På dagsordenen 24. november, Byrådet, Slagelse
Ophævelse af fjernvarmeforsyningsområde, Slagelse Syd (B)

Kort fortalt
- Forslaget
- Byrådet godkender projektforslag for ophævelse af to mindre, planlagte
- Byrådet godkender tillæg 14 til Spildevandsplan 2024 - Spildevandskloakering af Hvilebjerg, Sørbymagle.
- Byrådet beslutter, at Lokalplan 1316 - Blandet boligområde i nordøstlige del af
Og 24 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Byrådet, Slagelse Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 24. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Er noget forkert her? Skriv til os
Hvad kan du gøre?
- Hold øje med høringen
- Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på slagelse.dk.
- Sid med til mødet
- Byrådets møder er offentlige, så du kan selv sidde med, når sagen behandles tirsdag 24. november 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kompetence
Byrådet
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget beslutte, at ændre
varmestatus for området omkring Kongevejen/Antvorskov og Sorøvej/Maerkurvej - som nu er
en del af projektområdet "Slagelse Syd 2027" - fra varmeforsyningsområde til individuel
opvarmning.
SK Varme A/S har fremsendt et projektforslag om ophævelse af fjernvarmeforsyning i to
mindre områder af projektet Slagelse Syd 2027.(se figur 1 og 2 på side 8 i bilag 1).
Det omfatter området Sorøvej/Merkurvej samt området omkring Kongevejen ved Antvorskov.
Sidstnævnte udgør den mindre, sydlige del af det samlede udrulningsprojektet "Slagelse Syd
Det drejer sig om i alt 48 bygninger med et samlet årligt varmeforbrug på 1.639
MWh. Projektområdet mellem Sorøvej og Merkurvej består af erhvervsbygninger, mens
området ved Kongevejen består af eksisterende åben-lav boliger.
Anlægsomkostningerne vil være 1,2 mio. kr. for området ved Sorøvej/Merkurvej og 6,7 mio.kr.
for området ved Kongevejen.
Området blev godkendt til fjernvarmeforsyning på baggrund af projektforslaget fra oktober 2022
”Fjernvarmeforsyning af eksisterende naturgasområder i Slagelse (2027)”.
I 2026 gennemførte SK Varme A/S en kampagne rettet mod områdets boligejere for at opnå de
60% tilslutning, som var nødvendig for at kunne gennemføre projektet.
SK Varme A/S har modtaget tilkendegivelser fra 6 boliger i området ved Kongevejen og ingen
for området mellem Sorøvej og Merkurvej.
På den baggrund ønsker SK Varme A/S, at udtage det sydlige projektområde fra
fjernvarmeprojektet. Således vil det være muligt at udrulle fjernvarme i det nordlige
projektområde, hvor tilslutningen er over 60%.
Da kun 6 husstande i området har tilkendegivet at de ønsker fjernvarme, tager
administrationen dette som udtryk for, at de øvrige beboere ikke har noget ønske om
fjernvarme. Derfor gennemføres der ikke en høring i området, hvilket i øvrigt ikke er et lovkrav
for projekter af denne type.
Det nationale gasdistributionsselskab Evida er blevet hørt, og har ingen bemærkninger til
projektforslaget.
Projektforslaget viser en samlet samfundsøkonomisk besparelse på 4,8 mio. kr. ved at ophæve
fjernvarmeforsyningen og i stedet forudsætte individuel forsyning med varmepumper. Heraf
udgør forskellen ved Kongevejen ca. 3,6 mio. kr., mens den sparede udgift ved Sorøvej/Merkur
udgør ca. 1,2 mio. kr. (Se også beregning side 6 i bilag 1). Administrationen anbefaler på
denne baggrund at Klima- og Miljøudvalget godkender projektforslaget.
Beregningerne etc. i projektforslaget er blevet gennemgået af rådgivningsvirksomheden
PlanEnergi, som er enig i, at projektet er samfundsøkonomisk positiv, og anbefaler ligeledes
en godkendelse. Dog noterer PlanEnergi sig, at en række forhold kan præciseres eller
suppleres i det videre forløb. Det gælder planforhold, anden lovgivning, berørte ejendomme og
enkelte beregningsforudsætninger. Der mangler endvidere en præcisering af de forskellige
ledningsdimensioner og deres respektive længder; samt et kort over fjernvarmeledningsnettet i
projektområdet.
Som følge af afkoblingen af projektområdet Slagelse Syd vil området blive omlagt fra
varmeforsyningsområde til individuel opvarmning. Dermed vil beboerne i området aktuelt
kunne søge om tilskud fra Energistyrelsens Varmepumpepulje til at anskaffe en varmepumpe.
Retligt grundlag
Energistyrelsens bekendtgørelse BEK nr. 1091 af 08/09/2025 (Projektbekendtgørelsen).
Der henvises desuden til Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, lovbekendtgørelse
LBK nr. 465 af 07/05/2026 (Varmeforsyningsloven).
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen kommentarer.
Tværgående konsekvenser
Ingen kommentarer
Sagens videre forløb
Ingen kommentarer
Sagens forløb
02/11/2026 Klima- og Miljøudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Endelig vedtagelse af tillæg 14 til spildevandsplanen 2024 Spildevandskloakering af Hvilebjerg, Sørbymagle (B)
Kompetence
Byrådet
Beslutningstema
Området Hvilebjerg i Sørbymagle er i spildevandsplanen 2024 planlagt separatkloakeret (husspildevand og tag/overfladevand løber i hver sin ledning). Tillæg nr. 14 ændrer status fra ukloakeret til spildevandskloakeret (én ledning til
husspildevand).
Vedtagelsen medfører, at SK Forsyning etablerer spildevandsledninger og brønde frem til matrikelskel, samt står for drift
og vedligeholdelse af ledningsnetværket, der aftager spildevand fra skelbrøndene. Tillægget udgør sammen med
spildevandsplanen plangrundlaget for tilladelser til projektets gennemførelse.
Planen har været i 8 ugers offentlig høring. Der er ikke modtaget nogle høringssvar, hvorfor der ikke er udarbejdet en
hvidbog.
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Klima- og Miljøudvalget beslutte endelig vedtagelse af forslag til tillæg nr. 14 til
Spildevandsplan 2024.
Kompetence
Byrådet.
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget og
Økonomiudvalget beslutte, om Lokalplan 1316 - Blandet boligområde i nordøstlige del af
Sørbymagle samt Kommuneplantillæg nr. 22 til Kommuneplan 2022 skal vedtages endeligt,
med de ændringer der fremgår af hvidbogen.
Kompetence
Byrådet
Beslutningstema
For at kunne håndtere overfladevand fra Stop 39, Arresten og Idagård Erhvervspark syd for Slagelse, er det nødvendigt at
forsinke og rense overfladevandet før udledning til Harrested Å. Envafors er nu klar med en ansøgning for et projekt, og en
væsentlig del af løsningen er et stort regnvandsbassin syd for Omfartsvejen. Der er tale om et stort teknisk anlæg, som
kræver lokalplanlægning og udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen.
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget og Økonomiudvalget beslutte, at
vedtage forslag til lokalplan og kommuneplantillæg til fremlæggelse i 8 ugers offentlig høring.
Kompetence
Byrådet
Beslutningstema
Restaurant Kobæk har anmodet om at udvide deres bebyggelse og har anmodet om en
bebyggelsesprocent på 50% på baggrund af ønsket udvidelse, der vil kræve en
bebyggelsesprocent på 37%. En bebyggelsesprocent på 40% imødekommes og
byggemuligheden vil dermed gå fra den eksisterende 100 m² til 408 m² svarende til en
bebyggelsesprocent på 40% beregnet ud fra en grundstørrelse på 1002 m².
Forslaget har været i offentlig høring og er nu klar til endelig vedtagelse (bilag 1, bilag 2). I
forslaget lagde tillægget op til en bebyggelsesprocent på 50%, dette er i tillæg nr. 1A til endelig
vedtagelse nedjusteret til 40%.
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Erhvervs-, Udviklings,- og Landdistriktsudvalget og
Økonomiudvalget vedtage tillæg nr. 1A til lokalplan 66 for Kobæk Nørrestrand endeligt.
Kompetence
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget
Beslutningstema
Det nuværende regulativ for vintertjeneste og renholdelse er sidst revideret i 2016, og samtidig er det besluttet at reducere
rammebeløb til vintervedligeholdelse.
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget skal beslutte, om et nyt Regulativ for vintertjeneste og renholdelse (bilag 1)
inklusiv bilagene 2, 3 og 4, endeligt kan godkendes efter at have været til forhandling hos politiet samt i høring.
Kompetence
Byrådet
Beslutningstema
Specialtandpleje reguleres efter sundhedsloven, som er under Sundhedsudvalgets
ressortområde, og ordningen administreres af Center for Handicap og Psykiatri, og vil ved
godkendelse indgå i kvalitetsstandarder for det specialiserede voksensocialområde.
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Sundhedsudvalget godkende kvalitetsstandard for specialtandpleje gældende
pr. 1. januar 2027.
Kompetence
Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Senior- og
Omsorgsudvalget og Byrådet.
Beslutningstema
Socialministeriet udarbejder årligt en kommuneopdelt oversigt over Ankestyrelsens
omgørelsesprocenter for klagesager på socialområdet i det forgangne år (kaldet
Danmarkskortet). Kommunerne skal på politisk niveau drøfte Danmarkskortet.
Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Senior- og
Omsorgsudvalget og Byrådet skal drøfte Slagelse Kommunes omgørelsesprocenter på det
sociale område i 2025.
Kompetence
Byrådet.
Beslutningstema
Der er indgået ny rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde.
Udarbejdelsen af ny rammeaftale har været i proces i løbet af 2026 med involvering af diverse
aktører. Rammeaftalen 2027-2028 er blevet drøftet og godkendt i Kommunekontaktråd
Sjælland den 11. september 2026 og de anbefaler, at Byrådet godkender aftalen. Familie-,
Børne- og Uddannelsesudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget kan indstille, at Byrådet
godkender Rammeaftale 2027-2028.
Kompetence
Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomudvalget udpege, hvem der skal være
Slagelse Kommunes repræsentant på den ekstraordinære generalforsamling i SK Forsyning
A/S den 26. november 2026.
Kompetence
Byrådet.
Beslutningstema
Byrådet kan godkende forslaget om revision af kommissoriet for Lokalt Kulturmiljøråd,
herunder at rådet ikke omfattes af kommunens diætregulativ samt en række mindre
redaktionelle og faglige justeringer.
Kompetence
Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlem Martin Rahn Johansen (Danmarksdemokraterne) ønsker via sin initiativret, at
Byrådet tager stilling til, om der skal gennemføres en supplerende parkeringsoptælling omkring
Havnearkaderne og Caspar Brands Plads i Korsør i december 2026.
Formålet er at sikre et mere retvisende og aktuelt datagrundlag for den videre politiske
behandling af projekt Havneskoven og Lokalplan 1317, herunder vurderingen af hvor mange
parkeringspladser der eventuelt kan nedlægges i forbindelse med projektet.
Kompetence
Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Slagelse Kommune skal fastlægge en politisk målsætning om
fuld permanent måledækning af samtlige overløbsbygværker, bypass og øvrige punkter, hvor
der kan ske udledning af urenset eller delvist renset spildevand fra den offentlige
spildevandsforsyning.
Formålet er at skabe et væsentligt bedre og mere transparent datagrundlag for kommunens
arbejde med vandmiljø, spildevandsplanlægning, lokalplanlægning, klimatilpasning og
prioritering af fremtidige investeringer.
Kompetence
Byrådet
Beslutningstema
Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, har den 16. november 2026 via sin initiativret
ønsket, at byrådet tager stilling til sag om særligt bevaringsværdige landsbyer samt landsbyer
og landdistrikter med bevaringsinteresser.
