Spring til indholdet
Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnSlagelseAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget, Slagelse

Sports Team Slagelse (D)

Chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller, 1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget drøfter det fremtidige samarbejde mellem Sports Team Slagelse og Slagelse Kommune.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget drøfter det fremtidige samarbejde mellem Sports Team Slagelse og
Hvem
Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på slagelse.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

Beslutningstema
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget kan drøfte det fremtidige samarbejde mellem Sports Team Slagelse og
Slagelse Kommune. Samarbejdet blev etableret i 2005, og kommunen yder årligt et tilskud på 325.000 kr. til
Sports Team Slagelse. Drøftelsen omfatter, om samarbejdet fortsat skal prioriteres, eller om midlerne helt
eller delvist skal omprioriteres til andre formål inden for udvalgets område.

Indstilling

Chef for Kultur, Fritid og Borgerservice indstiller,

1. at Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget drøfter det fremtidige samarbejde mellem Sports Team Slagelse og
Slagelse Kommune.

Sagens indhold
Sports Team Slagelse er en selvejende organisation, der blev stiftet i 2005 i et samarbejde mellem Slagelse
Idrætsråd, Slagelse Kommune og Slagelse Erhvervsforening. Organisationens formål er at bidrage til en
stærk idrætsprofil for Slagelse Kommune gennem støtte til eliteidræt og talentudvikling. Sports Team
Slagelse yder støtte til sine medlemsforeninger, som i dag tæller 28 medlemmer. Alle idrætsklubber og
foreninger som er medlem af Slagelse Idrætsråd kan blive medlem af Sports Team Slagelse. Et medlemskab
koster 1000 kr. årligt og er løbende, det er dog værd at bemærke at et medlemskab ikke udløser støtte fra
Sports Team Slagelse, dette skal der særskilt søges om.
Bestyrelsen består af repræsentanter fra erhvervslivet, idrætten, uddannelsesinstitutioner og Byrådet, mens
administrationen varetager sekretariatsbetjeningen.
I 2026 er bestyrelsen bestående af følgende personer:
Fra Slagelse Idrætsråd: Jørn C. Nielsen (Formand)
Fra Byrådet: Knud Vincent, Mick Keller og Marlene Bilenberg
Fra foreningslivet: Rolf Meegdes - Volleyklubben Vestsjælland
Fra erhvervslivet: Henrik Jørgensen, Lars k. Rasmussen og Niels Lien
Fra uddannelsessituationerne: Jacob Friis - Slagelse Gymnasium

I perioden 2016-2024 havde Slagelse Kommune en Team Danmark-aftale og som en del af Team Danmarkaftalerne blev der ydet et årligt tilskud på 325.000 kr. til Sports Team Slagelse. Tilskuddet var øremærket de i
Slagelse Kommune prioriterede idrætter (Korsør Golfklub, Volleyklubben Vestsjælland, Slagelse Boldklub &
idrætsforening, Slagelse Cykle Ring, Svøm Slagelse Korsør samt Talentcenter Sjælland under Badminton
Danmark) samt indsatser inden for talent- og eliteidrætten, herunder udvikling af trænerkompetencer.
Team Danmark-aftalen udløb ved udgangen af 2024, og dermed bortfaldt grundlaget for den hidtidige
samarbejdsaftale mellem Slagelse Kommune og Sports Team Slagelse.
Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget besluttede på deres møde d. 8 april 2026, punkt 8, at indgå en midlertidig
forlænge af samarbejdet for 2026. Aftalen blev indgået efter de samme principper og på samme økonomiske
niveau som under Team Danmark-aftalen, aftale skriftet fremgår af bilag 1.
På baggrund af den midlertidige forlængelse forelægges nærværende sag til en drøftelse af form og indhold i
et evt. fremtidigt samarbejde samt en evaluering af den nuværende aftale som fremgår af bilag 1.

Retligt grundlag
Tilskud til foreninger som Sports Team Slagelse ydes efter kommunalfuldmagtsreglerne, som
giver kommunen mulighed for at støtte aktiviteter til gavn for borgere uden kommercielt sigte.
Tilskud skal gives ud fra saglige og gennemsigtige kriterier.
Folkeoplysningsloven, herunder § 1 og § 3, giver mulighed for at støtte folkeoplysende aktiviteter og
idrætsforeninger. Midler skal tildeles på et gennemsigtigt og sagligt grundlag.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger

Kilde: Slagelse Kommune, Kultur-, Fritids-, Turismeudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.