Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, Slagelse

Godkendelse af trafiksikkerhedsplan 2026-2030 (B)

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller, 1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget godkender, at oplæg til Trafiksikkerhedsplan 2026-2030 sendes i 4 ugers høring ved Trafiksikkerhedsforum og Politi Sagens indhold Som led i kommunens arbejde med at forbedre trafiksikkerheden, er …

Trafik og cyklerErhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget godkender, at oplæg til
Hvem
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. At 1: Godkendt med bemærkning om, at oplægget også sendes i høring ved skolebestyrelser og lokalråd.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema
Oplæg til Trafiksikkerhedsplan 2026-2030 fremlægges i en hjemmesideudgave.
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget kan godkende, at planen sendes i høring ved
Trafiksikkerhedsforum og Politi.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget godkender, at oplæg til
Trafiksikkerhedsplan 2026-2030 sendes i 4 ugers høring ved Trafiksikkerhedsforum og Politi

Sagens indhold
Som led i kommunens arbejde med at forbedre trafiksikkerheden, er der udarbejdet en ny
Trafiksikkerhedsplan, der kortlægger og analyserer færdselsuheld på kommunens veje og
kommer med forslag til tiltag, der forbedrer trafiksikkerheden på kommunens veje. Planen er
vedhæftet som bilag i en pdf-udgave. Der er i tillæg hertil oprettet en hjemmesideudgave af
planen, som kan tilgås via kommunens hjemmeside, når Trafiksikkerhedsplanen 2026-2030 er
endelig vedtaget. Det er muligt for udvalgets medlemmer allerede nu at tilgå hjemmesiden i
forbindelse med den politiske behandling ved brug af password.
Planen har til formål at danne grundlag for den kommunale indsats med at forbedre
trafiksikkerheden i kommunen de kommende 4 år. Med planen fastlægges en samlet retning
for arbejdet med trafiksikkerhed, hvor den overordnede målsætning er at reducere antallet af

trafikulykker samt øge trygheden for alle trafikanter på kommunens veje og stier.
Planen indeholder en konkret handlingsplan (en projektliste), som skal sikre en effektiv
prioritering af indsatserne. Der er fokus på at prioritere de tiltag, som giver størst mulig
trafiksikkerhed og værdi for borgere og trafikanter.
Tidligere har trafiksikkerhedsarbejdet taget afsæt i fire separate prioriteringslister:
Sortpletlisten, tryghedsprojekter, landsbyprojekter og skolevejsprojekter. Disse lister er i den
nye trafiksikkerhedsplan samlet i én projektliste. Projekter, som ikke tidligere er gennemført, er
blevet revurderet og indarbejdet i planen, mens projekter uden tilstrækkelig
trafiksikkerhedsmæssig begrundelse er udgået. Status på projekter i de fire gamle lister er
vedlagt som bilag. Heraf fremgår bl.a. hvilke projekter, der er udgået.
Baggrund:
Den nye trafiksikkerhedsplan er udarbejdet på baggrund af en analyse af politiregistrerede
uheld i perioden 2021-2025, trafikmængder på vejnettet, borgerinput via kommunens
hjemmeside og øvrige henvendelser samt de tidligere prioriteringslister.
Analysen peger især på følgende fokusområder: Eneulykker, mødeulykker, krydsulykker og
ulykker med lette trafikanter (herunder trafiksikkerhed på skoleveje). Planen indeholder en
gennemgang af ulykkesudviklingen på kommunens vejnet og viser, at uheld med lette
trafikanter udgør samlet ca. 80 % af de registrerede trafikulykker i kommunen. Det fremgår at
hovedparten af de registrerede trafikulykker sker i de tre store byer, Slagelse, Korsør og
Skælskør samt i tilknytning til landeveje.
Projektliste:
På baggrund af en prioriteringsmodel er der udarbejdet en handleplan, som er en prioriteret
projektliste. Listen kan fremadrettet danne grundlag for kommunens trafiksikkerhedsindsatser,
som vedtages politisk en gang om året
Der er anvendt en beregningsmodel til at vurdere de enkelte projekter med henblik på at sikre
den mest effektive anvendelse af ressourcerne og størst mulig reduktion af ulykker. Modellen
tager udgangspunkt i samfundsøkonomiske beregninger og indeholder en vægtning af
følgende parametre: Trafikulykker, hastighedsniveau, skoleveje og tryghedsvurdering.
Der er udpeget 58 projekter samt 9 lokaliteter med nærmere analyse. Projekterne er en
blanding af nye projekter og ”gamle” projekter fra de tidligere projektlister. De er fordelt på 23
sorte pletter, 19 skolevejsprojekter og 25 steder med tiltag i landsbysamfund og
borgerhenvendelser. Projekterne er slutteligt vurderet ud fra en prioritering høj/middel/lav.
Projektlisten er en anbefalet prioritering og projekterne kan derfor realiseres i anden
rækkefølge fx i forbindelse med renoveringsopgaver og belægningsarbejder, ledningsarbejde
eller andet. Projektlisten forelægges til politisk godkendelse og danner herefter grundlag for
den løbende prioritering og gennemførelse af trafiksikkerhedsprojekter i kommunen.
Trafiksikkerhedsforum:
På møde den 14. september 2026 blev oplæg til Trafiksikkerhedsplan 2026 - 2030
gennemgået.

Medlemmerne opfordres til at komme med bemærkninger til planen inden endelig vedtagelse.
Bemærkninger fremlægges ved oplæg til endelig politisk vedtagelse af Trafiksikkerhedsplan
2026 – 2030 efter endt høringsperiode i Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalgets møde
den 1. december 2026.
Hjemmeside:
Trafiksikkerhedsplan 2026-2030 vil blive tilgængelig via kommunens hjemmeside, når
Trafiksikkerhedsplanen er endelig vedtaget. Medlemmer af Erhvervs-, Udviklings- og
Landdistriktsudvalget kan allerede nu tilgå hjemmesiden ved brug af link og login, som
fremsendes særskilt.
Hjemmesiden vil løbende blive vedligeholdt med relevante oplysninger med igangsatte
projekter samt trafiksikkerhedskampagner, som kommunen deltager i. Herudover kan borgere
indsende forslag til projekter og trafiksikkerhedstiltag via et link.
De kommende fire år:
Fremadrettet vil Slagelse Kommune årligt udarbejde en uheldsanalyse samt følge udviklingen i
trafikmængder og hastighedsniveauer gennem løbende registrering og kortlægning af
trafikstrømme og hastigheder. Samtidig vil projektlisten blive ajourført med gennemførte
projekter, og nye relevante indsatsområder vil blive indarbejdet.
Forslag til revision af projektlisten vil hvert år blive behandlet i Trafiksikkerhedsforum.
Forummets bemærkninger vil sammen med det administrative oplæg indgå i den efterfølgende
politiske behandling i Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget.
På baggrund af den reviderede projektliste udarbejdes et oplæg til prioritering af årets
puljemidler til trafiksikkerhedsforbedrende tiltag. Den endelige prioritering fastlægges efter
politisk behandling og beslutning.

Retligt grundlag
Lov om offentlige veje.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Ingen konsekvenser.

Sagens videre forløb
Efter endt høring behandler Erhvervs- Udviklings- og Landdistriktsudvalget sagen igen med
henblik på endelig vedtagelse den 1. december 2026.

Beslutning

At 1: Godkendt med bemærkning om, at oplægget også sendes i høring ved
skolebestyrelser og lokalråd.

Kilde: Slagelse Kommune, Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.