På dagsordenen 27. oktober, Byrådet, Slagelse
Forslag til Lokalplan 1315 - Boliger, Smedegade, Slagelse og kommuneplantillæg 27 (B)
Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller, 1. at Byrådet vedtager afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget 2. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1315 - Boliger, Smedegade, Slagelse samt forslag til tillæg nr. 27 i Kommuneplan 2022 og miljøvurderingsscreening vedtages til …
Kort fortalt
- Forslaget
- Byrådet vedtager afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget
- Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1315 - Boliger, Smedegade, Slagelse samt
- Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter, at borgermøde afholdes på
- Hvem
- Byrådet, Slagelse Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 27. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Hold øje med høringen
- Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på slagelse.dk.
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles tirsdag 27. oktober 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kompetence
Byrådet og Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget
beslutte, om Forslag til Lokalplan 1315 - Boliger, Smedegade, Slagelse samt forslag til tillæg
nr. 27 i Kommuneplan 2022 og miljøvurderingsscreening skal vedtages og fremlægges i 8
ugers offentlig høring.
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget kan beslutte dato og tidspunkt for borgermøde.
Indstilling
Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Byrådet vedtager afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget
2. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1315 - Boliger, Smedegade, Slagelse samt
forslag til tillæg nr. 27 i Kommuneplan 2022 og miljøvurderingsscreening vedtages til
fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring
3. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter, at borgermøde afholdes på
Slagelse Rådhus den 18. november eller 7. december 2026 i tidsrummet mellem kl. 17.00 og
Sagens indhold
Den 1. december 2025 besluttede Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget at
igangsætte udarbejdelsen af en lokalplan og et tilhørende kommuneplantillæg, der muliggør
omdannelse af Smedegade Plejecenter til almene familieboliger (bilag 2).
Baggrunden for anmodningen er aftalen om budget 2025, hvor det blev politisk besluttet at
kapacitetstilpasse antallet af kommunens plejeboliger ved blandt andet at lukke
Smedegade Plejecenter, herunder 64 plejeboliger fordelt i fem punkthuse syd for
hovedbygningen.
Punkthusene ejes af Slagelse Boligselskab, og der er i dag ingen beboere i boligerne. Pr. 1.
april 2026 overtog Slagelse Kommune de 10 ældreboliger i hovedbygningens 1. sal. Som følge
heraf ejes hele hovedbygningen nu af Slagelse Kommune. Enkelte boliger i hovedbygningens
1. sal er fortsat beboet, mens administration og udekørende plejepersonale fra Sundhed &
Ældre i Slagelse Kommune anvender den resterende del af hovedbygningen.
Der er udarbejdet et forslag til Lokalplan 1315 - Boliger, Smedegade, Slagelse (bilag 1). Samlet
set vurderes det, at lokalplanforslaget skaber rammer for en omdannelse af det forhenværende
plejecenter til et attraktivt boligområde med en central beliggenhed tæt på bymidten i Slagelse.
De 63 plejeboliger omdannes til 43 familieboliger, hvilket understøtter Slagelse Kommunes
Boligpolitik.
Lokalplanen sikrer samtidig, at den kommunale helhedsplejes nuværende brug af
hovedbygnignen til kontor og administration kan fortsætte, mens der på længere sigt åbnes
mulighed for at omdanne hovedbygningen til boligformål og liberale erhverv.
Planen sikrer endelig, at den ubebyggede sydøstlige del af lokalplanområdet, som i dag er
udlagt til erhverv, i fremtiden kun kan anvendes til liberale erhverv, kontor- og
administrationsvirksomheder, offentlige funktioner samt virksomheder, der kan indpasses
under hensyn til de omkringliggende boliger.
Planen bygger på en helhedsorienteret og robust udvikling af området med boliger, friarealer,
parkering, interne stier og veje, der afvikler biltrafik og sikrer tilgængelighed for bløde
trafikanter internt i lokalplanområdet samt en grøn bufferzone, der skaber en hensigtsmæssig
overgang til erhvervsområdet mod øst. Lokalplanen sikrer samtidig, at mange af områdets
arkitektoniske og grønne kvaliteter bevares og videreføres i det nye boligområde.
Administrationen anbefaler derfor, at lokalplanforslaget og kommuneplantillægget vedtages og
sendes i 8 ugers offentlig høring.
Lokalplan 1315
Lokalplanen fastlægger rammerne for omdannelsen af det tidligere plejecenter til 43 almene
familieboliger samt fællesfaciliteter i de fem eksisterende punkthuse i hhv. 1 og 2 plan. Den
gennemsnitlige boligstørrelse udgør ca. 97 m2 inkl. fællesarealer, med individuelle
boligstørrelser på ca. 60-115 m2 inkl. fællesarealer.
Det er projektets intention at genanvende og ombygge de eksisterende punkthuse. De
nuværende glasgange, der forbinder den eksisterende bebyggelse nedrives, så der skabes
flow mellem husene og bolignære uderum med plads til haver, terrasser, cykelparkering mv. til
gavn for kommende beboere.
Hovedbygningen fastholdes som bevaringsværdig bebyggelse, og lokalplanen giver mulighed
for, at bygningen kan anvendes til boligformål, liberale erhverv, kontor og administration.
Såfremt hele bygningen anvendes til boligformål, giver lokalplanen mulighed for at etablere 47
boliger svarende til en gennemsnitlig boligstørrelse på ca. 75 m2 inkl. fællesarealer.
De grønne friarealer i tilknytning til hovedbygningen og punkthusene bevares, herunder en sø,
og områdets største, karakterskabende træer gøres bevaringsværdige.
