fra Envafors, der beskriver projektet og behovet for ekspropriationsvilje
samt tilhørende bilag.
Retligt grundlag
Ekspropriation til etablering af spildevandsanlæg sker efter miljøbeskyttelsesloven § 58, stk. 1
og stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen i nødvendigt omfang kan erhverve ejendomsret,
pålægge rådighedsindskrænkninger og erhverve eller ophæve servitutrettigheder til fordel for
spildevandsanlæg, når der er meddelt tilladelse til anlægget.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger
Sagens forløb
17/08/2026 Økonomiudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
At 2: Økonomiudvalget indstiller at formanden og næstformanden for Klima- og Miljøudvalget
udpeges som henholdsvis repræsentant og suppleant.
Økonomiudvalget præciserer at Byrådet kan træffe beslutning uden forudgående indstilling fra
Klima- og Miljøudvalget.
Afbud: Tina Lyngbye
Beslutning
At 2: Godkendt at formanden og næstformanden for Klima- og Miljøudvalget udpeges
som henholdsvis repræsentant og suppleant.
Byrådet bemærker at i denne sag ses der bort fra, at der ikke foreligger en indstilling fra
Klima- og Miljøudvalget.
Afbud: Johnny Persson, Anders Koefoed (Stedfortræder: Marcus Danielsson), Sofie
Janning, Dina Person
Kilde: Slagelse Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.