På dagsordenen 5. november, Senior- og Omsorgsudvalget, Slagelse
Danmarkskortet - omgørelsesprocenter på socialområdet 2025 (D)
Chefen for Børn og Unge, Chefen for Handicap og Psykiatri og Chefen for Sundhed og Ældre indstiller, 1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Senior- og Omsorgsudvalget og Byrådet drøfter Slagelse Kommunes omgørelsesprocenter på det sociale område i 2025.
Skoler og børnUnge og uddannelseÆldre og sundhedDet sociale
Kort fortalt
- Forslaget
- Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Senior- og
- Hvem
- Senior- og Omsorgsudvalget, Slagelse Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på slagelse.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kompetence
Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Senior- og
Omsorgsudvalget og Byrådet.
Beslutningstema
Socialministeriet udarbejder årligt en kommuneopdelt oversigt over Ankestyrelsens
omgørelsesprocenter for klagesager på socialområdet i det forgangne år (kaldet
Danmarkskortet). Kommunerne skal på politisk niveau drøfte Danmarkskortet.
Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Senior- og
Omsorgsudvalget og Byrådet skal drøfte Slagelse Kommunes omgørelsesprocenter på det
sociale område i 2025.
Indstilling
Chefen for Børn og Unge, Chefen for Handicap og Psykiatri og Chefen for Sundhed og Ældre
indstiller,
1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Senior- og
Omsorgsudvalget og Byrådet drøfter Slagelse Kommunes omgørelsesprocenter på det sociale
område i 2025.
Sagens indhold
Når en borger er uenig i en kommunal afgørelse på det sociale område og indgiver en klage, er det
Ankestyrelsen, der tager stilling til sagen. I den forbindelse anvendes begrebet 'omgørelsesprocent', som
angiver, hvor stor en andel af de klagesager, Ankestyrelsen behandler, der enten bliver ændret, ophævet
eller hjemvist til kommunen til fornyet behandling.
En ændret eller ophævet afgørelse betyder, at Ankestyrelsen har vurderet, at kommunens afgørelse ikke var
korrekt. En hjemvisning betyder derimod ikke nødvendigvis, at resultatet af kommunens afgørelse er forkert,
men at sagen skal behandles på ny i kommunen, typisk fordi der mangler væsentlige oplysninger, eller fordi
der er begået alvorlige sagsbehandlingsfejl. Hjemviste sager indgår derfor også i omgørelsesprocenten.
Denne omgørelsesprocent giver et indblik i, hvor ofte borgere får medhold i deres klager, eller
får mulighed for at få sagen vurderet på ny. Det er dermed en indikator for, hvorvidt
kommunens oprindelige afgørelse har været korrekt i de tilfælde, hvor sagen er blevet
påklaget, og ligeledes en indikator for, hvorvidt kommunens sagsbehandling ledende op til
afgørelsen har været fyldestgørende.
Det er vigtigt at understrege, at omgørelsesprocenten alene siger noget om de afgørelser, der
faktisk bliver klaget over og behandlet af Ankestyrelsen. Den giver således ikke et fuldstændigt
billede af kvaliteten af kommunernes samlede sagsbehandling, da sager uden klager ikke
indgår i statistikken.
Det såkaldte danmarkskort på socialområdet omfatter alle bestemmelser i serviceloven og
barnets lov, hvor der er mulighed for at klage til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse.
Der skal ikke træffes beslutning om handleplaner
Det har tidligere været et lovkrav at Byrådet ikke alene drøftede omgørelsesprocenten, men
ligeledes traf beslutning om behovet for eventuelle handleplaner, for at styrke den juridiske
sagsbehandling på de relevante sagsområder. Grundet en lovændring er der er nu alene
lovkrav om at Byrådet drøfter sagen. Yderligere vil Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte og
Ældrerådet blive orienteret om den politiske drøftelse på deres næstkommende rådsmøde.
Nedenfor følger et samlet overblik over omgørelsesprocenterne samt korte redegørelser fra de
enkelte centre.
