Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 1. september, Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, Slagelse

Anmodning om lokalplan for udvidelse af dagligvarebutik ved Næstvedvej, Skælskør (B)

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller, 1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter at igangsætte lokalplanlægning, der muliggør udvidelse af dagligvarebutik på Næstvedvej, Skælskør. Sagens indhold Rema 1000 ønsker at udvide deres butik på Næstvedvej 12-18, Skælskør, matr.

Byggeri og lokalplanerErhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter at igangsætte lokalplanlægning
Hvem
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. At 1: Godkendt. Udvalget er opmærksomme på de trafikale forhold ved dagligvarebutikken og har noteret sig, at ind- og udkørslen ikke kommer nærmere rundkørslen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, om der skal igangsættes
lokalplanlægning, der muliggør udvidelse af dagligvarebutik på Næstvedvej, Skælskør.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter at igangsætte lokalplanlægning,
der muliggør udvidelse af dagligvarebutik på Næstvedvej, Skælskør.

Sagens indhold
Rema 1000 ønsker at udvide deres butik på Næstvedvej 12-18, Skælskør, matr. Nr. 169g og
169a, med 150 m2 (Lokalplananmodning bilag 1). For at opnå denne udvidelse har de købt
nabogrunden på Næstvedvej 10, matr. nr. 169i og 169k. Disse matrikler ligger udenfor
nuværende planområde, og derfor er formålet med en ny lokalplan at samle matriklerne i
samme planområde. Der skal også udarbejdes et kommuneplantillægget, hvis formål er at
samle matriklerne under planrammen 3.4CI Lokalcenter Næstvedvej for Kommuneplan 2022.

Selve udvidelsen sker som tilbygning til eksisterende bygning mod nord på et areal, der for
nuværende anvendes til parkering. Parkering erstattes på matr. Nr. 196i og 169k. Etablering af
parkering her forudsætter nedrivning af eksisterende bebyggelse matr. 169i og 169k.
De beskrevede planer om udvidelse kan ses på situationsplanen i bilag 2. Planområdet i
relation til resten af byen kan ses i oversigtskortet bilag 3.
Med udvidelsen går butikkens størrelse fra 1.050 m 2 til 1.200 m2, hvilket er i
overensstemmelse med kommuneplanrammen om maksimal størrelse for dagligvarebutikker.
Den nuværende Lokalplan 1014 for detailhandel på Næstvedvej i Skælskør omfatter kun
dagligvarebutikken på Næstvedvej 14-16 (matr. Nr. 169g). Næstvedvej 10 er for nuværende
ikke omfattet af en lokalplan. For at muliggøre udvidelsen skal der derfor udarbejdes en ny
lokalplan, der inkluderer Næstvedvej 10 (matr. Nr. 169i og 169k) i planområdet.
Indholdet af den nye lokalplan vil tage udgangspunkt i gældende lokalplan 1014 og vil kun
indeholde ændringer, der muliggør udvidelse af butikkens bygning og parkering ved at
inkludere matriklerne 169i og 169k i planområdet.
Næstvedvej 10 er for nuværende omfattet af kommuneplanrammen 3.4B1, som udlægger
arealet til boligområde med tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Derfor skal der udarbejdes et
kommuneplantillæg, der placerer Næstvedvej 10 inden for rammeområde 3.4C1 Lokalcenter
Næstvedvej for Kommuneplan 2022.

Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Hvis lokalplanlægningen igangsættes, vil Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget,

Økonomiudvalget og Byrådet på et senere møde få forelagt forslag til lokalplan og
kommuneplantillæg.

Beslutning

At 1: Godkendt.
Udvalget er opmærksomme på de trafikale forhold ved dagligvarebutikken og har noteret
sig, at ind- og udkørslen ikke kommer nærmere rundkørslen.

Kilde: Slagelse Kommune, Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.