Kompetence
Byrådet
Beslutningstema
Byrådet skal godkende referatet.
Indstilling
Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Byrådet godkender projektforslag for ophævelse af to mindre, planlagte
varmeforsyningsområde i projektområdet "Slagelse Syd 2027".
Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Byrådet godkender tillæg 14 til Spildevandsplan 2024 - Spildevandskloakering af Hvilebjerg, Sørbymagle.
Sagens indhold
Det foreslås, at området Hvilebjerg ændres fra ukloakeret status til spildevandskloakeret område. Ændringen indebærer,
at der etableres spildevandskloakering, mens regnvand håndteres lokalt via LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand).
Forslaget til tillæg 14 til Spildevandsplan 2024 findes i bilag 1.
Beslutningen om at fravige den tidligere plan om separatkloakering er truffet på baggrund af en faglig vurdering fra
Slagelse Kommune samt efter ønske fra udvikler.
Kommuneplan 2022 og Klimaplanen fremhæver LAR-løsninger som et effektivt værktøj til at skabe grønne og blå
byelementer og samtidig reducere overløb, der belaster vandmiljøet og oversvømmer ejendomme. Det er Slagelse
Kommunes vurdering at det vil være hensigtsmæssigt at området spildevandskloakeres og at tag- og overfladevand fra
området håndteres privat med LAR-løsninger. Tilladelser til etablering af LAR-anlæg bliver behandlet separat fra dette
tillæg af tilladelsesmyndigheden (Slagelse Kommunes Spildevandsafdeling).
Der afholdes ikke borgermøder for dette tillæg, da der er tale om et barmarksprojekt.
Tidsplan: Projektet er planlagt til at blive udført ultimo 2026 efter endelig vedtagelse.
Miljøscreening: Tillæg 14 er blevet screenet i forbindelse med udarbejdelsen af tillægget. Miljøscreeningen viser at
miljøpåvirkningen fra tillægget ikke er væsentlig, hvorfor der ikke er krav om udarbejdelse af en miljøvurdering jf. bilag 2.
Afgørelsen om ikke VVM-pligt blev offentliggjort den 2. juli 2026. Der er modtaget én klage indenfor de 4 ugers klagefrist.
Klagen behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen har ikke opsættende virkning.
Hvidbog: Forslaget til tillægget blev sendt i offentlig høring fra den 2. juli 2026 til den 27. august 2026. I perioden modtog
Slagelse Kommune ingen høringssvar, hvorfor der ikke er anledning til ændringer i tillægget.
Der er modtaget høringssvar vedrørende regn- og spildevandsforhold i forbindelse med den offentlige høring
af forslag til Lokalplan 1316. Bemærkningerne er behandlet i hvidbogen til lokalplanen, der indgår i den
samtidige politiske behandling af lokalplanforslaget.
Retligt grundlag
Tillæg til spildevandsplanen udarbejdes i henhold til § 32 i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 1742 af 22. december 2025),
som forpligter kommunen i at udarbejde en plan for forsvarlig håndtering og bortskaffelse af spildevand.
Spildevandsplanen er desuden udarbejdet i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 1446 af 27. november
2025), der fastlægger de tekniske og juridiske rammer for spildevandsanlæg og tilslutning til offentlige kloakker.
Derudover skal tillægget leve op til kravene i loven om miljøvurdering af planer og programmer samt konkrete projekter
(VVM) (LBK nr. 4 af 3. januar 2023), som sikrer, at miljøpåvirkningerne af projekterne vurderes grundigt, inden de
igangsættes.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Når stikledningen (rørledning, der forbinder ejendom med det offentlige kloaksystem) er trukket frem til grundgrænsen, er
der tilslutningspligt for ejendommen i henhold til § 28, stk. 4 i miljøbeskyttelsesloven. Dette betyder, at ukloakerede
grundejere kan forvente et påbud om at tilslutte spildevand til det nye stik, der bliver placeret på deres grund, ved
spildevandskloakering.
Ud over tilslutningsbidraget kommer der udgifter til evt. ledningsarbejde på hver ejendom frem til skelbrønd.
Dette tillæg lægger ikke op til ændringer i tilslutningsbidrag.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Planen vedtages og kan ikke påklages. Efter vedtagelse i byrådet kan spildevandskloakeringen af Hvilebjerg i Sørbymagle
påbegyndes.
Sagens forløb
02/11/2026 Klima- og Miljøudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Endelig vedtagelse af Lokalplan 1316 - Blandet boligområde i nordøstlige
del af Sørbymagle (B)
Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Byrådet beslutter, at Lokalplan 1316 - Blandet boligområde i nordøstlige del af
Sørbymagle samt Kommuneplantillæg nr. 22 til Kommuneplan 2022 vedtages endeligt med de
ændringer, som fremgår af hvidbogen.
Sagens indhold
Lokalplanområdet for Lokalplan 1316 er beliggende i det norøstlige Sørbymagle direkte op ad
eksisterende boligkvarter og tæt på skole og daginstitutioner. Med lokalplanen planlægges for
93 nye boligenheder i Sørbymagle fordelt på 70 tæt-lav boligbebyggelser i form af dobbelthuse
og rækkehuse og 23 parceller til åben-lav enfamiliehuse. Lokalplanområdet er inddelt i 4
delområder hhv. delområde A og B til rækkehuse og dobbelthuse, delområde C til
enfamiliehuse og delområde D til fælles friareal med hertil hørende funktioner og bygninger,
haver samt regnvandsbassin og jordvold.
I forbindelse med den politiske behandling af Forslag til Lokalplan 1316 med tilhørende
Kommuneplantillæg nr. 22 til Slagelse Kommuneplan 2022 og miljøvurderingsscreening blev
der foretaget ændringer til lokalplanens bestemmelser, herunder fokus på ældre beboere og
børnefamilier, fortove og stier, varierende boligstørrelser, og fælles friarealer som er attraktive
og tilgængelige til ældre beboere.
Byrådet besluttede herefter på sit møde den 24. juni 2026 at fremlægge planforslaget inkl.
miljøvurderingsscreening i 8 ugers offentlig høring.
I forbindelse med den offentlige høring er der modtaget 17 høringssvar som er behandlet i
vedlagte hvidbog (bilag 1).
Høringssvarende omhandler overordnet set følgende emner:
Trafik, herunder bekymring for øget trafik og krydset Slagelse Landevej - Ringvejen,
ønsker om fortov og cykelsti langs Ringvejen og busstoppested tæt på Søparken.
Overfladevand, herunder bekymring om potentiel oversvømmelse, afledning af
overfladevand til Bøstruprenden og forurening af Bøstruprenden og nærliggende skov.
Skovbyggelinje, herunder betydning for den visuelle oplevelse af skovbrynet og dyrelivet i
skovbrynet.
Bebyggelse, herunder bekymring om bygningshøjde og etageantal og at bebyggelsen
kommer for tæt på nabobebyggelsen i Søparken og dermed ønske om at friarealer i den
gældende lokalplan 1168 fastholdes.
Natur, herunder betydningen for naturforbindelser, utilstrækkelig redegørelse for
betydningen for bilag IV arter og at miljøvurderingsscreeningen er ugyldig.
Inddragelse af offentligheden, herunder manglende eller ikke tilstrækkelig inddragelse af
naboer og andre relevante interessenter og at det videre arbejde med planlægningen bør
udsættes.
Flere høringssvar omhandler bekymring omkring håndtering af overfladevand. I forbindelse
med udarbejdelsen af lokalplanen har udvikler udarbejdet en regnvandshåndteringsplan (se
bilag 3), der skitserer hvordan regnvand forventes håndteret og som viser, at de hydrauliske
forhold i området muliggør nedsivning. Slagelse Kommune vurderer, at den løsning til
håndtering af regnvand, som udvikler har skitseret, er tilstrækkelig. Eventuelle tidligere
problemer med overfladevand vil ikke være ensbetydende med, at der fortsat vil være
problemer, da der etableres en ny løsning med bl.a. forsinkelse og nedsivning.
Høringssvarene har givet anledning til justering af lokalplanen som har ført til en tydeliggørelse
af lokalplanens kortbilag 2 (anvendelseskortet) og lokalplanens delområder så der skabes
større afstand til nabobebyggelsen i Søparken. Derudover er etageantal i delområde B ændret
fra 2 til 1 etage med mulighed for udnyttelig tagetage i overensstemmelse med bygherres
ønske om 1 etage. Der gives endvidere mulighed for, at området kan udvikles etapevis med
ibrugtagning af et delområde ad gangen.
Som det fremgår af hvidbogen, har administrationen derudover foretaget en række
administrative ændringer herunder at byggefelter i § 7.4 udgår. Baggrunden for at lade
byggefelter udgå er, at der ikke er brug for både byggefelter og delområder for at regulere
bebyggelsens placering.
Lokalplan 1316 - Blandet boligområde i nordøstlige del af Sørbymagle samt
Kommuneplantillæg nr. 22 til Kommuneplan 2022 fremgår af bilag 2.
Byrådet kan vælge at vedtage lokalplan 1316 og Kommuneplantillæg nr. 22 til Slagelse
Kommuneplan med de foreslåede ændringer. Byrådet kan også vælge ikke at vedtage
lokalplan 1316 og Kommuneplantillæg nr. 22 til Slagelse Kommuneplan.
Administrationen anbefaler at Lokalplan 1316 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 22
vedtages endeligt med de ændringer som fremgår af hvidbogen. Det vil betyde at det konkrete
boligprojekt vil kunne realiseres. Hvis Byrådet beslutter ikke at vedtage lokalplan 1316 og
Kommuneplantillæg nr. 22, vil den gældende lokalplan 1168 fortsat udgøre plangrundlaget for
boligudvikling i området. Det vil betyde at det konkrete boligprojekt ikke vil kunne realiseres i
den nuværende form.
Miljøvurderingsscreeningen er blevet påklaget til Planklagenævnet som i øjeblikket behandler
klagen. Klagesagen har som sådan ikke betydning for vedtagelsen af Lokalplan 1316 og
Kommuneplantillæg nr. 22. Det skal dog bemærkes, at hvis Planklagenævnet træffer afgørelse
om at planforslaget skal miljøvurderes, vil Lokalplan 1316 og Kommuneplantillæg nr. 22 igen få
status som planforslag, da planer der skal miljøvurderes ikke kan vedtages endeligt før en
miljøvurderingsproces er gennemført.
Retligt grundlag
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter Planlovens § 23c.
Lokalplaner tilvejebringes efter Planlovens kapitel 5.
Miljøvurderingsscreeninger tilvejebringes efter Miljøvurderingslovens kapitel 4.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Sideløbende med udarbejdelsen af lokalplan 1316 og Kommuneplantillæg nr. 22 er der
udarbejdet et tillæg nr. 14 til spildevandsplanen, som behandles i Klima- og Miljøudvalget. Med
spildevandstillægget ændres kloakeringen fra separatkloakering til spildevandskloakering.
Tagvand og overfladevand fra befæstede arealer skal herefter håndteres på egen grund via
LAR løsninger, herunder nedsivning.
Miljøvurderingsscreeningen af spildevandstillæg nr. 14 er påklaget til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
Sagens forløb
03/11/2026 Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
16/11/2026 Økonomiudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Afbud: Jane Dahl
Offentliggørelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for
regnvandsbassin ved Omfartsvejen, Slagelse (B)
Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Byrådet vedtager afgørelsen om ikke at miljøvurdere planforslaget
2. at Byrådet beslutter, at Forslag til Lokalplan 1319 Regnvandsbassin syd for Omfartsvejen,
Slagelse med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 26 vedtages til fremlæggelse i 8 ugers
offentlig høring
3. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget beslutter, at der afholdes borgermøde om
planforslagene den 6. eller 7. januar 2027 på Slagelse Bibliotek i tidsrummet 17.00 - 18.00.
