Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, Slagelse

Udvælgelse af cykelstier til fremtidige anlæg (B)

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller, 1. at. Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget godkender etablering af dobbeltrettet cykelsti på Strandvejen i 2027. 2. at.

Trafik og cyklerErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. At 1: Ikke godkendt. Ud fra en samlet betragtning af trafiksikkerhed i Slagelse Kommune ønsker udvalget i stedet, at fastsatte midler i 2027 til cykelstier anvendes til projekter med høj og mellem prioritet i Trafiksikkerhedsplanen. Efter endt høring af Trafiksikkerhedsplanen ønsker udvalget på efterfølgende udvalgsmødet at se forslag til udmøntning af projekter, der kan gennemføres i 2027.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema

Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget kan beslutte, at cykelhandleplanen skal danne
grundlag for administrationens planlægning af cykelstier i kommunen, godkende etablering af
cykelsti langs Strandvejen i 2027, drøfte administrationens prioriterede liste over
cykelstiprojekter frem mod 2029 samt udpege de cykelstiprojekter, der skal arbejdes videre
med i 2027.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at. Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget godkender etablering af dobbeltrettet
cykelsti på Strandvejen i 2027.
2. at. Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget godkender at cykelhandleplanen og
trafiksikkerhedsplanen danner grundlag for administrationens planlægning af cykelstier i
kommunen.
3. at. Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget drøfter administrationens notat over
cykelstier der kan etableres frem mod 2030.

Sagens indhold
Slagelse Kommune arbejder løbende med at forbedre forholdene for cyklister og styrke
trafiksikkerheden på det kommunale vejnet. Som led heri har administrationen udarbejdet en
cykelhandleplan, der identificerer mulige cykelstiprojekter i Slagelse Kommune.
Cykelhandleplanen er udarbejdet på baggrund af 7.543 borgersvar indsamlet i januar 2026,
hvor borgerne blandt andet har peget på manglende cykelforbindelser, udfordringer på
skoleveje samt behov for forbedringer af den eksisterende cykelinfrastruktur.
Cykelhandleplanen er en del af grundlaget for administrationens udvalg af cykelstier,
Cykelhandleplanen findes på bilag 3.
I budgetforliget i 2025, blev det godkendt at der skal etableres cykelstier i kommunen for 46
mio. kr. frem mod 2030. På den baggrund har der været et ønske og behov for et samlet
prioriteringsgrundlag, som kan understøtte den politiske beslutning om, hvilke projekter der bør
gennemføres først.
Administrationen har derfor foretaget en faglig vurdering af potentielle cykelstiprojekter i
kommunen. Vurderingen fremgår af bilag 1 og tager udgangspunkt i blandt andet
trafiksikkerhed, skoleveje, sammenhæng i cykelnettet, potentiale for øget cyklisme samt
beskrivelserne i cykelhandleplanen og trafiksikkerhedsplanen.
Sagen forelægges med henblik på, at udvalget tager stilling til, om cykelhandleplanen sammen
med trafiksikkerhedsplanen skal danne grundlag for administrationens fremtidige planlægning
af cykelstier, godkender etablering af cykelsti langs Strandvejen i 2027 samt drøfter den faglige
prioritering af cykelstiprojekter frem mod 2030.
Administrationen anbefaler, at etablering af cykelsti langs Strandvejen prioriteres til udførelse i

