Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 1. september, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Slagelse

Indledende drøftelse af temaer i forbindelse med revidering af socialøkonomisk strategi (D)

Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller, 1. at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter hvilke temaer og emner inden for beskæftigelsesfremme, erhvervsudvikling samt fundraising og ekstern finansiering, som udvalget ønsker at have uddybende drøftelser af i efteråret.

Erhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter hvilke temaer og emner inden for
Hvem
Social- og Beskæftigelsesudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. At 1: Drøftet. Præsentation vedlægges som bilag.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema
Social- og Beskæftigelsesudvalget godkendte den 11. august 2026 (sag nr. 6) procesplan for
revidering af den socialøkonomiske strategi, der skal vedtages ved udvalgets møde i marts
Socialøkonomi (eller socialøkonomiske virksomheder) betegner en form for virksomhed, hvor det primære formål er at
skabe sociale eller samfundsmæssige gevinster frem for maksimal økonomisk profit. Eventuelt overskud geninvesteres
typisk i virksomhedens sociale formål, som kan være fx at skabe beskæftigelse for udsatte grupper, levere
velfærdsydelser eller løse lokale samfundsudfordringer.

Social- og Beskæftigelsesudvalget kan drøfte hvilke temaer og emner inden
for beskæftigelsesfremme, erhvervsudvikling samt fundraising og ekstern finansiering, som
udvalget ønsker at have uddybende drøftelser af i efteråret.

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,
1. at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter hvilke temaer og emner inden for
beskæftigelsesfremme, erhvervsudvikling samt fundraising og ekstern finansiering, som
udvalget ønsker at have uddybende drøftelser af i efteråret.

Sagens indhold

Sagens indhold
Slagelse Kommunes socialøkonomiske strategi har gennem en årrække bidraget til at
understøtte samarbejdet mellem kommunen, socialøkonomiske virksomheder, civilsamfundet
og det lokale erhvervsliv. Strategien har blandt andet haft fokus på at skabe
beskæftigelsesmuligheder for borgere med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet samt på
at understøtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i kommunen.
Den gældende strategi udløb ved udgangen af 2025. Der skal derfor udarbejdes en revideret
socialøkonomisk strategi, som forelægges Social- og Beskæftigelsesudvalget (SBU) til
godkendelse i marts 2027.
Den reviderede strategi skal understøtte kommunens beskæftigelsespolitiske, sociale og
erhvervspolitiske målsætninger og samtidig tænkes sammen med kommunens
virksomhedsstrategi og den kommende erhvervsstrategi. Socialøkonomiske virksomheder
udgør et særligt bindeled mellem sociale formål, beskæftigelsesindsatser og erhvervsudvikling,
og strategien skal derfor bidrage til at skabe en fælles retning for kommunens indsats på disse
områder. Særligt relevant vil det være at drøfte mulighederne for at udvide anvendelsen af
socialøkonomiske løsninger til socialområdet bredt set, herunder indsatser rettet mod
ensomhed, udsathed, psykisk trivsel og fællesskabsskabende aktiviteter.
Som led i udarbejdelsen af den reviderede socialøkonomiske strategi lægges der op til, at SBU
i efteråret 2026 gennemfører en række temadrøftelser. Drøftelserne skal bidrage til at
fastlægge de politiske ambitioner og prioriteringer, som skal danne grundlag for den
kommende strategi. Til hvert tema vil administrationen belyse relevante handlemuligheder og,
hvor muligt, beskrive fordele og ulemper ved forskellige strategiske retninger.
Formålet med nærværende sag er at få udvalgets input til, hvilke temaer og emner der skal
prioriteres i de kommende temadrøftelser. Sagen fungerer derfor som et oplæg til en
indledende politisk prioritering af de områder, som udvalget ønsker at drøfte nærmere i
efteråret.
Med afsæt i foranalysen præsenteres tre overordnede temaer med tilhørende emner:
Beskæftigelsesfremme
Erhvervsudvikling
Fundraising og ekstern finansiering
Under hvert tema er der skitseret en række mulige drøftelsespunkter. Da det ikke vil være
muligt at behandle samtlige emner i samme dybde, lægges der op til, at udvalget prioriterer de
emner, som vurderes mest relevante for den videre udarbejdelse af strategien.
Temaerne tager afsæt i foranalysen af det socialøkonomiske område, der blev gennemført i
2025. Foranalysen peger samlet set på, at Slagelse Kommune har et solidt fundament for
arbejdet med socialøkonomi, men også at der fortsat er et udviklingspotentiale. Særligt
fremhæves mulighederne for at styrke socialøkonomiens bidrag til beskæftigelse, skabe
tættere koblinger til erhvervsudviklingen og øge anvendelsen af ekstern finansiering. Analysen
peger samtidig på udfordringer i form af begrænset kapacitet hos flere socialøkonomiske
virksomheder, manglende kendskab til området samt usikkerheder som følge af reformer og

økonomiske rammevilkår.
Temaerne kan genfindes inden for den nuværende socialøkonomiske indsats, men kan have
brug for yderligere fokus og retning. Samtidig er temaerne også i fokus i andre kommuner med
interesse for socialøkonomi, hvilket generelt accentuerer deres relevans.