Sagens indhold
Der er i dag udfordringer med at håndtere overfladevandet fra Stop 39, og der mangler samtidig en løsning til håndtering
af overfladevand fra den kommende arrest og Idagård Erhvervspark nord for Arresten. Byrådet vedtog den 28. februar
Spildevandstillæg nr. 6, som overodnet skitserer en løsning for de nævnte områder. Envafors har i juni 2026 ansøgt om et
projekt i overensstemmelse med spildevandstillægget, og Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget besluttede 11.
august at igangsætte lokalplanlægning for en væsentlig del af projektet: et stort regnvandsbassin syd for Omfartsvejen i
Slagelse. Etablering af Arresten forventes påbegyndt primo 2027, og administrationen arbejder p.t. sammen med Idagaard
på et forslag til lokalplan for Idagård Erhvervspark.
Bassinet på ca. 6½ ha skal modtage vand fra de nævnte byudviklingsområder og rense og forsinke det, før det ledes
videre mod syd og Harrested Å. Mellem bassinet og Harrested Å etableres desuden en såkaldt "renseløsning 2".
Tilsammen skal projektet sikre, at vandkvaliteten i det vand, der udledes, er tilstrækkeligt god, og at det udledes i et
passende tempo.
Administrationen har nu udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg (se bilag 1). Planforslagene giver mulighed
for regnvandsbassin (etableret delvist med udgravning, delvist med jordvold), servicevej på volden omkring bassinet og
adgangsvej tilsluttet Søvej. Der åbnes mulighed for en stiforbindelse i området, hvis dette skulle blive en mulighed
fremtidigt.
Der er gennemført miljøvurderingsscreening af planforslagene (se bilag tilknyttet planforslagene) og konklusionen er, at
der ikke skal udarbejdes miljøvurdering.
Retligt grundlag
Kommuneplantillæg udarbejdes på baggrund af planlovens kapitel 4.
Lokalplaner udarbejdes på baggrund af planlovens kapitel 5.
Screening for miljøvurdering af planerne udarbejdes på baggrund af Bekendtgørelse om
Miljøvurdering af Planer og Programmer og af konkrete projekter (VVM) kapitel 4.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Det samlede projekt vil afstedkomme myndighedsbehandling efter miljølovgivningen,
vandløbsloven, planlovens landzonebestemmelser samt eventuelt naturbeskyttelsesloven.
Store dele af denne myndighedsbehandling omhandler aktiviteter og anlæg udenfor
lokalplanområdet.
Sagens videre forløb
Når planforslagene har været i offentlig høring, vil administrationen samle de modtagne
bemærkninger i en hvidbog. Planforslagene vil i nødvendigt omfang blive rettet til og forelagt til
endelig godkendelse på Byrådet. Dette forventes at ske marts eller april 2027.
Sagens forløb
06/10/2026 Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget
Sagen udsættes til udvalgsmødet den 3. november.
03/11/2026 Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Udvalget bemærker, at Envafors vil lave et overvågningsprogram for regnvandsbassinet og
renseløsning 2 for at følge udviklingen, og at den samlede løsning virker. Udvalget har fokus
på påvirkningen af Harrested å.
(A) stemte imod, da (A) ønsker, at der skal foretages miljøvurdering af planforslaget. Vi
vurderer, at der er risiko for forurening af grundvandet i et område med særlige
drikkevandsinteresser (OSD) og vi vurderer, at der er væsentlig risiko for påvirkning af
Harrested å med udledning af store mængder overfladevand. Lokalplansforslaget vedr. et 8
hektar stort anlæg til regnvandshåndtering, der kumulativt aftager regnvand fra i alt ca. 65
hektar. En miljøvurdering ville afklare, om dette nye anlæg (det første i DK) med de beskrevne
tiltag er tilstrækkelige til ikke at forurene grundvandet og beskytte miljøtilstanden i Harrested å
og dermed sikre målopfyldelsen i Harrested å.
At 2: Indstilles til Byrådets godkendelse.
At 3: Udvalget besluttede, at der afholdes borgermøde den 7. januar på Slagelse Bibliotek kl.
16/11/2026 Økonomiudvalget
At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Borgermøde er den 7. januar 2027 på Slagelse Bibliotek kl. 17.00-18.00.
Afbud: Jane Dahl
Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 1A til Lokalplan 66 for Kobæk
Nørrestrand samt kommuneplantillæg 24
Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Byrådet beslutter at tillæg nr. 1A til lokalplan 66 for Kobæk Nørrestrand med dertilhørende
kommuneplantillæg nr. 24 vedtages endeligt.
Sagens indhold
Tillæg nr. 1A til Lokalplan nr. 66 for Kobæk Nørrestrand er en ændring af tillæg nr. 1 til
Lokalplan nr. 66 for Kobæk Nørrestrand. Lokalplanændring blev igangsat af Erhvervs-,
Udviklings,- og Landdistriktsudvalget den 03. februar 2026.
Tillæg 1A er udarbejdet på baggrund af en ansøgning om at udvide restaurant Kobæk Strand
på matrikel nr. 181aø. Restaurant Kobæk, beliggende ved Kobæk Strand ved Skælskør,
ønsker en bebyggelsesprocent på 50 og har præsenteret planer for udvidelse deres
bygningsmasse med 77 m², samt etablere en 20 m² overdækket varegård. Tegninger for disse
planer kan ses i anmodningen i bilag 3. Den ønskede udvidelse kræver en bebyggelsesprocent
på minimum 37% beregnet ud fra en grundstørrelse på 1002 m².
Den eksisterende bebyggelse overskrider allerede den eksisterende byggemulighed på
100 m². Udvidelsen skete i sin tid med byggetilladelse fra tidligere Skælskør Kommune i 1995.
Udvidelsens udvidede byggemulighed er fejlagtigt ikke blevet skrevet ind i det oprindelige tillæg
Vedtagelsen vil korrigere denne fejl og muliggøre den ønskede udvidelse af bebyggelsen.
I høringsperioden er der modtaget 3 høringssvar, disse er besvaret i hvidbogen, bilag 4.
1. Museum Vestsjælland fremsendte en udtalelse efter museumslovens § 23.
Administrationen har vurderet, at udtalelsen ikke gav anledning til ændringer i
lokalplantillægget, men videresender udtalelsen til bygherre.
2. Ministeriet for Grøn Trepart påpegede behovet for at vurdere planens mulige påvirkning
af bilag IV-arter, herunder markfirben, som er registreret i nærheden. Administrationen
har vurderet, at planområdet ikke er egnet som levested for markfirben, og at planen ikke
vil skade flagermusenes eller markfirbenenes økologiske funktion væsentligt. Derfor blev
der ikke foreslået ændringer.
3. Kobæk Nørrestrand Grundejerforening udtrykte bekymring for byggelinjer, bygningernes
omfang, trafiksikkerheden ved Stamvejen/Kobækvej samt spurgte til ansøgte
bebyggelsesprocent (50) mod foreslåede udvidelses behov (37). Administrationen har
henvist til byggetilladelse fra 1995, der lovliggør den eksisterende tilbygning. Den
eksisterende hovedbygning er opført før vedtagelsen af lokalplan nr. 66 (1991) og udgør
dermed et lovligt eksisterende forhold. Lokalplanens bestemmelser om bl.a. byggelinjer
medfører ikke krav om ændring af lovligt eksisterende bebyggelse, men gælder ved
etablering af nye forhold.
Høringssvarene har medført en enkelt rettelse i forslaget. Den foreslåede bebyggelsesprocent
på 50% nedjusteres til 40%. Bebyggelses procenten beregnes ud fra grundstørrelsen på
1002 m². I tidligere forslag har bebyggelsesprocenten været udregnet ud fra en fejlregistrering
af grundstørrelsen (940), dette er nu rettet i tillægget til endelig vedtagelse.
Byggemuligheden i §4 skemaet over byggemuligheder rettes således til 408 m² svarende til en
bebyggelsesprocent på 40% beregnet ud fra en grundstørrelse på 1002 m².
Forholdet om tidligere udvidelse i 1995 efter tilladelse fra tidligere Skælskør Kommune er også
blevet tilføjet tillæggets side 2, så korrektionen af denne fejl er dokumenteret.
Grundejerforeningens øvrige bemærkninger i hvidbogen vedrører ikke tillæg nr. 1A og vil blive
behandlet særskilt.
Retligt grundlag
Kommuneplantillæg tilvejebringes efter planlovens §23c. Lokalplaner tilvejebringes efter
planlovens kapitel 5. Endelig vedtagelse sker efter Planloven §27.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
Sagens forløb
03/11/2026 Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Udvalget beder forvaltningen om at have opmærksomhed på parkerings- og oversigtsforhold.
(O) stemte imod med henvisning til, at der bør være en plan for forbedring af parkerings- og
oversigtsforhold.
Regulativ for vintertjeneste og renholdelse - Revision 2026 (B)
Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget godkender den fremlagte revision af Regulativ for vintertjeneste og
renholdelse (bilag 1) inklusive bilagene 2 og 3.
2. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget godkender ”Administrationsgrundlag for indplacering af
vejstrækninger i vinterklasser”. (bilag 4)
Sagens indhold
Det nuværende regulativ for vintertjeneste og renholdelse er sidst revideret i 2016.
Det nye regulativ blev i februar 2025 foreløbigt godkendt med henblik på indhentelse af politiets
godkendelse samt, at sagen skulle sendes i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet og Øudvalget.
Regulativet er godkendt af politiet uden bemærkninger.
Regulativet har været i høring. Høringssvar og bemærkninger er angivet i bilag 6.
På baggrund af høringssvar er det i regulativet præciseret, at vejene indplaceres i vinterklasser
efter brugen af vejen (Prioriteringslisten).
Serviceniveau og vejenes vinterklasser er ikke ændret i det nye regulativ.
Det nye tiltag i det nye regulativ er, at der er udarbejdet et administrationsgrundlag.
Det nye administrationsgrundlag giver administrationen kompetence til løbende - uden politisk
godkendelse - at ændre vinterklassen for en vej, når de trafikale forudsætninger retfærdiggør
det.
Dette kan eksempelvis være efter etablering af nye boligområder, flytning af busruter, lukning
af veje mv.
Ændringen vil ske ud fra en prioriteringsliste samt en individuel vurdering.
Det nuværende ”Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse” der gælder for veje, stier og pladser blev godkendt i
Byrådet den 30. november 2015. I september 2016 vedtog Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget mindre justeringer
af regulativet.
I forbindelse med budgetforlig 2024 – 2027 blev det besluttet, at det afsatte årlige rammebeløb til vintervedligeholdelse
blev reduceret med 1,2 mio. kr. gældende fra 2025.
Det nuværende regulativs serviceniveau og vejenes placering i vinterklasser tager udgangspunkt i de i 2016 konkrete og
navngivne vejstrækningers trafikale betydning. Der er ikke foretaget justeringer, som følge af at trafikken på
vejstrækningerne har ændret sig.
Serviceniveauet og vinterklasse afspejler kommunens indsats og det afsatte budget til vintervedligeholdelse. Kommunens
forbrug i forbindelse med varetagelsen af vintertjenesten altid være afhængig af den til enhver tid værende vejrsituation.
I det foreslåede regulativ er der kun foretaget redaktionelle ændringer i forhold til det nuværende regulativ. Der er ikke
foretaget ændringer i vinterklasserne. Serviceniveau og placering i vinterklasse er fastlagt ud fra princippet om, at
regionale forbindelser og trafikveje med kollektiv trafik samt gang- og cykelstier, som fungerer som adgangsveje for
skoleelever, har det højeste serviceniveau. Boligveje og veje som har få trafikanter, er tildelt laveste serviceniveau.
