Retning for de borgerrettede forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud i Forebyggelse (B)

Sagsfremstilling

Kompetence
Sundhedsudvalget

Beslutningstema
Som følge af sundhedsreformen adskilles myndighedsansvaret for den borgerrettede og den
patientrettede forebyggelse fra 2027. Ansvaret for den patientrettede forebyggelse overgår til
regionen, mens borgerrettet forebyggelse fortsat vil være et kommunalt ansvar. Borgerrettet
forebyggelse omfatter indsatser, der fremmer sundhed og forebygger sygdom blandt borgere,
før sygdom opstår. Patientrettet forebyggelse retter sig mod personer med sygdom eller
symptomer på sygdom med fokus på egenomsorg, livskvalitet og forebyggelse af forværring.
Samtidig forventes den nye folkesundhedslov at træde i kraft den 1. juli 2027. Administrationen
vurderer, at der derfor er behov for at fastlægge en fremtidig politisk retning for de
borgerrettede tilbud i Forebyggelse.
Sundhedsudvalget kan godkende proces for udvikling af en overordnet politisk retning for de
borgerrettede forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud, som leveres af afdelingen
Forebyggelse.

Indstilling

Chefen for Sundhed og Ældre indstiller,
1. at Sundhedsudvalget godkender den foreslåede proces for udvikling af en overordnet
politisk retning for de borgerrettede forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud, som leveres af
afdelingen Forebyggelse.

Sagens indhold
Sundhedsreformen giver anledning til at fastlægge en fremtidig retning
Borgerrettet forebyggelse omfatter indsatser, der fremmer sundhed og forebygger sygdom
blandt borgere og risikogrupper, før der opstår behandlingskrævende sygdom. Borgerrettede
tilbud er fx nikotin- og rygestopforløb, undervisning i søvn, livsstil m.m.

Patientrettet forebyggelse omfatter indsatser til personer med eksisterende sygdom eller
symptomer på sygdom med fokus på at styrke egenomsorg, forebygge forværring og forbedre
livskvalitet. Det kan fx være forløb for borgere med KOL (kroniske obstruktiv lungesygdom),
kræft eller hjerte-kar-sygdomme.
Både patientrettet og borgerrettet forebyggelse leveres aktuelt af afdelingen Forebyggelse.
Som led i sundhedsreformen bliver myndighedsansvaret for den borgerrettede og den
patientrettede forebyggelse fremadrettet opdelt. Det betyder, at myndighedsansvaret for den
patientrettede forebyggelse overgår til regionerne fra den 1. januar 2027, mens kommunerne
fortsat har ansvar for den borgerrettede forebyggelse. Der er indgået horisontal
samarbejdsaftale mellem Slagelse Kommune og regionen om den patientrettede forebyggelse,
hvilket betyder at Forebyggelse fremover stadig vil varetage driften af den patientrettede
forebyggelse, selvom myndighedsansvaret overgår til regionen i 2027.
Samtidig forventes den nye folkesundhedslov at træde i kraft i 2027, og den vil forventeligt
sætte nye nationale rammer for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme i
kommunerne.
De kommende ændringer, som følge af sundhedsreformen og den nye folkesundhedslov,
skaber behov for en overordnet politisk stillingtagen til retningen for de borgerrettede
forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud i Forebyggelse.
Den borgerrettede forebyggelse foregår i flere arenaer
Patientrettet og borgerrettet forebyggelse er tæt forbundne begreber, som i høj grad omfatter
de samme typer indsatser. Det gælder eksempelvis nikotinafvænning, forebyggende samtaler
om alkohol samt indsatser inden for mental sundhed. Disse indsatser kan både være rettet
mod mennesker, der er i risiko for at udvikle sygdom (borgerrettet), og mod mennesker, som
allerede har sygdom eller oplever symptomer på sygdom (patientrettet).
Samtidig foregår den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af kommunen
og indgår i forskellige sammenhænge. Indsatserne findes blandt andet på børne- og
ungeområdet, kultur- og fritidsområdet, beskæftigelsesområdet, ældreområdet samt i
Folkesundhed. Mange af disse indsatser understøtter målene i kommunens sundhedspolitik og
er beskrevet i handlingsplanen for sundhedspolitikken. Handleplanen er vedlagt i bilag 2.
Denne sag vedrører udelukkende de tilbud, der leveres af afdelingen Forebyggelse.
Tilbuddene i Forebyggelse er målrettet borgere over 16 år, og har til formål at understøtte
borgernes sundhed, trivsel og handlekompetence og omfatter blandt andet:
Nikotin- og rygestopforløb. Nikotin- og rygestopforløb tilrettelægges i borgernes lokal- og
nærmiljøer og er åbne for borgere, der kan dansk, og som er fyldt 16 år.