Det samlede parkeringsbehov udgør 136 parkeringspladser, og lokalplanen skal derfor
udlægge areal til ca. 60 yderligere pladser ud over de eksisterende. Da disse ikke kan findes
inden for den nuværende afgrænsning uden betydelige konsekvenser, udvides
lokalplanområdet med matr. nr. 55oq. Den nye lokalplanafgrænsning giver mulighed for at
udvide det nordøstlige parkeringsareal med ca. 40 pladser samt etablere ladestandere,
samtidig med at der skabes en hensigtsmæssig bufferzone mod det tilstødende
erhvervsområde. Derudover udvides parkeringsarealet foran hovedbygningen med
skråparkering i forbindelse med nedrivning af glasgang, samt etablering af ensrettet privat
fællesvej foran hovedbygningen. Endelig skaber nedrivningen af den kommunalt ejede bygning
på Smedegade 36 yderligere plads til parkering, og en bedre sammenhæng på tværs af
området.
Der etableres stier på tværs af området, som skal forbinde det nordøstlige parkeringsareal med
bebyggelsen mod vest.
Ved etablering af ny befæstelse i lokalplanområdet skal regnvand håndteres ved forsinkelse og
kontrolleret afledning til kloaksystemet i overensstemmelse med kommunens gældende
administrationsgrundlag for regnvandshåndtering.
Lokalplanen giver mulighed for, at den sydlige del af matr. nr. 55oq kan anvendes til
erhvervsformål, herunder et byggefelt for fremtidig bebyggelse samt areal til parkering,
renovation og friareal. Erhvervsaktiviteter i dette område skal være forenelige med
boligområdet.
Boligområdet vejbetjenes fra Skovvejen og Smedegade, mens det nordøstlige parkeringsareal
samt erhvervsområdet vejbetjenes fra Norgesvej.
I forbindelse med lokalplanforslaget er der gennemført en miljøvurderingsscreening, herunder
en akkrediteret støjmåling. Støjrapporten viser, at virksomhedsstøj fra det tilstødende
erhvervsområde forventes at overholde Miljøstyrelsens grænseværdier, og at vejstøj fra
Smedegade kun overskrider grænseværdien i hovedbygningens 3. sal mod nord, hvilket kan
håndteres med støjreducerende vinduer. Øvrige boliger og opholdsarealer ligger under 58
dB(A). Heraf vurderes det, at projektet ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger, og at der
derfor ikke er krav om udarbejdelse af en miljøvurdering.
Kommuneplantillæg nr. 27
De gældende kommuneplanrammer 1.3D4 (Plejehjem, Smedegade) og 1.3E3 (NorgesvejSverigesvej), der udlægger området til offentlige formål og erhverv, er ikke forenelige med
Lokalplan 1315's primære anvendelse til boligformål. Derfor er der udarbejdet et
kommuneplantillæg.
Der udlægges en ny boligramme 1.3B27, hvor der i lokalplanen fastsættes differentierede
bestemmelser for maksimalt etageantal og højde for de enkelte delområder. Der kan maksimalt
opføres bebyggelse e i 2,5 etager med en maksimal højde svarende til den nuværende
bygningshøjde.
Der udlægges en ny erhvervsramme 1.3E8, som fastholder nuværende bebyggelsesprocent
på 50% med mulighed for at opføre bebyggelse i 2,5 etager med en maksimal højde på hhv.
Retligt grundlag
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Hvis lokalplanforslaget sendes i offentlig høring, vil Erhvervs-, Udviklings- og
Landdistriktsudvalget og Byrådet blive forelagt en endelig lokalplan efter høringsperiodens
udløb.
Administrativ bemærkning pr. 22. oktober 2026
På mødet den 6. oktober 2026 tilkendegav Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget et
ønske om at få undersøgt mulighederne for at hæve kravet til den gennemsnitlige
boligstørrelse i hovedbygningen/palæet, svarende til lokalplanens delområde 2, fra min. 75 m²
til min. 83 m².
Administrationen bemærker, at det er muligt at fastsætte den gennemsnitlige boligstørrelse i
hovedbygningen/palæet i delområde 2 til min. 83 m².
Et krav om en gennemsnitlig boligstørrelse på min. 83 m² vil være i tråd med Slagelse
Kommunes boligpolitiks mål om større lejligheder i udvalgte områder i Slagelse by, herunder
Kløverbakken, strækningen langs Slagelse Station, Gørtlergården, Jernbanegade, området
omkring Vestsjællandscenteret, Rådhuspladsen, byomdannelse Sorøvej og Ingemannsvej. I
disse områder stiller boligpolitikken i forvejen krav til, at boliger skal opføres i varierede
størrelser og med en gennemsnitsstørrelse på min. 83 m².
Sammenlignet med forslaget om en gennemsnitlig boligstørrelse på min. 75 m² vurderes det, at
et krav om en gennemsnitlig boligstørrelse på min. 83 m² vil medføre en mindre reduktion i
antallet af boliger, der kan etableres i hovedbygningen. Det maksimale antal boliger forventes
således at falde fra ca. 47 til ca. 42 boliger.
En beslutning om at hæve den gennemsnitlige boligstørrelse i hovedbygningen/palæet i
delområde 2 til min. 83 m² vil blive indarbejdet i lokalplanforslaget, inden planen sendes i 8
ugers offentlig høring.
Sagens forløb
06/10/2026 Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget
At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Udvalget ønsker, at det undersøges, om den gennemsnitlige boligstørrelse i område 1 kan
være på 83 m2.
At 3: Udvalget besluttede, at der afholdes borgermøde på Slagelse Rådhus den 18. november
Kilde: Slagelse Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet tirsdag 27. oktober 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.