Sammen med redaktionelle tilpasningerne i regulativet, er der som noget nyt udarbejdet et administrationsgrundlag, hvor
det er muligt administrativt, uden tilpasning af regulativet, løbende at ændre vinterklassen for en vej når de trafikale
forudsætninger retfærdiggør dette. Dette kunne være i forbindelse med flytninger af busruter eller hvis der træffes
beslutning om at lukke veje for gennemkørsel, nye boligområder eller lign.
Det nye administrationsgrundlag giver dermed mulighed for administrativt at tilpasse vejenes indplacering i vinterklasser,
herunder på Agersø og Omø.
Principperne i administrationsgrundlaget er afprøvet i samarbejde med Entreprenørservice.
Forslag til revideret ”Regulativ for vintertjeneste og renholdelse” inkl. bilag A og B er vedlagt i bilag 1, 2 og 3.
Administrationsgrundlag er vedlagt som bilag 4.
Kommunens veje/vejstrækninger indplaceres i de fire vinterklasser der er anført herunder.
Vejtype
Vinterklasse
Gennemfartsveje
I
Omfatter veje som udgør det trafikale bindeled inden for regionen, f.eks. motorveje
og højest prioriterede indfalds- og omfartsveje.
Veje til hospitaler, brand og redningsveje, beredskaber, livsvigtige institutioner o.
lign.
Fordelingsveje
II
Omfatter veje som udgør bindeleddet mellem gennemfartsveje og vigtige
lokalvejene, f.eks. veje mellem enkelte bysamfund eller kvarterer i større byer,
fordelingsveje i industri- og boligområder, vigtige P-pladser o. lign.
Lokalveje
III
Omfatter lokalveje og pladser, som har betydning for afvikling af den lokale trafik,
f.eks. veje på landet, samt øvrige P-pladser o. lign.
Øvrige veje
IV
Omfatter veje til enkeltbruger områder og mindre boligveje.
Vedrørende fastlæggelse servicemål for hver enkelt vinterklasse anbefales følgende, som vil være identisk med det
nuværende serviceniveau:
Vinterklasse
Serviceniveau og metode
Tilstræbt maksimum tid for
vejtilstand.
I
Saltning hhv. snerydning udføres på alle tider af døgnet.
Glatførebekæmpelse tilstræbes foretaget ved
præventiv saltning efter behov.
Ved glatføre uden sne:
Rimfrost 0 timer
Is 0 timer
Snerydning igangsættes efter behov, så færdslen
i videst muligt omfang kan afvikles uden gener.
Efter snefald:
Snesjap 2 timer
Løs sne 2 timer
Fastkørt sne 0 timer
Efter fygning:
Snedriver 2 timer
Spærret 0 timer
II
Saltning hhv. snerydning udføres som minimum mellem
Følgende reaktionstider er gældende
mellem kl. 5.00 og 22.00:
Glatførebekæmpelse foretages ved konstateret
glatføre og kun inden for nævnte tidsrum.
Rimfrost 2 timer
Is 2 timer
Snerydning igangsættes ved drivedannelse eller
5 til 8 cm jævnt lag, så færdslen kan afvikles i
videst muligt omfang uden væsentlige gener.
Efter snefald:
Snesjap 4 timer
Løs sne 4 timer
Fastkørt sne*) 2 timer
Efter fygning:
Snedriver 4 timer
Spærret**) 0 timer
III
Saltning/grusning hhv. snerydning udføres mellem kl.
Følgende reaktionstider er gældende
mellem kl. 5.00 og 22.00:
Rimfrost 4 timer
Is 4 timer
Indsats igangsættes når opgaverne på klasse I til II veje
tillader det og kun inden for nævnte tidsrum.
Efter snefald:
Snesjap 4 timer
Løs sne 4 timer
Fastkørt sne*) 2 timer
Efter fygning:
Snedriver 4 timer
Spærret**) 0 timer
IV
Saltes/gruses og sneryddes kun undtagelsesvis. Holdes
farbare ved snerydning, når der ligger over 8-12 cm løs
sne. Fastkørt sne ryddes ikke. Snerydningen foretages
kun inden for normal arbejdstid, og kun i det omfang
indsats er afsluttet på klasse I til III. Glat føre bekæmpes
normalt ikke.
*) Den anførte tid for ”Fastkørt sne” kan ligge i forlængelse af perioden for snesjap hhv. løs sne.
**) Den anførte tid for ”Spærret” kan ikke opretholdes i forbindelse med opstart først på dagen.
Retligt grundlag
Lovbekendtgørelse nr. 435 om offentlige veje m.v. af 24. april 2024, kapitel 8 (Vejloven).
Lovbekendtgørelse nr. 1050 om private fællesveje af 17. september 2024, kapitel 7 (Privatvejsloven).
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Der er i budget 2024 afsat et årligt rammebeløb på 17.3 mio. kr. til vintervedligeholdelse. I forbindelse med budgetforlig
2024 – 2027 er det fra 2025 og overslagsårene besluttet at reducere det afsatte rammebeløb til vintervedligeholdelse med
1,2 mio. kr.
Regulativet er grundlaget for det serviceniveau Slagelse Kommune som vejmyndighed for kommuneveje beslutter som
værende niveauet for vintertjenesten. Driftsansvaret for udførelsen af serviceniveauet ligger hos kommunens driftsenhed
Entreprenørservice, som varetager opgaven ved brug af eget mandskab og materiel, samt udbud af ruter til eksterne
operatører. Entreprenørservices kontrakter med eksterne operatører er udløbet med udgangen af den seneste
vinterperiode, hvorfor det vil være det nuværende regulativ som vil være gældende for Entreprenørservices aftaler med
eksterne operatører.
Udarbejdelse af et administrationsgrundlag for indplacering af vejstrækninger i vinterklasser vurderes at give
administrationen en gennemsigtig ramme for en dynamisk tilpasning af den kommunale vintertjeneste, når der sker
trafikale ændringer på kommunens veje.
Tilpasninger af vinterklasser vil ske løbende i takt med, at trafikken på kommunens veje ændrer karakter, og dette
vurderes at have den konsekvens, at der skal foretages justering.
Tværgående konsekvenser
Generelt har vinteren og det serviceniveau som angives i regulativet indflydelse på alle, der benytter den offentlige
tilgængelige infrastruktur, men dette regulativ kan ikke specifikt forholde sig til andre serviceydelser som kommunen
forpligter sig til. Dette kunne være fremkommelighed for f.eks. hjemmeplejen. Her vil det være nødvendigt, at kommunen
som serviceleverandør sikrer sig den nødvendige fremkommelighed for at egen ydelse kan komme frem.
En anden, men ikke uvæsentlig, konsekvens ved den grundejerforpligtigelse, der altid har været givet med regulativet er,
at de borgere der bor i egen ejendom, og som ikke kan forestå den vintervedligeholdelse og renholdelse, som grundejeren
har en pligt til på offentlige arealer, og hvor der ikke er en aftale om hjælp med disse forhold, bør guides af de kommunale
medarbejdere, der kommer i disse hjem, hvilket kunne være i forbindelse med en visitation.
Administrationen foreslår, at regulativet sendes til orientering i de øvrige fagudvalg.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
Sagens forløb
06/10/2026 Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget
At 1: Godkendt.
At 2: Godkendt.
Martin Rahn Johansen (Æ) stemte imod med henvisning til, at han ikke kan støtte, at
administrationen får kompetence til selv at ændre permanente vinterklasser og dermed
borgernes serviceniveau. Ændringer i vinterservice bør fortsat være et politisk ansvar.
Kvalitetsstandard for specialtandplejen (B)
Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,
1. at Byrådet godkender kvalitetsstandard for specialtandpleje gældende pr. 1. januar 2027.
Sagens indhold
Specialtandpleje er en ordning efter Sundhedslovens § 133. Den er målrettet borgere med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke kan benytte ordinære tandplejetilbud eller
den kommunale omsorgstandpleje.
Kvalitetsstandarden skal gøre det synligt og tydeligt, hvilken service og hjælp man som borger,
kan forvente. Kvalitetsstandarden beskriver derfor også, hvad der skal være opfyldt for, at man
kan benytte specialtandpleje, og hvor man som borger kan henvende sig for at ansøge om
specialtandpleje samt oplyser om klagemuligheder. Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag 1.
Høring
Forud for fremsættelse af kvalitetstandarden til Byrådets godkendelse, har der været en
administrativ høring i Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte og Ældrerådet i perioden 22.
september - 6. oktober 2026. Høringssvarene er vedlagt som bilag 2-4.
Der er modtaget høringssvar fra alle tre råd.
Handicaprådets høringssvar har følgende overordnede temaer:
Sagsbehandlingstiden er oplyst til 4 måneder. Ansøger bør orienteres, hvis
sagsbehandlingstiden ikke kan overholdes og skal oplyses om forventet tidspunkt for
afsluttet behandling af ansøgningen
Rådet for Socialt Udsatte har følgende overordnede temaer:
Tilgængelighed i form af støtte til kommunal flextrafik
Ledsagelse til specialtandplejen skal præciseres som et krav.
Ældrerådets høringssvar har følgende overordnede temaer:
Præcisering af at borgeren ikke kan modtage tilbud om specialtandpleje pba.
tandlægeangst eller på grundlag af økonomiske forhold
Oplysning om, hvordan borgere over 22 år får adgang til specialtandpleje.
Administrationen har gennemgået høringssvarene, og har tilføjet følgende til
kvalitetsstandarden:
Præciseringen omkring, at tandlægeangst og økonomiske forhold ikke er omfattet af
specialtandplejen
At alderskriteriet er 22 år for at være omfattet af kvalitetsstandarden
At hvis sagsbehandlingstiden ikke kan overholdes orienteres ansøger om tidspunkt for
forventet afgørelse.
Det er administrationens vurdering, at kvalitetsstandarden imødekommer de lovmæssige
forhold:
Borgere der benytter specialtandplejen bor oftest på botilbud eller i lignende boliger, og
ledsages af personale. Der er ikke et lovmæssigt krav om ledsagelse til
specialtandplejen.
Der foreligger allerede en politisk beslutning om rækkevidden af bevilget flextrafik til
behandlingsmæssige formål, som derfor ikke henhører under behandlingen af
kvalitetsstandard for specialtandpleje.
Lovforslag om fjernet brugerbetaling på specialtandplejen pr 1. januar 2027
Det skal i tillæg til sagen oplyses, at som første led i udmøntningen af Regeringens ambition
om gratis tandpleje har forslag om lov om ændring af sundhedsloven m.v. (Gratis tandpleje til
bestemte grupper) i høring til den 16. oktober 2026. Lovforslaget vil træde i kraft 1. januar 2027
og indeholder forslag om at omsorgstandpleje og specialtandpleje skal være gratis for
brugerne for at modvirke ulighed i sundhed.
Aktuelt beskriver sundhedslovens § 134, at der for brugerne af specialtandplejen er en årlig
maksimal egenbetaling i 2026 på 2.380 kr. Hvis lovforslaget som forventeligt vedtages, så vil
der fra 1. januar 2027 ikke kunne opkræves egenbetaling.
Offentliggørelse af kvalitetsstandarden og brugerbetaling
Kvalitetsstandarden for specialtandplejen, vil hvis den godkendes, offentliggøres på Slagelse
Kommunes hjemmeside under kvalitetsstandarder for det specialiserede voksensocialområde.