Der skelnes mellem omgørelsesprocenten på det samlede socialområde (alle
bestemmelserne), voksenhandicapområdet (§§ 95-96, 97 og 100 i serviceloven) og
børnehandicapområdet (§§ 82-90 i barnets lov).
Samlet overblik
Omgørelsesprocenterne for det samlede socialområde i Slagelse Kommune for 2025 fordelte
sig som
følger:
Ankestyrelsen har i 2025 truffet afgørelse i 132 sager. Heraf blev 73 sager stadfæstet, mens
sager blev omgjort, hvoraf 52 blev hjemvist til fornyet behandling og 7 sager blev ophævet eller
ændret.
Se nedenstående diagram. Det bemærkes, at ændrede/ophævede og hjemviste afgørelser,
tilsammen udgør de omgjorte afgørelser.
Når omgørelsesprocenten for det samlede socialområde for 2025 sammenholdes med
omgørelsesprocenten fra 2024, ses en stigning i det samlede sagsantal fra 107 til 132 sager.
Stigningen udmøntes særligt i antallet af stadfæstede sager og i mindre grad i hjemviste sager.
Der ses et lille fald i antallet af ændrede ophævede sager. Se nedenstående tabel.
Samlet om voksen- og børnehandicapområdet:
Ved vurderingen af resultaterne på børne- og voksenhandicapområdet er det vigtigt at være
opmærksom på, at der er tale om et relativt afgrænset udsnit af det samlede sociale område.
Børnehandicapområdet omfatter bestemmelserne i §§ 82-90 i barnets lov, mens
voksenhandicapområdet omfatter §§ 95-96, 97 og 100 i serviceloven.
På børnehandicapområdet har Ankestyrelsen behandlet 36 klagesager vedrørende Slagelse
Kommune. Heraf blev 22 sager omgjort, svarende til en omgørelsesprocent på 61 %. På
voksenhandicapområdet blev der behandlet 7 klagesager, hvoraf 2 blev omgjort. Dette svarer
til en omgørelsesprocent på 29 %.
Det betyder, at omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet ligger over
landsgennemsnittet, mens omgørelsesprocenten på voksenhandicapområdet ligger væsentligt
under landsgennemsnittet.
Som det fremgår af nedenstående tabel, placerer Slagelse Kommune sig lige under
landsgennemsnittet på det samlede socialområdet. Tabellen viser endvidere, at kommunen
ligger en anelse over landsgennemsnittet på børnehandicapområdet og markant under
landsgennemsnittet på voksenhandicapområdet. Til sammenligning er også medtaget
resultaterne for de omkringliggende kommuner.
Børn og Familie
På det samlede børne- og ungeområde behandlede Ankestyrelsen 52 klagesager i 2025.
Omgørelsesprocenten udgjorde 46 %. Til sammenligning behandlede Ankestyrelsen 63
klagesager i 2024 med en omgørelsesprocent på 59 %. Der ses således et fald i både antallet
af behandlede sager og i omgørelsesprocenten.
På børnehandicapområdet faldt omgørelsesprocenten fra 63 % i 2024 til 61 % i 2025.
De hjemviste sager skyldes fortsat i vidt omfang manglende eller utilstrækkelig
børneinddragelse. Samtidig ses en positiv udvikling som følge af den løbende implementering
af Barnets Lov, hvor kravene til børneinddragelse i højere grad efterleves i sagsbehandlingen.
Der arbejdes derfor fortsat målrettet med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og sikre, at
lovgivningens krav til sagsoplysning og børneinddragelse opfyldes.
Det bemærkes, at Ankestyrelsens sagsbehandlingstid fortsat er op til 1½-2 år. Resultaterne af
de seneste års kvalitetsforbedrende indsatser forventes derfor først fuldt ud at kunne aflæses i
Ankestyrelsens afgørelser i de kommende år.
Dette afsnit er uddybet i bilag 1.