Undervisning i søvn. Tilbud, der skal give borgerne viden og redskaber, som kan
understøtte en bedre søvn og mere hensigtsmæssige søvnvaner.

Undervisning i mindfulness. Tilbud, som skal styrke borgernes mentale sundhed og
handlekompetencer gennem træning i nærvær, opmærksomhed og håndtering af
mentale og fysiske udfordringer.

Alment Sundhedstilbud. Indsatsen ”Min Sundhed”, som er et alment sundhedstilbud med
fokus på madvaner, måltider, fysisk aktivitet, bevægelse og trivsel. Tilbuddet er ikke
diagnosebestemt.
En oversigt over de borgerrettede tilbud ses i bilag 1.
Forslag til proces for udvikling af retning for de borgerrettede forebyggelses- og
sundhedsfremmetilbud
Administrationen foreslår følgende proces for udvikling af en overordnet politisk retning for de
borgerrettede forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud, der organisatorisk er forankret i
afdelingen Forebyggelse.
1. Temamøde
Der afholdes et temamøde for Sundhedsudvalget i 2027 om den fremtidige retning for de
borgerrettede forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Temamødet gennemføres når
indholdet af den kommende folkesundhedslov er kendt.
Temamødet kan fx bestå af oplæg om kommunens sundhedsprofil, væsentlige
sundhedsudfordringer, viden om virksomme forebyggelsesindsatser og relevante rammer i den
nye folkesundhedslov.
Formålet er at skabe et fælles grundlag, hvorfra der politisk kan sættes strategisk retning for
det faglige grundlag og borgeroplevelsen af tilbuddene.
2. Godkendelse af udkast forud for høring
På baggrund af Sundhedsudvalgets drøftelser på temamødet udarbejder administrationen et
forslag til en overordnet politisk retning for de borgerrettede forebyggelses- og
sundhedsfremmetilbud.
Forslaget forelægges Sundhedsudvalget på næstkommende udvalgsmøde efter temamødet
med henblik på godkendelse forud for høring i relevante råd.
3. Formel høring af råd
Det politisk godkendte høringsudkast sendes i høring i Ældrerådet, Rådet for Socialt Udsatte
og Handicaprådet.
Formålet er at inddrage perspektiver og erfaringer, som kan bidrage til at kvalificere den
fremtidige retning for området.

4. Endelig vedtagelse
Efter høringsperioden forelægges Sundhedsudvalget et revideret forslag, hvor høringssvarene
er indarbejdet, til endelig godkendelse.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at processen giver Sundhedsudvalget et fagligt og strategisk
grundlag for at fastlægge en retning, der tager højde for lokale sundhedsudfordringer, ny viden
på området og kommende nationale krav.

Retligt grundlag
Sundhedslovens § 119, stk. 2, fastsætter, at kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og
sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Den kommende folkesundhedslov. Lovens endelige indhold er endnu ikke fastlagt, men
forventes at danne rammer for kommunernes arbejde med borgerrettet forebyggelse og
sundhedsfremme.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Arbejdet med den fremtidige retning for de borgerrettede forebyggelses- og
sundhedsfremmetilbud har sammenhæng til kommunens sundhedspolitik og til øvrige
kommunale indsatser inden for forebyggelse og sundhedsfremme.

Sagens videre forløb
Hvis Sundhedsudvalget godkender processen, gennemføres et politisk temamøde, når
indholdet af den nye folkesundhedslov er kendt. Herefter udarbejder administrationen et forslag
til overordnet politisk retning, som forlægges Sundhedsudvalget forud for høring i relevante råd
og efterfølgende endelig godkendelse i Sundhedsudvalget.

Beslutning

At 1: Godkendt.