Retligt grundlag
Sundhedslovens §§ 133-134, LBK nr. 275 af 12/03/2025
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
Sagens forløb
02/11/2026 Sundhedsudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Danmarkskortet - omgørelsesprocenter på socialområdet 2025 (D)
Chefen for Børn og Unge, Chefen for Handicap og Psykiatri og Chefen for Sundhed og Ældre
indstiller,
1. at Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Senior- og
Omsorgsudvalget og Byrådet drøfter Slagelse Kommunes omgørelsesprocenter på det sociale
område i 2025.
Sagens indhold
Når en borger er uenig i en kommunal afgørelse på det sociale område og indgiver en klage, er det
Ankestyrelsen, der tager stilling til sagen. I den forbindelse anvendes begrebet 'omgørelsesprocent', som
angiver, hvor stor en andel af de klagesager, Ankestyrelsen behandler, der enten bliver ændret, ophævet
eller hjemvist til kommunen til fornyet behandling.
En ændret eller ophævet afgørelse betyder, at Ankestyrelsen har vurderet, at kommunens afgørelse ikke var
korrekt. En hjemvisning betyder derimod ikke nødvendigvis, at resultatet af kommunens afgørelse er forkert,
men at sagen skal behandles på ny i kommunen, typisk fordi der mangler væsentlige oplysninger, eller fordi
der er begået alvorlige sagsbehandlingsfejl. Hjemviste sager indgår derfor også i omgørelsesprocenten.
Denne omgørelsesprocent giver et indblik i, hvor ofte borgere får medhold i deres klager, eller
får mulighed for at få sagen vurderet på ny. Det er dermed en indikator for, hvorvidt
kommunens oprindelige afgørelse har været korrekt i de tilfælde, hvor sagen er blevet
påklaget, og ligeledes en indikator for, hvorvidt kommunens sagsbehandling ledende op til
afgørelsen har været fyldestgørende.
Det er vigtigt at understrege, at omgørelsesprocenten alene siger noget om de afgørelser, der
faktisk bliver klaget over og behandlet af Ankestyrelsen. Den giver således ikke et fuldstændigt
billede af kvaliteten af kommunernes samlede sagsbehandling, da sager uden klager ikke
indgår i statistikken.
Det såkaldte danmarkskort på socialområdet omfatter alle bestemmelser i serviceloven og
barnets lov, hvor der er mulighed for at klage til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse.
Der skal ikke træffes beslutning om handleplaner
Det har tidligere været et lovkrav at Byrådet ikke alene drøftede omgørelsesprocenten, men
ligeledes traf beslutning om behovet for eventuelle handleplaner, for at styrke den juridiske
sagsbehandling på de relevante sagsområder. Grundet en lovændring er der er nu alene
lovkrav om at Byrådet drøfter sagen. Yderligere vil Handicaprådet, Rådet for Socialt Udsatte og
Ældrerådet blive orienteret om den politiske drøftelse på deres næstkommende rådsmøde.
Nedenfor følger et samlet overblik over omgørelsesprocenterne samt korte redegørelser fra de
enkelte centre.
Der skelnes mellem omgørelsesprocenten på det samlede socialområde (alle
bestemmelserne), voksenhandicapområdet (§§ 95-96, 97 og 100 i serviceloven) og
børnehandicapområdet (§§ 82-90 i barnets lov).
Samlet overblik
Omgørelsesprocenterne for det samlede socialområde i Slagelse Kommune for 2025 fordelte
sig som
følger:
Ankestyrelsen har i 2025 truffet afgørelse i 132 sager. Heraf blev 73 sager stadfæstet, mens
sager blev omgjort, hvoraf 52 blev hjemvist til fornyet behandling og 7 sager blev ophævet eller
ændret.
Se nedenstående diagram. Det bemærkes, at ændrede/ophævede og hjemviste afgørelser,
tilsammen udgør de omgjorte afgørelser.
Når omgørelsesprocenten for det samlede socialområde for 2025 sammenholdes med
omgørelsesprocenten fra 2024, ses en stigning i det samlede sagsantal fra 107 til 132 sager.
Stigningen udmøntes særligt i antallet af stadfæstede sager og i mindre grad i hjemviste sager.
Der ses et lille fald i antallet af ændrede ophævede sager. Se nedenstående tabel.
Samlet om voksen- og børnehandicapområdet:
Ved vurderingen af resultaterne på børne- og voksenhandicapområdet er det vigtigt at være
opmærksom på, at der er tale om et relativt afgrænset udsnit af det samlede sociale område.
Børnehandicapområdet omfatter bestemmelserne i §§ 82-90 i barnets lov, mens
voksenhandicapområdet omfatter §§ 95-96, 97 og 100 i serviceloven.
På børnehandicapområdet har Ankestyrelsen behandlet 36 klagesager vedrørende Slagelse
Kommune. Heraf blev 22 sager omgjort, svarende til en omgørelsesprocent på 61 %. På
voksenhandicapområdet blev der behandlet 7 klagesager, hvoraf 2 blev omgjort. Dette svarer
til en omgørelsesprocent på 29 %.
Det betyder, at omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet ligger over
landsgennemsnittet, mens omgørelsesprocenten på voksenhandicapområdet ligger væsentligt
under landsgennemsnittet.
Som det fremgår af nedenstående tabel, placerer Slagelse Kommune sig lige under
landsgennemsnittet på det samlede socialområdet. Tabellen viser endvidere, at kommunen
ligger en anelse over landsgennemsnittet på børnehandicapområdet og markant under
landsgennemsnittet på voksenhandicapområdet. Til sammenligning er også medtaget
resultaterne for de omkringliggende kommuner.
Børn og Familie
På det samlede børne- og ungeområde behandlede Ankestyrelsen 52 klagesager i 2025.
Omgørelsesprocenten udgjorde 46 %. Til sammenligning behandlede Ankestyrelsen 63
klagesager i 2024 med en omgørelsesprocent på 59 %. Der ses således et fald i både antallet
af behandlede sager og i omgørelsesprocenten.
På børnehandicapområdet faldt omgørelsesprocenten fra 63 % i 2024 til 61 % i 2025.
De hjemviste sager skyldes fortsat i vidt omfang manglende eller utilstrækkelig
børneinddragelse. Samtidig ses en positiv udvikling som følge af den løbende implementering
af Barnets Lov, hvor kravene til børneinddragelse i højere grad efterleves i sagsbehandlingen.
Der arbejdes derfor fortsat målrettet med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og sikre, at
lovgivningens krav til sagsoplysning og børneinddragelse opfyldes.
Det bemærkes, at Ankestyrelsens sagsbehandlingstid fortsat er op til 1½-2 år. Resultaterne af
de seneste års kvalitetsforbedrende indsatser forventes derfor først fuldt ud at kunne aflæses i
Ankestyrelsens afgørelser i de kommende år.
Dette afsnit er uddybet i bilag 1.
Handicap og Psykiatri
I 2025 blev der behandlet 39 klagesager på Handicap- og Psykiatriområdet. Det er en stigning
på 27 sager sammenlignet med 2024, hvor der blev behandlet 12 klagesager. Af de 39 sager
blev 26 hjemvist, mens ingen afgørelser blev ændret eller ophævet. Det svarer til en
omgørelsesprocent på 66,7 %.
På området for de særlige voksenhandicapbestemmelser efter servicelovens §§ 95, 96, 97 og
100 blev der behandlet syv klagesager, hvoraf to blev hjemvist. Det svarer til en
omgørelsesprocent på 28,6 %.
En væsentlig del af de hjemviste sager skyldes, at sagerne ikke har været tilstrækkeligt oplyst
på afgørelsestidspunktet, herunder mangler i forhold til forvaltningsretlige regler og principper.
For at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen har centret gennemført et Taskforce-forløb i
samarbejde med Social- og Boligministeriet og Ankestyrelsen samt et udviklingsforløb med
konsulentvirksomheden Substans. Der pågår fortsat et særligt udviklingsforløb vedrørende
servicelovens §§ 95, 96 og 100.
På grund af Ankestyrelsens sagsbehandlingstider forventes effekten af disse indsatser først at
kunne aflæses fuldt ud i omgørelsesprocenten for de kommende år.
Dette afsnit er uddybet i bilag 2.
Sundhed og Ældre
I 2025 blev der på Sundheds- og Ældreområdet behandlet 40 klagesager i Ankestyrelsen,
hvilket er en stigning på otte sager sammenlignet med 2024. Af de 40 sager blev otte hjemvist,
mens én afgørelse blev ændret eller ophævet. Det svarer til en omgørelsesprocent på 22,5 %
På visitationsområdet vedrørende hjemmehjælp efter servicelovens § 83 blev der behandlet 11
klagesager, hvoraf tre blev hjemvist. Ankestyrelsen har i disse sager særligt lagt vægt på, at
afgørelser skal træffes på et tilstrækkeligt, aktuelt og dokumenteret oplysningsgrundlag, og at
den individuelle vurdering af borgerens funktionsevne og behov fremgår tydeligt af både sagen
og afgørelsens begrundelse.
På området for biler, boligindretning, forbrugsgoder og hjælpemidler blev der behandlet 29
klagesager. Heraf blev fem sager hjemvist, mens én afgørelse blev ændret eller ophævet.
Hjemvisningerne skyldes primært et utilstrækkeligt eller uklart oplysningsgrundlag samt behov
for en tydeligere dokumentation af barnets inddragelse i børnesager.
Erfaringerne fra de hjemviste sager indgår i den løbende kvalitetssikring og udvikling af
sagsbehandlingen. Det bemærkes desuden, at der i 2025 ikke er modtaget klager vedrørende
afgørelser truffet efter den nye ældrelov, som trådte i kraft den 1. juli 2025.
Dette afsnit er uddybet i bilag 3.
Afsluttende bemærkning
Ved en sammenlægning af tallene fra de tre centre fremkommer i alt 131 sager. Dette stemmer
ikke overens med oplysningerne på Social- og Boligministeriets Danmarkskort, hvor det
samlede antal sager er opgjort til 132.
De 131 sager er identificeret og fordelt på relevante bestemmelser på baggrund af data
udtrukket fra Ankestyrelsens egen taldatabase. Det har ikke været muligt at redegøre for den
resterende sag, og årsagen til uoverensstemmelsen mellem de to datakilder er derfor uafklaret.
Retligt grundlag
Efter den sociale retssikkerhedslovs § 84a udarbejder Social-, Bolig- og Ældreministeriet årligt
en kommuneopdelt oversigt (Danmarkskortet) over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for
klagesager på socialområdet i det forgangne år.
Efter den sociale retssikkerhedslovs § 79b, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen foretage en aktiv
politisk drøftelse af Danmarkskortet, herunder sammenligne omgørelsesprocenterne med
resultaterne fra andre kommuner.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
Sagens forløb
02/11/2026 Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget
At 1: Drøftet.
03/11/2026 Social- og Beskæftigelsesudvalget
At 1: Drøftet.
Afbud: Marlene Bilenberg
05/11/2026 Senior- og Omsorgsudvalget
At 1: Drøftet.
Rammeaftale 2027-2028 for det specialiserede social – og
undervisningsområde (B)
Chefen for Handicap og Psykiatri, Chefen for Skole og Dagtilbud samt Chefen Børn og Unge
indstiller,
1. at Byrådet godkender Rammeaftale 2027-2028 for det specialiserede Social- og
undervisningsområde.
Sagens indhold
Rammeaftalens overordnede formål er at sikre, at der er de nødvendige tilbud og indsatser til
rådighed på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen rummer både
udvikling (behov for tilbud, faglig udvikling mv.) og styring (kapacitets- og økonomistyring mv.)
og herunder et antal fokusområder.