Handicap og Psykiatri
I 2025 blev der behandlet 39 klagesager på Handicap- og Psykiatriområdet. Det er en stigning
på 27 sager sammenlignet med 2024, hvor der blev behandlet 12 klagesager. Af de 39 sager
blev 26 hjemvist, mens ingen afgørelser blev ændret eller ophævet. Det svarer til en
omgørelsesprocent på 66,7 %.
På området for de særlige voksenhandicapbestemmelser efter servicelovens §§ 95, 96, 97 og
100 blev der behandlet syv klagesager, hvoraf to blev hjemvist. Det svarer til en
omgørelsesprocent på 28,6 %.
En væsentlig del af de hjemviste sager skyldes, at sagerne ikke har været tilstrækkeligt oplyst
på afgørelsestidspunktet, herunder mangler i forhold til forvaltningsretlige regler og principper.
For at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen har centret gennemført et Taskforce-forløb i
samarbejde med Social- og Boligministeriet og Ankestyrelsen samt et udviklingsforløb med
konsulentvirksomheden Substans. Der pågår fortsat et særligt udviklingsforløb vedrørende
servicelovens §§ 95, 96 og 100.
På grund af Ankestyrelsens sagsbehandlingstider forventes effekten af disse indsatser først at
kunne aflæses fuldt ud i omgørelsesprocenten for de kommende år.
Dette afsnit er uddybet i bilag 2.
Sundhed og Ældre
I 2025 blev der på Sundheds- og Ældreområdet behandlet 40 klagesager i Ankestyrelsen,
hvilket er en stigning på otte sager sammenlignet med 2024. Af de 40 sager blev otte hjemvist,
mens én afgørelse blev ændret eller ophævet. Det svarer til en omgørelsesprocent på 22,5 %
På visitationsområdet vedrørende hjemmehjælp efter servicelovens § 83 blev der behandlet 11
klagesager, hvoraf tre blev hjemvist. Ankestyrelsen har i disse sager særligt lagt vægt på, at
afgørelser skal træffes på et tilstrækkeligt, aktuelt og dokumenteret oplysningsgrundlag, og at
den individuelle vurdering af borgerens funktionsevne og behov fremgår tydeligt af både sagen
og afgørelsens begrundelse.
På området for biler, boligindretning, forbrugsgoder og hjælpemidler blev der behandlet 29
klagesager. Heraf blev fem sager hjemvist, mens én afgørelse blev ændret eller ophævet.
Hjemvisningerne skyldes primært et utilstrækkeligt eller uklart oplysningsgrundlag samt behov
for en tydeligere dokumentation af barnets inddragelse i børnesager.
Erfaringerne fra de hjemviste sager indgår i den løbende kvalitetssikring og udvikling af
sagsbehandlingen. Det bemærkes desuden, at der i 2025 ikke er modtaget klager vedrørende
afgørelser truffet efter den nye ældrelov, som trådte i kraft den 1. juli 2025.
Dette afsnit er uddybet i bilag 3.
Afsluttende bemærkning
Ved en sammenlægning af tallene fra de tre centre fremkommer i alt 131 sager. Dette stemmer
ikke overens med oplysningerne på Social- og Boligministeriets Danmarkskort, hvor det
samlede antal sager er opgjort til 132.
De 131 sager er identificeret og fordelt på relevante bestemmelser på baggrund af data
udtrukket fra Ankestyrelsens egen taldatabase. Det har ikke været muligt at redegøre for den
resterende sag, og årsagen til uoverensstemmelsen mellem de to datakilder er derfor uafklaret.
Retligt grundlag
Efter den sociale retssikkerhedslovs § 84a udarbejder Social-, Bolig- og Ældreministeriet årligt
en kommuneopdelt oversigt (Danmarkskortet) over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for
klagesager på socialområdet i det forgangne år.
Efter den sociale retssikkerhedslovs § 79b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen foretage en aktiv
politisk drøftelse af Danmarkskortet, herunder sammenligne omgørelsesprocenterne med
resultaterne fra andre kommuner.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
Sagens forløb
02/11/2026 Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget
Beslutning ikke frigivet
03/11/2026 Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutning ikke frigivet
Kilde: Slagelse Kommune, Senior- og Omsorgsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.