Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 12. august, Natur-, Klima- og Miljøudvalget, Sønderborg

Orientering om økonomien omkring kystbeskyttelsesprojektet på Gråsten Havnefront

Natur-, Klima- og Miljøudvalget orienteres om status på kystbeskyttelsesprojektet på Gråsten Havnefront, herunder projektets økonomiske forudsætninger, de gældende principper for bidragsfordeling samt den videre proces frem mod offentlig høring.

Kort fortalt

Hvem
Natur-, Klima- og Miljøudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Natur-, Klima- og Miljøudvalget at tage
orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

I juni 2023 besluttede Natur-, Klima- og Miljøudvalget at få udarbejdet et projektforslag til et kystbeskyttelsesanlæg,
som skal beskytte Gråsten Havnefront mod oversvømmelse fra stormfloder såvel som et overslag på
anlægsomkostningerne og et udkast til en bidragsfordeling. Det er et fælleskommunalt kystbeskyttelsesprojekt,
hvor Sønderborg Kommune er projektejer og ifølge kystbeskyttelsesloven kan pålægge ejere af fast ejendom, som
opnår beskyttelse mod oversvømmelse, bidragspligt.

Udkastet til en bidragsfordeling blev drøftet på et udvalgsmøde i Natur-, Klima- og Miljøudvalget den 12. juni 2024.

Den endelige beslutning om bidragsfordelingen skal fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af kysttilladelsen til
projektet og vil blive sendt til partshøring blandt de involverede borgere og virksomheder. Kysttilladelsen og
bidragsfordelingen forventes endeligt vedtaget af Natur-, Klima- og Miljøudvalget som led i høringsprocessen for
den samlede kysttilladelse, forventeligt i første kvartal 2027.

Ligeledes blev der på udvalgsmødet i juni 2024 drøftet muligheder for et ekstra kommunalt bidrag til
kystbeskyttelsesprojekt på Gråsten Havnefront. I budgetaftalen 2025-2028 er det anslået, at den kommunale andel
af projektet vil beløbe sig til ca. 7 mio. kr. efter den endelige bidragsfordeling. På den baggrund yder Sønderborg
Kommune ikke noget ekstra kommunalt bidrag i forhold til projektets økonomi. Det resterende bidrag fordeles på
borgere og ledningsejere.

På mødet den 12. juni 2024 godkendte Natur-, Klima- og Miljøudvalget en overordnet finansieringsmodel for
kystbeskyttelsesprojektet på Gråsten Havnefront. Det betyder, at kommunen finansierer, bygger og ejer
efterfølgende kystbeskyttelsesanlægget. Bidragsyderne herunder kommunen, borgere og ledningsejere, som får
direkte nytte eller anden fordel af anlægget, vil efterfølgende blive opkrævet et bidrag for etablering af anlægget
samt drift og vedligehold.

Med den valgte finansieringsmodel kan kommunen som bygherre opnå momsrefusion af anlægsudgifter, og
kommunen kan vælge at opkræve bidrag til etablering af anlæg og drift uden moms, jf. Kystbeskyttelsesloven.
Dette betyder, at bidragsydelsen bliver mindre for den enkelte bidragsyder i projektet.

Den samlede anlægsudgift for kystbeskyttelsesprojektet er anslået til ca. 20 mio. kr. Heraf udgør projektet ved
Sildekulevej ca. 1,5 mio. kr., og denne del indgår ikke i bidragsfordelingen, da den ikke er en del af
kystbeskyttelsesprojektet. Udgiften til denne del afholdes af Sønderborg Kommune. Det betyder, at der arbejdes
videre med en bidragsfordelingssum på ca. 18,5 mio. kr. Se strækningen på det vedhæftede bilag.

Elementer til merværdi, som fx bænke, træinddækning, kummer, beplantning m.v. er groft anslået til ca. 1.200.000
kr. og er ikke inkluderet i beløbet. Elementer til merværdi er ikke en del af selve kystbeskyttelsen og kan derfor ikke
bidragsfordeles. Det samme gør sig gældende for en renovering af det resterende stykke af den dobbeltrettede
fællessti, som ikke er en del af kystbeskyttelsesprojektet. Det er estimeret, at etableringen af den dobbeltrettede
fællessti vil koste ca. 1 mio. kr. Derudover vil der være afledte omkostninger til projektering. Elementerne til
merværdi er i tråd med bystrategien for Egernsund-Gråsten-Rinkenæs samt Sønderborg Kommunes
arkitekturpolitik, idet elementerne er med til at skabe områder, der har høj kvalitet, hvad angår arkitektonisk
indpasning, funktion og danner rammen om det gode liv i byer og bykerner.

