Besluttet 6. oktober, Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, Slagelse
Endelig vedtagelse af Lokalplan 1296, Sauna ved Næsby Strand, Slagelse (B)
Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller, 1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1296, Sauna ved Næsby Strand, Slagelse vedtages med de ændringer der fremgår af hvidbogen.
Kort fortalt
- Forslaget
- Byrådet beslutter, at Lokalplan 1296, Sauna ved Næsby Strand, Slagelse vedtages med
- Hvem
- Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, Slagelse Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Hvad kan du gøre?
- Hold øje med høringen
- Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på slagelse.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kompetence
Byrådet
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget
beslutte, om Lokalplan 1296, Sauna ved Næsby Strand, Slagelse skal vedtages endeligt med
de ændringer der fremgår af hvidbogen.
Indstilling
Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1296, Sauna ved Næsby Strand, Slagelse vedtages med
de ændringer der fremgår af hvidbogen.
Sagens indhold
Planlægningen er igangsat på baggrund af en anmodning fra Næsby Strand
Vinterbadeforening om udarbejdelse af en lokalplan, der muliggør etablering af sauna, badebro
og boardwalk ved Næsby Strand på det offentligt udlagte parkeringsareal ved Bildsøvej 136.
Byrådet besluttede den 24. juni 2026 at sende Forslag til Lokalplan 1296 i offentlig høring i otte
uger.
Baggrunden for planlægningen er, at Kystdirektoratet tidligere har tilkendegivet, at direktoratet
ikke ville behandle en ansøgning om etablering af en sauna inden for strandbeskyttelseslinjen
uden et vedtaget plangrundlag. Næsby Strand Vinterbadeforening anmodede derfor om
udarbejdelse af en lokalplan, der skulle skabe mulighed for opførelse af en permanent
saunabygning samt etablering af badebro og boardwalk. Det daværende Teknik-, Miljø- og
Landdistriktsudvalg godkendte anmodningen den 4. december 2023.
Lokalplanområdet omfatter både vejareal og kystnære arealer. Da etablering af en sauna ikke
kan ske med hjemmel i vejloven, har administrationen efterfølgende forelagt spørgsmålet om
nedlæggelse af den del af vejarealet, hvor anlægget ønskes placeret. Teknik-, Plan- og
Landdistriktsudvalget besluttede den 2. september 2024 at nedlægge en del af vejarealet,
herunder et areal svarende til fire parkeringsbåse.
Byrådet står overfor at skulle tage stilling til om lokalplanen skal endeligt vedtages. Lokalplanen
fastholder muligheden for at etablere en saunabygning inden for strandbeskyttelseslinjen i
tilknytning til de eksisterende toiletbygninger. Herudover giver lokalplanen mulighed for
opførelse af ny bebyggelse i tilknytning til de eksisterende bygninger mod øst. Til dette formål
udlægges et samlet byggefelt på 151 m², der omfatter arealer på begge sider af den
eksisterende bebyggelse. Lokalplanen sikrer dermed, at fremtidig bebyggelse alene kan
opføres inden for et nærmere afgrænset område. Byggefeltets afgrænsning fremgår af
lokalplanens bilag 2.
Lokalplanen indeholder konkrete bestemmelser for opførelse af en saunabygning, men er
udarbejdet med henblik på, at det samlede projekt, herunder sauna, boardwalk og badebro,
kan indpasses inden for lokalplanområdet.
Desuden sikrer lokalplanen, at de planlagte anlæg kan etableres uden væsentlige ændringer af
områdets eksisterende karakter og indretning. Området fastholdes således som et rekreativt
område med mulighed for parkering, strandliv og ophold for såvel vinterbadere som øvrige
besøgende.
I forbindelse med den offentlige høring er der modtaget fem høringssvar, der er behandlet i
den vedlagte hvidbog (bilag 1).
Høringssvarene omhandler overordnet bekymringer vedrørende saunabygningens højde og
placering samt projektets samlede påvirkning af området. Flere naboer vurderer, at anlæggene
vil medføre forringede udsigtsforhold, og at området ikke har kapacitet til den forventede
stigning i antallet af besøgende og biler. Derudover er der rejst bekymringer om potentielle
gener i form af blandt andet belysning og støj. Endelig efterspørger enkelte høringsparter en
nærmere redegørelse for det plan- og lovmæssige grundlag for etablering af byggeri og anlæg
inden for strandbeskyttelseslinjen.