De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland samt regionsrådet skal jf.
rammeaftalebekendtgørelsen hvert andet år (senest 1.december) indgå en rammeaftale på det
specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen er en lovbestemt politisk aftale
mellem de sjællandske kommuner samt Region Sjælland. Rammeaftale 2027-2028 skal
jævnfør bekendtgørelsen være politisk godkendt i kommunerne og sendes til Socialstyrelsen 1.
december 2026
Kommunekontaktråd (KKR) Sjælland har på møde den 11.september 2026 drøftet og
godkendt rammeaftalen og anbefaler Rammeaftale 2027-2028 til kommunalbestyrelser og
regionsråd. Rammeaftalen kan ses i sin fulde længde med bilag i bilag 1.
Styregruppen for rammeaftale Sjælland har primo 2026 drøftet den kommende rammeaftale,
og der var enighed om at anbefale at videreføre og revitalisere nuværende rammeaftale via en
inddragende proces med forslag om forlængelse af rammeaftalens fokusområder 2025-26 til
også at gælde for 2027-28.
Proces ved ny rammeaftale
I forbindelse med udarbejdelse af Rammeaftale 2027-2028 er gennemført en inddragende
proces. Der er den 25. juni 2026 afholdt dialogmøde med deltagelse af politikere,
repræsentanter for handicap- og udsatteråd, direktører og chefer. På mødet var der en fælles
drøftelse af rammeaftalens fokusområder 2027-2028 og det fremadrettede samarbejde om den
fortsatte udvikling af det specialiserede social- og undervisningsområde. Slidesæt fra
dialogmødet kan ses i bilag 2.
På dialogmødet var der opbakning til, at de nuværende fokusområder forlænges og fortsætter i
2027-2028, da den nuværende rammeaftale er meget ambitiøs og arbejdet med
fokusområderne kræver tid.
På mødet blev den videre implementering og udmøntning af initiativerne i fokusområderne
drøftet med fokus på styrket fælleskommunalt samarbejde og skabelse af værdi og
forbedringer for borgerne. Drøftelserne indgår i det videre arbejde med fokusområderne i 20272028. Rammeaftalen rummer derved fortsat tre fokusområder med øget fokus på målsætning,
formål og indsatsområder, som skal fokusere arbejdet og medvirke til at muliggøre
administrativ og politisk opfølgning.
Fokusområder
Følgende fokusområder for 2025-2026 forlænges, så de indgår i rammeaftale 2027-2028
1: Rette indsatser og tilbud til borgerne
Målsætning: Tilbud og indsatser med rette indhold og kvalitet, som leveres til rette tid og til den
rette pris
Treoverordnede fælleskommunale principper med indsatsområder tiltrådt af kommunerne
medio 2024:
Fælles om kontrakter og takster
Fælles om kvalitet
Fælles om døgn- og botilbud
2: Styrket sektorsamarbejde på socialpsykiatri- og handicapområdet
Målsætning: Vi skal skabe bedre sektorovergange og sammenhængende forløb og indsatser
for borgerne og herunder arbejde for større lighed i sundhed for borgere med psykisk sygdom,
handicap og/eller social udsathed med indsatser, der inkluderer og understøtter dem i at opnå
øget velfærd, sundhed og en højere levealder.
3: Øget trivsel blandt børn og unge- styrket forebyggelse og indsats
Målsætning: Vi ønsker at øge trivslen for børn og unge via styrket forebyggelse og indsats.
Målet er at styrke børn og unges mentale sundhed og trivsel
Behov for tilbud
Der skal i rammeaftalen indgå en beskrivelse af behov for udvikling af indsatser og tilbud, og
det skal indgå i beskrivelsen, hvorvidt der er behov for oprettelse af nye tilbud. Beskrivelsen
udarbejdes på baggrund af samlet overblik over tilbud, kommunernes og regionens
overvejelser, Socialtilsynets årsrapport samt Socialstyrelsens centrale udmeldinger og
kommunerne og regionens tilbagemeldinger ift. disse.
Styring
Rammeaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper
for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de
relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner, omfattet af rammeaftalen. Det
samme gælder regionale tilbud. Jf. de fælleskommunale principper anvendes de nationale
standardkontrakter på børne – og voksenområdet ift. køb og salg både indenfor og udenfor
regionen samt ift. køb hos private.
Takstanbefaling 2027-2028
Rammeaftalerne har siden 2012 rummet en takstanbefaling og i rammeaftale 2027-2028 er
foreslået følgende takstanbefaling: Alle kommuner opfordres til at sikre et målrettet arbejde for
konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagte institutioner
og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private, og takster må, efter
efterregulering, kun stige svarende til P/L
I grundlaget for udarbejdelsen af rammeaftalen indgår en status ift. børnehus, socialtilsyn,
lands- og landsdelsdækkende tilbud, den sikrede boform Kofoedsminde og sikrede afdelinger
til unge samt Grønland og Færøerne, da disse områder jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal
drøftes og koordineres mellem kommuner samt regionen. Dette indgår i rammeaftalens
hovedbilag som også beskriver behov for tilbud.
Rammeaftalen sætter overordnet retning og ramme for arbejdet. Rammeaftalen for 2027-2028
består af et kort politisk hoveddokument med fokusområder. Herudover indgår i rammeaftalen
en række bilag som grundlag for udarbejdelsen af rammeaftalen, herunder hovedbilag og
takstaftale, som samlet opfylder bekendtgørelsens krav.
Retligt grundlag
Ingen bemærkninger.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
Sagens forløb
02/11/2026 Familie-, Børne- og Uddannelsesudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
03/11/2026 Social- og Beskæftigelsesudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Afbud: Marlene Bilenberg
SK Forsyning A/S - Udpegning af kommunens repræsentant til
ekstraordinær generalforsamling (B)
Kommunaldirektøren indstiller,
1. at Byrådet udpeger borgmesteren til at være Slagelse Kommunes repræsentant ved den
ekstraordinære generalforsamling i SK Forsyning A/S den 26. november 2026.
2. at Byrådet tilkendegiver overfor ejerrepræsentanten, hvorledes der skal ageres på
generalforsamlingen.
Sagens indhold
SK Forsyning A/S afholder ekstraordinær generalforsamling den 26. november 2026. Slagelse
Kommune har modtaget indkaldelse og dagsorden til generalforsamlingen.
På dagsorden til den ekstraordinære generalforsamling er valg af revisor efter
markedsafprøvning af revisionsydelser for Envafors, samt ejer koncernerne SK-Forsyning samt
Sorø Forsyning.
Der forelægger en indstilling fra bestyrelsen om at vælge Deloitte som ny revisor for
selskaberne. Deloitte vil, såfremt indstillingen følges, erstatte PWC som revisor for SK
Forsyning A/S.
Retligt grundlag
Byrådet varetager ejerskabet omkring SK Forsyning A/S.
Slagelse Kommunes repræsentant på generalforsamlingen er underlagt Slagelse Kommunes
ubegrænsede instruktionsbeføjelse.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
Sagens forløb
16/11/2026 Økonomiudvalget
At 1-2: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Afbud: Jane Dahl
Lokalt Kulturmiljøråd - Ændring i kommissorium (B)
Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Byrådet godkender det reviderede kommissorium for Lokalt Kulturmiljøråd
Sagens indhold
Lokalt kulturmiljøråd er nedsat af Byrådet den 29. januar 2018.
Kulturmiljørådet høres i forbindelse med planlægning, der berører bevaringsværdige bygninger
og kulturmiljøer i Slagelse Kommune. Rådet inddrages desuden i sager om fredning samt
nedrivning af bevaringsværdige bygninger.
I forbindelse med Byrådets beslutning i december 2025 om at videreføre Lokalt Kulturmiljøråd i
den nuværende valgperiode er administrationen blevet opmærksom på, at kommissoriets
bestemmelser om diæter ikke stemmer overens med den praksis, der har været gældende
siden rådets oprettelse.
Det fremgår af det oprindelige kommissorium, at Byrådets intention var, at Kulturmiljørådet
skulle være omfattet af Slagelse Kommunes diætregulativ, og at rådets medlemmer dermed
kunne modtage diæter for deltagelse i rådets møder. Bestemmelserne herom er imidlertid
aldrig blevet implementeret i praksis. Kulturmiljørådet blev således ikke indarbejdet i
diætregulativet, og der er siden rådets oprettelse ikke udbetalt diæter til rådets medlemmer.
Administrationen anbefaler derfor, at kommissoriet tilpasses, så det afspejler rådets den
praksis, der faktisk har været gældende siden rådets etablering.
I forbindelse med revisionen er kommissoriet desuden gennemgået og præciseret, så
Kulturmiljørådets formål fremstår tydeligere.
Tilrettede kommissorium er vedhæftet som bilag 1.
Retligt grundlag
Lokalt Kulturmiljøråds virke relaterer sig blandt andet til bestemmelser i Museumsloven § 23 a,
Planloven §§ 20, 23 a og 25 samt Bygningsfredningsloven §§ 6 og 18, som danner ramme om
kommunens arbejde med kulturmiljøer, bevaringsværdige bygninger og fredningsforhold.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
Initiativsag - Supplerende parkeringsoptælling ved Havnearkaderne og
Caspar Brands Plads (B)
Byrådsmedlem Martin Rahn Johansen (Danmarksdemokraterne) indstiller,
1. at Byrådet beslutter, at der gennemføres en supplerende parkeringsoptælling omkring
Havnearkaderne og Caspar Brands Plads efter de forudsætninger, der fremgår af denne
initiativsag.
2. at der gives en tillægsbevilling fra kassen til finansiering af den supplerende
parkeringsoptælling,
3. at Byrådet orienteres om resultaterne af optællingen, så snart de foreligger, og at
resultaterne herefter indgår direkte i den videre politiske behandling og projektering af
Havneskoven.
Sagens indhold
I forbindelse med behandlingen af Lokalplan 1317 for Havneskoven ved Caspar Brands Plads
er der udarbejdet en parkeringsanalyse af Sweco.
Analysen indgår som et væsentligt grundlag for vurderingen af parkeringsforholdene i Korsør
bymidte og dermed også for vurderingen af, hvor mange parkeringspladser der kan nedlægges
i forbindelse med Havneskoven.
Den oprindelige analyse bygger på parkeringsregistreringer foretaget over tre dage i marts og
to dage i juni 2026. Analysen omfatter et større område af Korsør bymidte og anvender den
samlede parkeringskapacitet inden for dette område ved beregningen af belægningsgrader og
restkapacitet.
Efter borgermødet om Lokalplan 1317 står det efter Danmarksdemokraternes opfattelse klart,
at der er behov for et supplerende og mere lokalt afgrænset datagrundlag, før der træffes
endelig politisk beslutning om parkeringskapaciteten ved Havnearkaderne og Caspar Brands
Plads.
Det skyldes blandt andet, at de parkeringspladser, der konkret kan blive berørt af
Havneskoven, ligger umiddelbart ved Havnearkaderne og betjener områdets butikker, borgere
og øvrige funktioner. En ledig parkeringsplads længere væk i Korsør bymidte er ikke
nødvendigvis en reel erstatning for en centralt placeret plads ved Havnearkaderne.
Den eksisterende analyse kan derfor efter forslagsstillers opfattelse komme til at give et
kunstigt billede af den reelle lokale parkeringskapacitet, hvis et meget stort geografisk område
anvendes som grundlag for den samlede belægningsgrad.
Det foreslås derfor, at den supplerende optælling alene tager udgangspunkt i
parkeringspladser, der ligger inden for maksimalt 250 meters faktisk gangafstand fra
Havnearkaderne/Caspar Brands Plads.
Afstanden skal således opgøres efter den reelle gangrute og ikke i fugleflugtslinje. Det skal
sikre, at parkeringspladser kun medregnes, hvis de i praksis ligger inden for en rimelig og
anvendelig gåafstand for borgere og kunder med ærinde i Havnearkaderne.