I maj 2025 ansøgte Sønderborg Kommune om midler til kystbeskyttelsesprojektet fra Statens Kystpulje. Den 1.
september 2025 fik kommunen tilsagn om tilskud fra Statens Kystpulje til kystbeskyttelsesprojektet på Gråsten
Havnefront. Projektet kan opnå et maksimalt tilskud på i alt 5.527.389 kr., eller hvad der svarer til 40 pct. af de reelt
afholdte anlægsudgifter ekskl. moms. Statens Kystpulje har estimeret, at det beløb, der er støtteberettiget, er på

Sønderborg Kommune indgår i bidragsfordelingen som lodsejer, der opnår fordel af projektet, da kommunen ejer
vej- og stianlæg, Gråsten Plejecenter, havnen og en mindre park på havnen. De øvrige bidragsyderes økonomiske
andel i projektet bliver påvirket af, hvordan Sønderborg Kommune finansierer projektet og af graden af midler fra
Statens Kystpulje. Fordelingen af midlerne fra Statens Kystpulje har indflydelse på, hvor stort et bidrag kommune,
borgere og ledningsejere skal betale til projektet.

I budgetaftalen 2026-2029 har aftaleparterne afsat 1 mio. kr. i hvert af årene 2026 og 2027 til projektudvikling af
kystbeskyttelsesprojektet på Sønderborg Havnefront. I budgetaftalen 2026-2029 fremgår det, at i forbindelse med
tilførsel af statslige midler til kystbeskyttelsesprojektet på Gråsten Havnefront, omdisponeres 1,5 mio. kr., af
tidligere afsatte anlægsmidler til Gråsten projektet, til Sønderborg projekt.

På baggrund af budgetaftalen for 2026–2029 og orienteringen på mødet i Natur-, Klima- og Miljøudvalget den 3.
december 2025 arbejdes der med, at tilskuddet fra Statens Kystpulje fordeles mellem bidragsyderne efter
nedenstående fordelingsnøgle. Fordelingen fremgår herunder:
Udgifter

Fordeling af Statens
Kystpuljemidler

Anslået udgift for

Ca. 18,5 mio. kr. *

Ca. 5,5 mio. kr.

Ca. 5 mio. kr. (27 pct.) **

Ca. 13,5 mio. (73 pct.) kr.

Ca. 4,015 mio. kr. (73 pct.)

kystbeskyttelsesprojektet på Gråsten
Havnefront
Sønderborg Kommunes andel som
bidragsyder
Øvrige bidragsydere (Lodsejere)

*Beløbet er eksklusiv projektet omkring Sildekulevej, som ikke kan bidragsfordeles.
**Dertil kommer beløbet for projektet omkring Sildekulevej på ca. 1,5 mio.kr.

I december 2025 godkendte Natur-, Klima- og Miljøudvalget de reviderede principper for bidragsfordelingen, idet
der er kommet mere erfaring fra andre projekter og flere afgørelser der fritager ledningsejerne for bidragspligt.
Ændringerne betyder, at principperne for bidragsfordeling ændres i forhold til ledningsejere, så det kun er
ledningsejere med forsyningspligt, som vil blive pålagt et bidrag (dvs. el, vand og spildevand), og at de maksimalt
skal bidrage med 5 pct. Ledningsejerne vil ikke kunne opnå et kommunalt tilskud eller opnå del af Statens
Kystpuljemidler.

Ændringerne af principperne for ledningsejerne vil betyde, at projektet bliver dyrere for de resterende bidragsydere,
idet der vil blive færre ledningsejere der er bidragspligtige.

Den 5. november 2025 vedtog Natur-, Klima- og Miljøudvalget at benytte en del af midlerne fra budgetaftalen 20252028 til udarbejdelse af et projektforslag for en modernisering af den eksisterende dobbeltrettede fællessti langs
havnefronten. Forvaltningen har på den baggrund fået udarbejdet et samlet tegningsmateriale for hele stiforløbet

langs Gråsten Havnefront i forbindelse med kystbeskyttelsesprojektet for Gråsten Havnefront.

Omkostningerne til den dobbeltrettede fællessti fra Gråsten Plejehjem til Gråsten Havn vil ikke kunne indgå i
bidragsfordelingen for kystbeskyttelsesprojektet på Gråsten Havnefront, da det ikke er en del af kystbeskyttelsen.
Der skal derfor afsættes midler til projektet i de kommende budgetforhandlinger til den videre udvikling og
etablering af projektet.

Forvaltningen har udarbejdet ansøgningsmaterialet som skal indgå i kystbeskyttelsestilladelsen. Materialet omfatter
blandt andet projektmaterialet, VVM-anmeldelse og et udkast til bidragsfordelingen som sendes i partshøring i 3.
kvartal 2026.

Materialet vil i den forbindelse blive præsenteret for borgerne i projektet ved et borgermøde den 13. august 2026.
Efter endt høring skal kystbeskyttelsestilladelsen og bidragsfordelingen endelig vedtages af Natur-, Klima- og
Miljøudvalget i 1. kvartal 2027.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser. Forvaltningen bemærker, at der
af sagen fremgår udgifter, hvortil der ikke er peget på finansiering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kilde: Sønderborg Kommune, Natur-, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.