I forhold til saunabygningens placering har administrationen vurderet, at en sauna, som
placeres i tilknytning til og sammenbygges med de eksisterende toiletbygninger, udgør den
mest hensigtsmæssige planmæssige løsning. Herved begrænses anlæggets visuelle
påvirkning af kystlandskabet mest muligt, samtidig med at lokalplanen sikrer, at fremtidigt
byggeri fastholdes inden for det udlagte byggefelt og i en sammenhæng med den eksisterende
bebyggelsesstruktur.
På baggrund af de indkomne høringssvar indstiller administrationen, at følgende justeringer
indarbejdes i Lokalplan 1296 i forbindelse med den endelige vedtagelse:
Der tilføres en ny § 6.3 Belysning med følgende ordlyd: Udvendig belysning indenfor
byggefeltet må maksimalt placeres i op til 1,5 m højde. Lys skal være nedadrettet. Der må ikke
være belysning på de sydvendte facader.
Bestemmelsen suppleres med en Ad 6.3: Lokalplanen regulerer kun belysning indenfor
byggefeltet. Lokalplanområdet skal hvad bl.a. angår belysning, overholde færdsels- og vejlov.
§ 7.5 vedr. bygningshøjde ændres til: Bygningshøjden må maks. være 4 m målt fra
terræn/niveauplan fastsat i henhold til det til enhver tid gældende bygningsreglement.
Skorstene og antenner er ikke omfattet af højdebegrænsningen.
Der tilføres en ny § 7.6 Facadehøjde med følgende ordlyd: Skæring mellem tag og facade må
maksimalt være 3 meter fra terræn.
Der ændres i § 8.2 til: Facader skal fremstå i enten træ, glas og/eller eternit. Facadematerialer
må højest have en glans, der svarer til overflade med glanstal 15 (halvmat).
Vinduesglas, solfangere og solceller er undtaget.
Der må ikke etableres glas indenfor byggefeltets sydvendte facader.
§ 4.1 Udstykningsprincip udvides til: Der må kun foretages udstykning inden for byggefeltet, jf.
kortbilag 2.
Inden for byggefeltet kan der sokkeludstykkes.
Kystdirektoratet skal meddele dispensation forud for evt. udstykning, matrikulering eller
arealoverførsel indenfor strandbeskyttelseslinjen.
§ 7.4 Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som helhed må ikke overstige 15 %.
Bestemmelsen udgår da lokalplanen har et byggefelt.
§ 9.10 Badebro, Etablering af bade- og bådebroer skal overholde Slagelse Kommunes admi‐
nistrationsgrundlag for bade- og bådebroer og kræver tilladelse af Slagelse Kommune.
Bestemmelsen udgår fordi staten er myndighed på brodelen.
Lokalplanens redegørelsesdel er konsekvensrettet med baggrund i foreslåede ændringer i
lokalplanens bestemmelser. Derudover er lokalplanen konsekvensrettet som følge af en
ændring i den statslige myndighedsstruktur, hvor Kystdirektoratets myndighedsopgaver på
området er overført til Miljøstyrelsen. Henvisninger til Kystdirektoratet er derfor erstattet af
henvisninger til staten, hvor det er relevant.
Byrådet kan vælge at vedtage Lokalplan 1296 med de foreslåede ændringer. Som led i den
endelige vedtagelse kan Byrådet desuden foretage mindre justeringer af planen. Ved
vedtagelse af lokalplanen skabes det nødvendige plangrundlag for etablering af en sauna
inden for det udmatrikulerede areal.
Byrådet kan alternativt vælge ikke at vedtage Lokalplan 1296 endeligt. I så fald vil der ikke
foreligge et plangrundlag, der muliggør etablering af en sauna inden for
strandbeskyttelseslinjen.
Vinterbadeforeningens projekt, der omfatter sauna, badebro og boardwalk. Boardwalken
etableres for at sikre, at flest mulige personer kan benytte faciliteterne og få adgang til
området. Lokalplanen muliggør projektet og understøtter udviklingen af attraktive faciliteter, der
styrker områdets rekreative værdi og skaber en positiv synergi med de eksisterende aktiviteter
ved stranden. De nye anlæg bidrager til at gøre området mere tilgængeligt og anvendeligt for
både vinterbadere, strandgæster og øvrige besøgende, samtidig med at områdets karakter
som opholdssted og offentlig parkering bevares og understøttes.
Administrationen anbefaler at Byrådet godkender Lokalplan 1296, Sauna ved Næsby Strand
med de ændringer der fremgår af hvidbogen.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter planlovens kapitel 5.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
Beslutning
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Kilde: Slagelse Kommune, Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.