Kun parkeringspladser inden for denne afgrænsning skal indgå i beregningen af den samlede
kapacitet, belægningsgrad og restkapacitet. Det skal samtidig fremgå tydeligt, hvilke
parkeringspladser der er offentlige, private med offentlig adgang, tidsbegrænsede,
handicappladser eller på anden måde underlagt særlige vilkår.
Formålet er ikke at opnå et bestemt resultat, men at få belyst den parkeringskapacitet, der reelt
er relevant for borgere og handlende med ærinde ved Havnearkaderne og Caspar Brands
Plads.
Optællingen gennemføres i en spidsbelastningsperiode
Den supplerende optælling foreslås gennemført 2-3 gange i december 2026.
Der skal som minimum foretages:
én optælling i perioden 1.-10. december 2026, og
én optælling i perioden 20.-28. december 2026.
Såfremt der gennemføres tre optællinger, bør de fordeles, så både en almindelig handelsdag,
en fredag og/eller en lørdag indgår.
Optællingerne bør så vidt muligt gennemføres inden for tilsvarende tidsrum og med samme
registreringsmetode som i den oprindelige analyse, så resultaterne efterfølgende kan
sammenlignes.
December er bevidst valgt, fordi julehandlen må forventes at give et andet og potentielt højere
parkeringspres end de perioder, der hidtil er undersøgt. Formålet er dermed at få testet
parkeringskapaciteten i en reel spidsbelastningsperiode.
Nye handelsforhold i Havnearkaderne
Behovet for en supplerende optælling er efter forslagsstillers opfattelse blevet yderligere
aktualiseret af, at detailkæden NORMAL skal etablere butik i Havnearkaderne i de tidligere
Skoringen-lokaler.
Det må forventes at kunne skabe øget kundeaktivitet og flere besøgende til Havnearkaderne.
Den fremtidige parkeringssituation bør derfor ikke alene vurderes ud fra historiske
parkeringsmønstre, hvis handelsaktiviteten omkring Havnearkaderne samtidig er under
forandring.
Dette er særligt relevant, fordi projektmaterialet for Havneskoven har opereret med muligheden
for at nedlægge op til 64 parkeringspladser på Caspar Brands Plads.
Danmarksdemokraterne finder det vanskeligt at tage endelig stilling til et så stort tab af centralt
placerede parkeringspladser, før Byrådet har et tilstrækkeligt robust billede af
parkeringsbehovet under høj belastning og med den forventede udvikling i handelslivet.
Forudsætninger for den supplerende analyse
Det foreslås, at den supplerende optælling udføres af Sweco eller samme eksterne rådgiver,
som har udarbejdet den eksisterende analyse, så metoder og resultater i videst muligt omfang
er sammenlignelige.
Optællingen skal dog gennemføres efter følgende ændrede forudsætninger:
1. Beregningen af parkeringskapacitet og belægningsgrad afgrænses til parkeringspladser
inden for maksimalt 250 meters faktisk gangafstand fra Havnearkaderne/Caspar Brands
Plads.
2. Der gennemføres 2-3 registreringer i december 2026, herunder både tidligt i december
og i perioden umiddelbart op til eller mellem jul og nytår.
3. Belægningsgraden skal opgøres både samlet og for de enkelte parkeringsområder, så en
lav gennemsnitlig belægning ét sted ikke skjuler meget høj belastning på de pladser, der
ligger nærmest Havnearkaderne.
4. Private, tidsbegrænsede, reserverede, handicap- og øvrige pladser med særlige
anvendelsesvilkår skal fremgå særskilt, så den reelt frit tilgængelige kapacitet kan
vurderes.
5. Resultatet skal vise den faktiske maksimale belastning i de registrerede perioder og ikke
alene en gennemsnitlig belægningsgrad.
Det er vigtigt, at analysens beregningsforudsætninger afspejler den faktiske parkeringssituation
og ikke skaber en kunstig restkapacitet ved at medregne parkeringspladser, som i praksis
ligger for langt fra det område, hvor parkeringsbehovet opstår.
Baggrunden for forslaget
Danmarksdemokraterne er positive over for udvikling af Korsør og anerkender ønsket om at
skabe attraktive områder omkring havnen.
Det ændrer imidlertid ikke på, at parkeringsforholdene har væsentlig betydning for både
borgere, handelsliv og tilgængeligheden til Havnearkaderne.
Den eksisterende parkeringsanalyse har efter forslagsstillers opfattelse mange metodiske
svagheder i forhold til den konkrete politiske beslutning om Caspar Brands Plads.
Analysen undersøger et betydeligt større område end det lokale parkeringsområde, som
konkret påvirkes af projektet. Den oprindelige registrering er desuden foretaget i marts og juni
og giver derfor ikke et direkte billede af situationen i en af årets mest handelsintensive
perioder.
En supplerende December optælling med en lokal afgrænsning på 250 meters faktisk
gangafstand vil ikke erstatte den eksisterende analyse, men supplere den.
Det vil give Byrådet mulighed for at sammenholde:
den eksisterende brede analyse af Korsør bymidte,
den lokale parkeringsbelastning omkring Havnearkaderne,
og parkeringssituationen under en reel spidsbelastningsperiode.
På den baggrund vil Byrådet have et væsentligt bedre grundlag for senere at tage stilling til,
hvor mange parkeringspladser der reelt kan undværes i forbindelse med Havneskoven.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af § 11 i styrelsesloven.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det foreslås, at beløbet for en supplerende parkeringsoptælling finansieres via en
tillægsbevilling fra kassen.
Der forventes ikke væsentlige personalemæssige konsekvenser ud over almindelig
administration og opfølgning på analysen.
Tværgående konsekvenser
Forslaget har sammenhæng med Lokalplan 1317 og den videre udvikling af projekt
Havneskoven samt kommunens arbejde med højvandssikringen af Korsør inderhavn.
Optællingen ændrer ikke i sig selv lokalplanen eller projekt Havneskoven, men skal indgå som
et supplerende beslutningsgrundlag i den videre politiske proces.
Forslaget har samtidig betydning for handelslivet og tilgængeligheden i Korsør bymidte, idet
parkeringskapaciteten omkring Havnearkaderne har direkte betydning for borgere, butikker og
øvrige funktioner i området.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
Initiativsag – Opsætning af flowmålere på alle overløb, samt fuld
åbenhed om spildevandsudledninger i Slagelse Kommune (B)
Byrådsmedlem Martin Rahn Johansen, Danmarksdemokraterne, indstiller,
1. at Byrådet beslutter, at samtlige overløbsbygværker, bypass og øvrige udledningspunkter,
hvor der kan ske udledning af urenset eller delvist renset spildevand fra den offentlige
spildevandsforsyning i Slagelse Kommune, skal omfattes af permanent og kontinuerlig måling
af den faktisk udledte vandmængde.
Målingen skal som udgangspunkt ske ved flowmåler. Hvor den konkrete fysiske udformning
gør anvendelsen af en traditionel flowmåler teknisk umulig, skal der etableres anden
permanent og valideret direkte måleteknologi, som giver tilsvarende dokumentation for den
faktisk udledte vandmængde.
Ingen af de omfattede udledningspunkter kan undtages fra kravet om permanent måling alene
med henvisning til økonomi, hidtidig registreringspraksis eller eksisterende modelberegninger.
2. at Slagelse Kommune gennem de relevante ejer-, selskabs- og myndighedsmæssige
processer arbejder for, at SK Spildevand A/S gennemfører beslutningen.
Administrationens og forsyningens opgave er at tilrettelægge den juridisk, selskabsretligt og
teknisk korrekte gennemførelse af Byrådets beslutning.
Det politisk besluttede omfang kan ikke reduceres administrativt. Samtlige udledningspunkter
omfattet af at-punkt 1 skal indgå.
3. at etableringen af permanent måling påbegyndes i 2027, samt at der udarbejdes en samlet
implementeringsplan for alle omfattede udledningspunkter.
Implementeringsplanen skal for hvert punkt som minimum indeholde:
geografisk placering
type af udledning
recipient
nuværende registreringsmetode
valgt direkte måleteknologi
forventet etableringstidspunkt
forventet anlægsudgift
forventet årlig driftsudgift.
Implementeringsplanen kan fastlægge rækkefølgen for etableringen, men ikke om det enkelte
udledningspunkt skal omfattes af måling.
4. at der etableres en offentligt tilgængelig digital platform, hvor borgere og andre
interesserede løbende kan følge data fra kommunens spildevandsudledninger.
For hvert udledningspunkt skal der som minimum offentliggøres:
placering og recipient
tidspunkt for begyndelse og afslutning af en udledning
udledningens varighed
faktisk målt vandmængde
registreret flow
anvendt målemetode
historiske data
offentliggjorte analyseresultater.
Data skal offentliggøres løbende og med kortest praktisk mulige tidsforsinkelse.
5. at der etableres et systematisk prøveprogram for de omfattede overløb og bypass, så
kommunen ikke alene kender udledningernes mængde, men også får et bedre billede af deres
indhold.
Prøvetagningen skal være hændelsesbaseret og regelmæssig og skal belyse relevante
parametre, herunder blandt andet:
kvælstof
fosfor
organisk stof
suspenderet stof
bakterielle indikatorer
relevante tungmetaller
PFAS
relevante pesticider og nedbrydningsprodukter
øvrige relevante miljøfarlige forurenende stoffer.
Analyseresultaterne offentliggøres på den samme digitale platform.
6. at SK Spildevand A/S anmodes om at indarbejde investeringen og de løbende driftsudgifter i
selskabets investerings- og finansieringsplan inden for de gældende regler for
spildevandsforsyningen.
I forbindelse med implementeringsplanen skal Byrådet samtidig forelægges:
samlet investeringsbehov
forventede årlige driftsudgifter
forventet påvirkning af vandafledningsbidraget
relevant finansieringsmodel
mulighed for lånefinansiering
mulighed for kommunal lånegaranti efter gældende lovgivning.
Såfremt kommunal garanti er nødvendig eller økonomisk fordelagtig, forelægges en særskilt
sag herom for Byrådet.
Sagens indhold
Slagelse Kommune arbejder løbende med indsatser, der skal forbedre tilstanden i kommunens
vandløb, åer, søer og kystvande og understøtte arbejdet for god økologisk tilstand.
Hvis indsatserne skal prioriteres rigtigt, er det afgørende, at kommunen har det bedst mulige
kendskab til alle væsentlige presfaktorer.
En af disse presfaktorer er udledninger fra spildevandssystemet.
De oplysninger, der i dag anvendes om overløb og regnbetingede udledninger, kan være
baseret på både faktiske målinger og forskellige former for beregninger og modeller.
Der er betydelig forskel på usikkerheden afhængigt af den anvendte metode. Direkte målinger
giver derfor mulighed for at styrke det faktuelle grundlag for kommunens miljø- og
planlægningsarbejde.
Formålet med initiativet er ikke på forhånd at konkludere, hvor stor en andel af påvirkningen af
det enkelte vandløb eller kystområde der skyldes spildevand.
Formålet er netop at skabe det datagrundlag, der gør kommunen bedre i stand til at besvare
det spørgsmål.
Erfaringer fra historiske data og aktindsigter
Historiske oplysninger og materiale indhentet gennem aktindsigt viser, at der er grund til at
styrke kommunens samlede overblik og dokumentation på området.
I tilgængelige opgørelser har antallet af registrerede overløbssteder eksempelvis varieret over
årene. I det gennemgåede materiale fremgår omkring 60 registrerede punkter med overløb af
urenset spildevand i ét GIS-udtræk, mens andre PULS-opgørelser viser 66 og i enkelte år
omkring 80 registrerede steder.