Tema 1: Beskæftigelsesfremme
Beskæftigelse er et centralt formål i mange socialøkonomiske virksomheder. Gennem
arbejdspladser, praktikforløb, opkvalificering og fleksible arbejdsfællesskaber kan
socialøkonomiske virksomheder bidrage til, at borgere med begrænset tilknytning til
arbejdsmarkedet opnår eller fastholder beskæftigelse. Det gælder blandt andet borgere med
andre problemer end ledighed, som fx handicap, psykiske og fysiske udfordringer, sociale
problemstillinger, unge uden uddannelse eller beskæftigelse samt borgere på meget langvarig
offentlig forsørgelse.
Foranalysen peger på, at de socialøkonomiske virksomheder har været en væsentlig styrke i
indsatsen for borgere langt fra arbejdsmarkedet. Det har de været , fordi de tilbyder
meningsfulde træningsbaner og arbejdsfællesskaber, individuelle løsninger og en relationel
tilgang, som ofte skaber progression for borgere, der ikke profiterer af standardiserede tilbud.
Samtidig peger analysen på behov for tydeligere mål, bedre dokumentation og større variation i
tilbuddene.
Udvalget kan blandt andet drøfte, hvilken rolle socialøkonomiske virksomheder skal spille i
kommunens samlede beskæftigelsesindsats, og hvilke mål der skal sættes for området
fremadrettet.
Eksempler på drøftelser under tema 1:
Hvilken rolle skal socialøkonomiske virksomheder spille i kommunens samlede
beskæftigelsesindsats?
Skal succes primært måles på ordinær beskæftigelse eller også på sociale effekter som
trivsel, fællesskab og progression?
Skal socialøkonomien udvides til også at omfatte sociale indsatser inden for fx
ensomhed, mental sundhed, inklusion og udsathed?

Tema 2: Erhvervsudvikling
Socialøkonomiske virksomheder er både virksomheder og sociale aktører. De skaber
omsætning, arbejdspladser og innovation samtidig med, at de bidrager til at løse
samfundsmæssige udfordringer. Den kommende socialøkonomiske strategi skal derfor ses i
sammenhæng med kommunens virksomheds- og erhvervsstrategi samt ambitionerne om et
stærkt lokalt erhvervsliv.

Foranalysen konkluderer, at socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til lokal vækst,
innovation, ESG-dagsordenen og virksomheders sociale ansvar, men aktuelt er der kun en
delvis udnyttelse af potentialet i at koble socialøkonomi tættere til kommunens
erhvervsudvikling.
Udvalget kan blandt andet drøfte, hvordan samspillet mellem socialøkonomiske virksomheder,
traditionelle virksomheder og kommunen kan styrkes.
Eksempler på drøftelser under tema 2:
Skal der fokuseres på vækst, konsolidering eller etablering af nye socialøkonomiske
virksomheder?
Hvordan styrkes samspillet, herunder samarbejde, partnerskaber og leverandørrelationer,
mellem socialøkonomiske virksomheder og det private erhvervsliv?
Skal der være fokus på bestemte brancher eller indsatsområder med særlige
udviklingspotentialer?
En drøftelse vedrørende anvendelsen af sociale hensyn i kommunale indkøb, herunder brug af
sociale klausuler og mulighederne for at anvende kommunens indkøbskraft til at understøtte
sociale og beskæftigelsesmæssige mål, vil ligeledes høre under dette tema. Det emne hører til
i forbindelse med en evt. revidering af kommunens indkøbspolitik, hvilket er Økonomiudvalgets
kompetence. Der lægges derfor ikke op til yderligere drøftelse af emnet i SBU.

Tema 3: Fundraising og ekstern finansiering
Socialøkonomiske virksomheder og sociale indsatser finansieres ofte gennem en kombination
af salg af ydelser, offentlige aftaler og ekstern finansiering fra fonde, puljer og EU-programmer.
Ekstern finansiering kan skabe muligheder for udvikling, afprøvning af nye løsninger og
skalering af succesfulde indsatser.
Foranalysen vurderer, at ekstern finansiering er en afgørende mulighed for at styrke
socialøkonomiske virksomheders bæredygtighed og udvikling. Analysen konkluderer, at særligt
fonde viser stigende interesse for sociale og systemforandrende indsatser, men mange
socialøkonomiske virksomheder er fortsat økonomisk sårbare og afhængige af kommunale
midler.
Udvalget kan blandt andet drøfte, hvilken rolle kommunen skal spille i forhold til at understøtte
socialøkonomiske virksomheders adgang til ekstern finansiering, og hvordan fonds- og
puljemidler bedst anvendes til at skabe varige effekter.
Eksempler på drøftelser under tema 3:
Hvilken rolle skal kommunen spille i fundraising (facilitator, samarbejdspartner eller aktiv
projektudvikler)?
Skal der etableres strategiske samarbejder mellem kommunen, socialøkonomiske
virksomheder, civilsamfund og fonde?

Hvordan kan ekstern finansiering understøtte udviklingen af nye socialøkonomiske
løsninger og virksomheder i Slagelse Kommune?
Skal der prioriteres bestemte indsatsområder for ekstern finansiering?

Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Social- og Beskæftigelsesudvalget vil i efteråret blive præsenteret for uddybende drøftelser af
valgte temaer og emner.

Beslutning

At 1: Drøftet.
Præsentation vedlægges som bilag.

Kilde: Slagelse Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.