Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 24. juni, Byrådet, Sønderborg

Godkendelse af allonge til udviklingsplanen for Nørager og Søstjernevej m.fl

Nørager og Søstjernevej blev i 2020 udpeget som omdannelsesområde, hvilket førte til en udviklingsplan for at omdanne området til en mere attraktiv og velfungerende bydel, bl.a. ved at reducere andelen af almene familieboliger. Planen blev godkendt i 2021 og er nu under realisering.

Boliger

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Sønderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 24. juni 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Strategiudvalget, at Byrådet godkender
allonge til udviklingsplanen for Nørager og Søstjernevej m.fl.

Sagsfremstilling

Nørager og Søstjernevej m.fl. blev den 1. december 2020 udpeget til omdannelsesområde. Det indebar, at
Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune skulle udarbejde en udviklingsplan for området, som
beskriver hvordan det kan omdannes til en attraktiv bydel, hvor de eksisterende udfordringer adresseres. Som et
centralt greb i den fysiske omdannelse er der et lovkrav om nedbringelse af andelen af almene familieboliger i
området.

Den overordnede ramme for boligudviklingen i Sønderborg Kommune er Byrådets vision og planstrategi samt
kommuneplanen. Byrådet har fokus på at udvikle bæredygtige byer og lokalsamfund og derigennem sikre, at der er
et varieret og tidssvarende boligudbud for alle kommunens borgere.

Udviklingsplanen for Nørager og Søstjernevej blev godkendt i 2021 af Byrådet, Sønderborg Andelsboligforenings
hovedbestyrelse og boligministeren.

Den fysiske omdannelse af boligområdet sker gennem:
Ommærkning af 18 etværelseslejligheder til ungdomsboliger på Søstjernevej og Søgræsvej

Omdannelse af otte blokke i Nørager til 48 almene rækkehuse
Nedrivning af to blokke i Nørager og fortætning med 30 private rækkehuse
Etablering af sammenhængende forbindelser og forbedret infrastruktur i området

Arbejdet med at realisere udviklingsplanen er i gang. Ommærkning til ungdomsboliger er gennemført, og de første
fem blokke i Nørager er nedrenoveret. Her etableres almene rækkehuse (etape 1) på en del af arealet. Sønderborg
Kommune har overtaget den del af arealet, der skal udvikles til første fase af projektet med private rækkehuse.

Sønderborg udvikler sig i disse år til en stærk og attraktiv uddannelsesby. Det er i de seneste år lykkedes at
tiltrække flere nye uddannelser til kommunen i partnerskab med erhvervslivet, Syddansk Universitet og andre
uddannelsesinstitutioner.

Antallet af studerende har fra 2023 været markant stigende, og tilgangen af studerende forventes fortsat at være
stigende de kommende år. Alene på Syddansk Universitet Campus Sønderborg vil der, efter optaget ved
studiestart 2026, være dobbelt så mange studerende som i 2023. Også andre uddannelsesinstitutioner i
Sønderborg oplever vækst i disse år. På den baggrund er der et væsentligt behov for nye studieboliger i
Sønderborg.

Byrådet har i samarbejde med boligorganisationerne godkendt etablering af i alt knap 700 permanente
studieboliger på Skovvej, Sydvang, Grundtvigs Allé og Bülowsvej. Disse boliger vil stå færdige løbende frem mod

Endvidere er der i samarbejde med private, boligforeningerne og StudieBolig Syd etableret godt 500 midlertidige
boliger. En væsentlig del af de midlertidige boliger udgøres af de fem blokke i Nørager, der endnu ikke er
nedrenoverede. Der er 115 lejligheder i disse blokke, og boligerne deles typisk af flere studerende.

Forvaltningen foreslår derfor, at anvendelsen af de fem blokke i Nørager som midlertidige studieboliger forlænges
med ét år, således at nedrenoveringen af disse blokke kan ske fra sommeren 2029. Færdiggørelsen af etape 2 for
almene og private rækkehuse følger herefter.

Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune har på den baggrund udarbejdet udkast til en allonge til
udviklingsplanen for Nørager og Søstjernevej m.fl., der beskriver justeringen af tidsplanen.

Sønderborg Andelsboligforening har skønnet, at der kan være merudgifter ved en udsættelse på 1 år.
Beløbsstørrelsen er uafklaret, men kan andrage 2-3 mio. kr., idet beløbet indgår i den samlede renoveringsplan.

Allongen er godkendt af hovedbestyrelsen i Sønderborg Andelsboligforening den 18. maj 2026, og skal derefter
godkendes af Byrådet og udlændinge- og integrationsministeren.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Behandling i Økonomi- og Strategiudvalget 17. juni 2026

Udvalget anbefaler indstillingen.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Sønderborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.