Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 1. september, