Besluttet 24. juni, Byrådet, Sønderborg
Godkendelse af aftale
Økonomi- og Strategiudvalget besluttede den 18. februar 2026 at gå videre i dialog med BMC-Fonden om etablering af et fælles selskab med fokus på at tiltrække investorer til boligudvikling.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. Dot 1-3 godkendt Dot 4: Byrådet indstiller Tage Petersen (V) Dot 5 godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Strategiudvalget, at Byrådet godkender
indgåelse af ejeraftale
en bevilling under finansforskydninger på 1 mio. kr., finansiereret af den afsatte driftspulje til
bevillingsrevisioner på ca. 1,5 mio. kr. (rest)
at Byrådet indstiller Ole Hjort som medlem til bestyrelsen
at Byrådet indstiller yderligere 1 medlem til bestyrelsen
at Kommunaldirektør Tim Hansen udpeges som observatør.
Sagsfremstilling
Økonomi- og Strategiudvalget traf på sit møde den 18. februar 2026 en principbeslutning om at indgå i en videre
dialog med BMC-fonden om oprettelse af et fælles selskab med fokus på at tiltrække investorer til boligudvikling.
Forvaltningen er efterfølgende indgået i drøftelserne med BMC-fonden omkring oprettelsen af et selskab. Der er
enighed mellem parterne om at oprettelsen skal ske i et selskab som er ligeligt ejet af Sønderborg Kommune og
BMC-Fonden. Herudover indgår en komplementar ’Komplementarselskabet Sønderborg Boligudvikling ApS’, der er
100 pct. ejet af BMC-Fonden. Hver af ejerne skyder 1. mio. kr. i selskabet. Det er på nuværende tidspunkt ikke
hensigten, at der skal skydes yderligere midler i selskabet. Der er lagt op til, at beslutninger træffes med
konsensus. Herudover fremgår det af såvel vedtægter som ejeraftale, at selskabet alene kan beskæftige sig med
lovlige kommunale aktiviteter. Hovedformålet med selskabet er at understøtte synliggørelsen af potentielle
udviklingsområder for derigennem at tiltrække boliginvestorer. Etableringen af selskabet sker som et led i målene
for 2030, hvor Sønderborg Kommune har et mål om etablering af 2500 nye boliger. Målet skal bl.a. nås ved at
etablere nye attraktive boliger og byggegrunde. Sønderborg Kommune er allerede godt på vej med realiseringen
heraf, men mangler at få omsat handlemulighederne til konkrete boliger og i den forbindelse at få tiltrukket
relevante investorer.
Udover den formelle selskabsstruktur har Økonomi- og Strategiudvalget på samme møde samtidig besluttet, at der
arbejdes videre med at etablere et mere uformelt partnerskab, hvor man peger på mulighederne for at konkretisere
og synliggøre potentialerne for boligudviklingen. Anbefalingerne fra dette partnerskab indgår i Forvaltningens
arbejde som en del af kommuneplanen mv.
Forvaltningen har i samarbejde med BMC-Fonden udarbejdet ejeraftale og vedtægter, som skal politisk godkendes.
Bestyrelsen består af i alt 6-7 personer, hvoraf 1 medlem indstilles af Komplementaren, 2 medlemmer indstilles af
BMC-Fonden, Borgmesteren er født medlem på vegne af Sønderborg Kommune, som også skal indstille yderligere
2 medlemmer, hvoraf det ene skal have kendskab til by- og boligudvikling i relation til Sønderborg Kommune.
Herudover kan parterne i fællesskab indstille yderligere ét medlem, der skal have erfaring indenfor strategisk by- og
boligudvikling. Bestyrelsesperioden følger den kommunale valgperiode. Yderligere kan Sønderborg Kommune
udpege en observatør.
Forvaltningen anbefaler, at Ole Hjort indstilles som det bestyrelsesmedlem, der skal have kendskab til by- og
boligudvikling i Sønderborg Kommune, da Ole Hjort tidligere har været med til at udarbejde en boliganalyse for
Sønderborg by. Forvaltningen anbefaler samtidig, at Tim Hansen udpeges som observatør.
Sagen understøtter Byrådets visioner og målet om 2500 nye boliger i 2030.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at hvis indstillingen godkendes, skal der gives en bevilling under finansforskydninger
på 1 mio. kr. som finansieres af den afsatte driftspulje til bevillingsrevisioner på ca. 1,5 mio. kr. (rest)
Bevillingspåtegning (i 1.000 kr.)
Politik
Budget
Overslags år
Overslags år
Overslags år
område
år
Drift
Finansforskydninger
Finansiering via:
Drift andetsteds
Afsat rådighedsbeløb
Låneoptagelse
Afdrag og renter af nye
lån
Kassebeholdning
Behandling i Økonomi- og Strategiudvalget 17. juni 2026
Udvalget anbefaler indstillingen.
Beslutning
Dot 1-3 godkendt
Dot 4: Byrådet indstiller Tage Petersen (V)
Dot 5 godkendt.
Kilde: Sønderborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.