Forskellene dokumenterer ikke i sig selv fejl. De kan blandt andet skyldes forskelle i
datagrundlag, kategorisering, registreringspraksis eller ændringer i anlæggene.
Men de understreger behovet for ét samlet, aktuelt og entydigt overblik.
Aktindsigtsmaterialet viser desuden, at der i 2024 blev efterspurgt gældende
udledningstilladelser for ti konkrete RBU-overløbsbygværker, hvor kommunen oplyste, at de
efterspurgte dokumenter ikke kunne fremsendes.
Dette bruges ikke til at konkludere noget generelt om den juridiske status for kommunens
samlede spildevandsanlæg.
Det viser imidlertid, hvorfor et samlet og transparent overblik over udledningspunkter, tilladelser
og faktisk udledning er vigtigt.
Det gennemgåede materiale viser også, at historiske oplysninger om overløb i Slagelse i
betydeligt omfang har været baseret på beregningsmetoder frem for direkte flowmåling, og at
registrerede værdier kan ændre sig væsentligt, når metode eller beregningsniveau ændres.
Det betyder, at direkte målinger vil kunne give Byrådet et stærkere og mere ensartet
beslutningsgrundlag.
Alle presfaktorer skal med
Arbejdet med kommunens vandløb understreger behovet for at se samlet på de påvirkninger,
der findes omkring de vandløb, hvor den økologiske tilstand er udfordret.
I flere områder findes der samtidig spildevandsudledninger i eller omkring de berørte vandløb.
Netop derfor skal belastningen kunne dokumenteres.
Hvis kommunen ønsker at prioritere de mest effektive miljøindsatser, skal vi vide:
hvor udledningerne sker
hvor ofte de sker
hvor længe de varer
hvor store mængder der faktisk udledes
hvad udledningerne indeholder
hvilke recipienter der modtager belastningen.
På den måde kan spildevandets betydning vurderes sammen med øvrige presfaktorer på et
bedre faktuelt grundlag.
Et værktøj til bedre kommunale beslutninger
Måledata skal ikke alene bruges til kontrol med spildevandsforsyningen.
De skal være et aktivt kommunalt planlægningsværktøj.
Når Byrådet eksempelvis behandler en ny lokalplan eller en større byudvikling, bør det være
muligt at se, hvordan det eksisterende spildevandssystem allerede er belastet, og om nye
projekter risikerer at øge belastningen.
Det samme gælder ved:
revision af spildevandsplanen
etablering af nye bolig- og erhvervsområder
klimatilpasning
separatkloakering
etablering af bassiner
vandløbsprojekter
recipientindsatser
investeringer i renseanlæg og kloaknet.
Faktiske målinger gør det samtidig muligt efterfølgende at dokumentere, om en investering
faktisk har reduceret udledningerne.
Måling er ikke slutmålet
Initiativets langsigtede formål er ikke blot at producere mere data.
Målet er at bruge data til at reducere belastningen af kommunens vandmiljø.
Den ønskede udvikling er:
1. Få et fuldstændigt overblik.
2. Mål de faktiske udledninger.
3. Gør data offentligt tilgængelige.
4. Identificér de største og mest problematiske udledninger.
5. Prioritér investeringerne dér, hvor miljøeffekten er størst.
6. Dokumentér effekten af investeringerne.
7. Nedbring på sigt overløb og bypass mest muligt.
Det vil gøre det muligt at bruge kommunens og forsyningens investeringer mere målrettet.
Retligt grundlag
Efter miljøbeskyttelseslovens regler kræver udledning af spildevand til vandløb, søer og havet
en udledningstilladelse.
Kommunalbestyrelsen er tilladelsesmyndighed for de relevante spildevandsudledninger.
Miljøstyrelsen understreger, at alle overløbsbygværker skal være omfattet af en
udledningstilladelse, og at kommunen skal føre register over meddelte tilladelser samt
indberette relevante oplysninger til den fællesoffentlige spildevandsdatabase PULS.
Ved gennemførelsen af initiativet skal de konkrete ejer-, selskabs-, miljø- og
myndighedsmæssige processer gennemføres efter gældende lovgivning.
Dette ændrer ikke på Byrådets politiske beslutning om, at samtlige udledningspunkter omfattet
af at-punkt 1 skal have permanent måling.
En eventuel kommunal lånegaranti til finansiering af investeringerne skal behandles efter
vandsektorlovens regler. Vandsektorlovens § 16 giver mulighed for kommunal garanti for lån til
vandselskabers investeringsudgifter i hovedvirksomheden, herunder kloakering og
rensningsanlæg, når lovens betingelser er opfyldt.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Den endelige investering kan ikke fastlægges præcist, før alle omfattede udledningspunkter er
kortlagt teknisk, og den nødvendige måleteknologi er fastlagt for hvert punkt.
Det er imidlertid muligt at opstille et foreløbigt økonomisk overslag.
Forslagsstiller vurderer, at selv avancerede flowmålere med den nødvendige teknologi og
datakommunikation kan forventes at ligge i størrelsesordenen op til ca. 100.000 kr. pr.
målepunkt, afhængigt af de konkrete tekniske forhold og installationsbehov.
Med udgangspunkt i de historiske opgørelser, der peger på omkring 60-80 relevante
udledningspunkter, svarer selve måleudstyret dermed til en investering i størrelsesordenen:
60 målepunkter: ca. 6 mio. kr.
80 målepunkter: ca. 8 mio. kr.
Hertil må forventes udgifter til blandt andet installation, eventuelle bygningsmæssige eller
tekniske tilpasninger, datakommunikation, etablering af den offentlige dataportal og øvrige
implementeringsudgifter.
Forslagsstillers foreløbige og forsigtige vurdering er derfor, at den samlede
etableringsinvestering realistisk kan forventes at være i størrelsesordenen ca. 10 mio. kr.
Beløbet skal alene betragtes som et foreløbigt politisk overslag. Det endelige
investeringsbehov skal fastlægges af SK Spildevand A/S i forbindelse med
implementeringsplanen.
En investering i denne størrelsesorden vurderes af forslagsstiller at være økonomisk
overkommelig set i forhold til både spildevandsforsyningens samlede virksomhed og de større
investeringsprojekter, som forsyningen tidligere har forelagt Byrådet. Slagelse Kommunes
gældende spildevandsplan forudsætter allerede betydelige investeringer i blandt andet
renseanlæg, ledningsrenoveringer og øvrig spildevandsinfrastruktur.
Udgifterne forventes samlet at vedrøre:
etablering af flowmålere og øvrigt måleudstyr
installation og nødvendige tekniske tilpasninger
datakommunikation
drift, service og kalibrering af måleudstyr
etablering og drift af offentlig dataportal
prøvetagning
laboratorieanalyser
databehandling og kvalitetssikring.
De løbende udgifter til drift, vedligeholdelse, prøvetagning og analyser skal ligeledes opgøres i
implementeringsplanen.
Investeringerne bør som udgangspunkt afholdes inden for spildevandsforsyningens økonomi
efter de gældende regler.
Slagelse Kommune har tidligere anvendt muligheden for kommunal garanti i relation til SK
Spildevand. Der er således allerede erfaring med denne finansieringsform, hvis den efter en
konkret vurdering også er relevant for denne investering.
Såfremt investeringen helt eller delvist finansieres ved låneoptagelse, skal muligheden for
kommunal garanti derfor indgå konkret i finansieringsmodellen. En eventuel garanti skal
behandles særskilt af Byrådet efter gældende regler og på de vilkår, der følger af lovgivningen.
Initiativet indebærer derfor, at SK Spildevand A/S skal fremlægge en samlet investerings- og
finansieringsplan, hvor det blandt andet fremgår:
hvor mange målepunkter der konkret skal etableres
den samlede anlægsudgift
de årlige drifts- og analyseudgifter
finansieringsformen
eventuelt lånebehov
mulighed og behov for kommunal garanti
forventet påvirkning af vandafledningsbidraget.
En eventuel påvirkning af spildevandstaksterne skal fremgå åbent, så Byrådet kan
sammenholde omkostningen for forbrugerne med den forbedrede dokumentation og den
langsigtede mulighed for at målrette investeringerne i spildevandssystemet bedre.
Tværgående konsekvenser
Initiativet forventes at styrke kommunens beslutningsgrundlag på tværs af flere områder.
Det gælder blandt andet:
Klima og miljø:
Bedre dokumentation af belastningen af vandløb, søer og kystvande og mulighed for mere
målrettede miljøindsatser.
Planlægning og byudvikling:
Bedre mulighed for at vurdere konsekvenserne for spildevandssystemet, når der udarbejdes
lokalplaner og planlægges nye bolig- og erhvervsområder.
Klimatilpasning:
Bedre dokumentation af, hvor og hvornår kapaciteten i spildevandssystemet er presset.
Økonomi:
Mulighed for at prioritere investeringer på baggrund af faktisk dokumenteret belastning og
efterfølgende måle effekten.
Åbenhed:
Borgere får adgang til samme grundlæggende oplysninger om spildevandsudledningerne.
Initiativet skal dermed bidrage til, at fremtidige beslutninger om kommunens vandmiljø i højere
grad træffes på baggrund af faktiske og offentligt tilgængelige data.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
Initiativsag - Bevaringsværdige landsbyer (B)
Byrådsmedlem Thomas Clausen, Enhedslisten, indstiller,
1. at Slagelse kommune giver de særligt bevaringsværdige landsbyer samt landsbyer og
landdistrikter med bevaringsinteresser en mere fremtrædende plads i kommuneplanen i form af
bevarende lokalplaner og dertil hørende initiativer med vægt på bygningskultur, bæredygtighed
og biodiversitet.
2. at administrationen fra 1. januar 2027 udarbejder status over planarbejdet for særligt
bevaringsværdige landsbyer samt landsbyer og landdistrikter med bevaringsinteresser.
Sagens indhold
Enhedslisten ønsker at sikre de særligt bevaringsværdige landsbyer samt landsbyer og
landdistrikter med bevaringsinteresser og kulturmiljøer. Det skal ske af hensyn til beboerne i de
pågældende områder, principperne om bæredygtighed og biodiversitet samt vores kulturarv.
Vestsjællands Amtsråd vedtog den 24. november 1997 Regionplan 1997-2008. Heri hed det
om bevaringsværdige landsbyer: ”Der skal i kommuneplanen fastsættes rammer for bevaring
af bebyggelser og bymiljøer for alle udpegede særligt bevaringsværdige landsbyer og
stationsbyer. Der skal efter kommunalbestyrelsens skøn udarbejdes bevarende lokalplaner så
betids, at byerne sikres imod i ubemærkethed at undergå forandringer i strid med
bevaringsinteresserne. (side 61)
De fire kommuner, som nu udgør Slagelse Kommune, udpegede mere end 20 særligt
bevaringsværdige landsbyer.
Nu er der gået mere end 25 år siden regionplanen fra sidst i 1990’erne. I kommuneplanen for
2022-2034 er der omtalt 8 landsbyer med bevarende lokalplaner samt 17 landsbyer med
bevaringsinteresser. Der er behov for, at arbejdet med at sikre de særligt bevaringsværdige
landsbyer samt landsbyer og landdistrikter med bevaringsinteresser intensiveres i revisionen af
kommuneplanen i 2027 med dertil hørende bevarende lokalplaner. På den måde styrkes
sammenhængskraften i kommunen.
Retligt grundlag
Byrådsmedlemmernes ret til at indbringe en sag for Byrådet følger af §11 i styrelsesloven.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.
Godkendelse af referat (B)
Kommunaldirektøren indstiller,
1. at Byrådet godkender referatet.
Kilde: Slagelse Kommune, Byrådet, dagsorden fra mødet tirsdag 24. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.