2027. Anbefalingen bygger på den faglige vurdering i bilag 1, hvor strækningen vurderes ud fra
blandt andet trafiksikkerhedsmæssige forhold, skoleveje og betydningen for cyklisters
fremkommelighed til Trelleborg. En realisering af projektet vil bidrage til at forbedre forholdene
for cyklister på strækningen og styrke sammenhængen mellem Trelleborg, Hejninge og
Slagelse.
På baggrund af den samlede faglige vurdering har administrationen udarbejdet en prioriteret
oversigt over cykelstiprojekter, der vurderes relevante at arbejde videre med frem mod 2030.
Oversigten fremgår af bilag 1.
Prioriteringen er foretaget ud fra en samlet afvejning af blandt andet:
trafiksikkerhed,
skolevejenes kvalitet og sikkerhed,
potentialet for flere cyklister,
sammenhæng i den eksisterende cykelinfrastruktur,
muligheder for ekstern medfinansiering
Administrationens liste over Cykelinfrastrukturprojekter, der kan udføres inde for
budgetrammen er som følge:
Strandvejen fra Slagelse til Hejninge, projekt indsendt til cykelpulje, anlægsoverslag på:
11.274.900 kr. nummer 8 på prioriteringsmatricen inklusiv ÅDT
Borgergade og Tjærebyvej i Vemmelev, cykelinfrastrukturen her estimeres at kunne
anlægges for mellem 11 og 14 millioner kroner. nummer 9 på prioriteringsmatricen
inklusiv ÅDT
Næstvedvej i Skælskør, projekt indsendt til cykelpulje, anlægsoverslag på: 11.732.160
kr. nummer 14 på prioriteringsmatricen inklusiv ÅDT
Holbækvej i Slagelse, bredere kantbaner fra Nordre Ringgade til Nykøbing Landevej,
estimering af anlæg: 8.5 millioner kroner. nummer 41 på prioriteringsmatricen inklusiv
ådt, også i trafiksikkerhedsplanens list over projekter.
Hashøjvej fra Skælskør Landevej til broen over galgebakken, 2 minus 1 vej, estimering af
anlæg: 200.000-1.000.000 kr. nummer 17 på prioriteringsmatricen inklusiv ÅDT.
Prioriteringsmatricen kan findes i bilag 2.
Administrationens liste over cykelinfrastrukturprojekter, der kan gennemføres inden for den
afsatte budgetramme, fremgår ovenfor. Samlet udgør projekterne et anlægsoverslag på ca. 46
mio. kr., svarende til den økonomiske ramme, der er afsat til etablering af nye cykelstier frem
En nærmere beskrivelse af de enkelte projekter, herunder baggrund, trafikale forhold og
administrationens faglige vurdering, fremgår af bilag 1.
I forbindelse med udarbejdelsen af cykelhandleplanen pegede borgere desuden på en række

eksisterende cykelinfrastruktur, som opleves at være i dårlig stand eller have behov for
vedligeholdelse. Administrationen vurderer, at disse forhold som udgangspunkt skal håndteres,
som en del af den løbende drift og vedligeholdelse af kommunens eksisterende infrastruktur og
derfor ikke indgår i prioriteringen af nye anlægsprojekter. Behov for udskiftning af slidlag,
mindre reparationer og øvrige vedligeholdelsesarbejder indgår således i den almindelige
driftsplanlægning.
Administrationen anbefaler på den baggrund, at cykelhandleplanen sammen med
trafiksikkerhedsplanen anvendes som grundlag for den fremadrettede prioritering af
cykelstiprojekter i Slagelse Kommune, at cykelstien langs Strandvejen prioriteres til udførelse i
2027, samt at udvalget drøfter den foreslåede prioritering af cykelinfrastrukturprojekter frem

Retligt grundlag
Vejloven, Færdselsloven.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen Bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Det forventes at der i 2027 vil komme en sag med anlægsbevilling af de første cykelstier der
skal etableres.

Beslutning

At 1: Ikke godkendt.
Ud fra en samlet betragtning af trafiksikkerhed i Slagelse Kommune ønsker udvalget i
stedet, at fastsatte midler i 2027 til cykelstier anvendes til projekter med høj og mellem
prioritet i Trafiksikkerhedsplanen.
Efter endt høring af Trafiksikkerhedsplanen ønsker udvalget på efterfølgende
udvalgsmødet at se forslag til udmøntning af projekter, der kan gennemføres i 2027.

A 2: Ikke godkendt, idet Cykelanalysens fokus er på at skabe et sammenhængende net
af cykelstier i Slagelse Kommune, mens udvalget ønsker, at planlægningen af cykelstier
har stor fokus på skoleveje og landdistrikter.
Udvalget ønsker derfor som supplerende bilag til Cykelanalysen et dokument, der
beskriver data vedr. skoleveje i tre omlagte skoledistrikter: Skælskør/Boeslunde;
Vemmelev/Tårnborg; Flakkebjerg/Dalmose samt skoledistriktet for Nymarkskolen med de
nye boligområder. Bilaget skal bl.a. indeholde, trafiktælling, hastighed og kortlægning af
nuværende cykelstier og alternative cykelveje til disse fire skoledistrikter.
Dokumentet skal give udvalget mulighed for at kunne vurdere behovet for supplerende
trafiksikkerhed for cyklende skolebørn ved udmøntningen af midler til cykelstier i 20282030.
Udvalget ønsker primo 2027 forvaltningens forslag til projekter til ansøgning til Statens
Cykelpulje 2028, idet udvalget er optaget af at få mest mulig trafiksikkerhed for afsatte
anlægsmidler.

At 3: Drøftet.

Kilde: Slagelse Kommune, Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.