Styringsmodeller og målinger i forbindelse med implementering af beskæftigelsesreformen (D)

Sagsfremstilling

Kompetence
Social- og Beskæftigelsesudvalget

Beslutningstema
Beskæftigelsesreformen ændrer grundlæggende på styringen og rammesætningen af
beskæftigelsesområdet bl.a. ved at øge det lokale handle- og råderum.
Byrådet har vedtaget de bærende principper for reformimplementeringen og prioriteret
ressourcerne inden for den reducerede økonomiske ramme. Det indebærer en fortsat høj
prioritering af unge og en styrket indsats for borgere tættere på arbejdsmarkedet.
Social- og Beskæftigelsesudvalget har deres første drøftelse af hvilke mål, der fremadrettet
skal følges løbende op på overfor udvalget.

Indstilling

Chefen for Børn og Unge og chefen for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration indstiller,
1. at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter de styringsmodeller og målinger, der vil blive
arbejdet videre med i forbindelse med implementering af beskæftigelsesreformen.

Sagens indhold
Beskæftigelsesreformen er en omfattende reform, der ændrer grundlæggende på staten og
kommunernes rolle ift. en faglig rammesætning af indsatsen. Ud fra en styringslogik markerer
reformen et opgør med traditionel statslig detailstyring. Fokus flyttes fra tungt bureaukrati og

rigide proceskrav over mod tillid, lokal handlefrihed og faglig dømmekraft tæt på borgerne.
Mere konkret rummer reformen følgende styringsmæssige kerneelementer:
Opgør med detailstyring: Staten fjerner en lang række bindende proceskrav og
minimumsregler (bl.a. færre ufravigelige krav til antallet af job- og samtaleforløb).
Tillid frem for kontrol: Mindre detaljeret regulering med henblik på at lade de lokale
politikere, den lokale ledelse og den enkelte sagsbehandler styre indsatsen ud fra lokale
prioriteringer og faglighed frem for administrative skabeloner.
Fri organisering: Kommunerne får frihed til at organisere den tværfaglige indsats lokalt,
og det hidtidige ufravigelige krav om fysiske jobcentre afskaffes.
Lokalt ansvar: Ansvaret for at skabe de rette resultater lægges over på kommunerne
selv, som dermed vurderes på, hvad der reelt hjælper borgerne i arbejde.
I Slagelse byråd har man kvalificeret styrings- og prioriteringsdagsordenen ved at beslutte tre
overordnede politiske rammer for implementering af reformen: Nytænkning, effektivisering og
prioritering. Mere konkret går de ud på at:
Vi skal turde udfordre os selv
Vi skal prioritere indsatser, hvor vi får gode resultater for pengene
Vi skal differentiere vores indsats, så vi skaber størst mulig værdi og effekt
Vi skal styrke tværfagligheden
Vi skal fastholde og udbygge det gode samarbejde med virksomhederne
Herudover er det aftalt, at udviklingen skal ske i tæt dialog og samspil mellem politisk niveau
og administrationen. Indenfor denne ramme lægges der op til at udvalget har en første
drøftelse af den politiske styring og monitorering af indsatsen i forlængelse af implementering
af beskæftigelsesreformen.

De overordnede udfordringer
Slagelse Kommune står over for en langsigtet beskæftigelsespolitisk udfordring, der kalder på
politisk stillingtagen. Erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen er steget de senere år, men
befolkningsfremskrivninger peger på færre borgere i den erhvervsaktive alder, hvilket kan
begrænse arbejdsstyrken og gøre det vanskeligere for virksomhederne at rekruttere kvalificeret
arbejdskraft. Udfordringen forstærkes af, at Slagelse har et lavere uddannelsesniveau end
landsgennemsnittet og en relativt stor andel ledige med problemer ud over ledighed. Samtidig
er andelen af borgere på førtidspension højere end på landsplan, hvilket reducerer det lokale
arbejdsudbud. Slagelse kommune har allerede iværksat en række indsatser og pilotprojekter
med henblik på at forberede implementeringen af reformen i 2027, blandt andet med fokus på
lønnede timer og opfølgning på førtidspensionsanalysen. Der er dog fortsat behov for et
vedvarende politisk fokus på, at flere borgere kan indgå på arbejdsmarkedet i det omfang, det
er muligt.

Beskæftigelsesreformen
Slagelse Kommune står samtidig midt i implementeringen af en omfattende reform af
beskæftigelsesområdet. Reformen skal både ændre rammerne for indsatsen og reducere
udgifterne betydeligt. For Slagelse Kommune indebærer det en samlet besparelse på knap 30
mio. kr., når reformen er fuldt indfaset med udgangen af 2029.
Det skærper behovet for en tydelig politisk prioritering. Kommunen skal på den ene side
håndtere en langsigtet arbejdskraftudfordring og sikre, at flere borgere kan bidrage på
arbejdsmarkedet. På den anden side skal indsatsen tilrettelægges inden for en væsentligt
strammere økonomisk ramme. Det stiller krav om mål, der både kan understøtte de
langsigtede effekter og følge de konkrete indsatser, der sættes i værk på kortere sigt.
I et styringsperspektiv er der derfor behov for at følge, om indsatserne skaber de ønskede
resultater for borgere og virksomheder, og om ressourcerne anvendes så effektivt som muligt.
Et samlet målhierarki kan derfor med fordel bygges op om fire måltyper:
1. Effektmål
2. Resultatmål
3. Procesmål
4. Effektivitetsmål
I tabel 1 er de enkelte måltyper forklaret nærmere ud fra en række andre relevante parametre.

Administrationen vil i forbindelse med udvalget behandling af sagen have konkrete eksempler
med på henholdsvis effektmål og resultatmål, som kan bidrage til at inspirere drøftelsen.
Den løbende budgetopfølgning kører i sit eget spor og er derfor ikke en del af ovenstående.

Retligt grundlag

Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen ”Mere værdighed, større frihed og færre regler”
(april 2025).
L 66 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love (af 5. november
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (2014).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Der er igangsat flere tiltag for at forebygge førtidspension og fremme unges
uddannelsesmuligheder.

Sagens videre forløb
Administrationen arbejder videre med målfastsættelsen, som så præsenteres for udvalget på et
senere møde.

Beslutning

At 1: Drøftet.