Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 1. september, Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, Slagelse

Udlejningsgrænse for helårsboliger (B)

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller, 1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter, at Forslag til ændring af udlejningsgrænse for helårsboliger vedtages.

BoligerErhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter, at Forslag til ændring af
Hvem
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. At 1: Godkendt. Udvalget besluttede, at der foretages en evaluering af udlejningsgrænsen ultimo 2028.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget kan beslutte om en ændring af
udlejningsgrænsen for helårsboliger, skal vedtages.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter, at Forslag til ændring af
udlejningsgrænse for helårsboliger vedtages.

Sagens indhold
Den nuværende ordning indebærer, at udlejningsgrænsen for helårsboliger er differentieret
mellem privat udlejning og udlejning gennem bureauer, der indberetter lejeindtægt efter
Skatteindberetningslovens §43.
Udlejningsgrænsen er i henhold til Sommerhusloven §5, fastsæt til, at ejeren og brugere af en
fast ejendom, højest må udleje deres fulde helårsbolig privat til ferie- og fritidsformål i 30 dage
pr. kalenderår.
Kommunalbestyrelsen har ikke mandat til at ændre grænsen på 30 dage pr. kalenderår jf. §5
stk.1.
Udlejes den fulde helårsbolig derimod gennem et udlejningsbureau, der indberetter

lejeindtægten jf. skatteindberetningslovens §43, må udlejningen forekomme i op til 70 dage pr.
kalenderår. Airbnb er blandt de digitale udlejningsplatforme, der kan være omfattet af denne ordning.
Sommerhusloven muliggør også udlejning af enkeltrum udover udlejningen af den fulde
helårsbolig indenfor samme kalenderår, dette forudsætter dog at begge udlejningsformål
udlejes gennem et indberettende udlejningsbureau, jf. skatteindberetningsloven §43.
Handlemulighed:
Sommerhusloven §6 giver mulighed for at beslutte at forhøje udlejningsgrænsen for
helårsboliger fra 70 dage op til 100 dage pr. kalenderår.
En beslutning jf. Sommerhusloven §6, forudsætter:
at beslutningen offentliggøres på kommunens hjemmeside.
at beslutningen meddeles til ministeren for byer og landdistrikter.
Beslutning skal som udgangspunkt træffes i ét kalenderår med virkning fra et kommende
kalenderår, ifølge forarbejdet til bestemmelserne.
Der kan efterfølgende træffes beslutning om at nedsætte en tidligere fastsat udlejningsgrænse.
En nedsættelse kan tidligst få virkning fra det efterfølgende kalenderår således, at ejere og
brugere får tilstrækkelig mulighed for at indrette sig efter de ændrede vilkår.
Baggrund for sagen fremsættelse:
Administrationen har rejst sagen med henblik på, om Slagelse Kommune skal benytte den
mulighed, som følger af Sommerhuslovens §6, til at forhøje udlejningsgrænsen for
helårsboliger fra 70 dage til 100 dage pr. kalenderår. Forslaget skal ses i sammenhæng med
kommunes strategiske fokus på turismeudvikling om udbygning af overnatningskapaciteten.
Erfaringer fra andre kommuner:
Flere kommuner har valgt at udnytte muligheden i sommerhuslovens § 6 for at forhøje udlejningsgrænsen for
helårsboliger. Ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsens oversigt har 20 kommuner truffet en sådan beslutning,
herunder bl.a. Næstved, Roskilde, Odense, Vordingborg, Stevns og Ringsted Kommuner.
Forvaltningen er ikke bekendt med dokumenterede erfaringer, der generelt taler for eller imod at hæve
udlejningsgrænsen. Plan- og Landdistriktsstyrelsens evaluering har primært haft fokus på tilsyn med reglerne
og mulighederne for at kontrollere udlejningen.

Sammenhæng med kommunens Erhvervsstrategi
I Slagelse Kommunes Erhvervsstrategi fremgår det, at turismen er et område med betydeligt
vækstpotentiale i Slagelse Kommune.
Der er behov for en målrettet indsats på særligt to områder:
Det første fokusområde handler om at binde kommunens attraktioner tættere sammen i
stærke oplevelsesprodukter med betydelig tiltrækningskraft på fremtidens turister.

Det andet fokusområde handler om at skabe rammer for udbygning af
overnatningskapaciteten i Slagelse Kommune.
I forbindelse med det andet indsatsområde arbejder Slagelse Kommune på at udbygge og
udvikle flere overnatningstilbud, som er tidssvarende og matcher behovene i markedet med de
tre nedenstående indsatser:
Styrke udlejning af ferieboliger
Flere overnatningsmuligheder i naturen
Fleksible overnatningstilbud
En forhøjelse af udlejningsgrænsen for helårsboliger vil kunne medvirke til at styrke udbuddet
af overnatningsmuligheder i kommunen, og dermed understøtte Slagelse Kommunes
Erhvervsstrategi om at udbygge overnatningskapacitet, samt udvikle fleksible og tidssvarende
overnatningstilbud til turister.

Retligt grundlag
Sommerhusloven §5, om vilkår for udlejning af helårsbolig
Sommerhusloven §6, om muligheden for at hæve grænsen for udlejning af helårsbolig
Forarbejdet (LFF 2019-02-27 nr. 188, bemærkninger til §6), som grundlag for den tidsmæssige
horisont

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Sagen afsluttes med Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutning.
Hvis der på et senere tidspunkt opstår ønske om at ændre den fastsatte udlejningsgrænse,
inden for rammerne af sommerhuslovens §5 og §6, vil det kræve en fornyet politisk behandling.

Beslutning

At 1: Godkendt.
Udvalget besluttede, at der foretages en evaluering af udlejningsgrænsen ultimo 2028.

Kilde: Slagelse Kommune, Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.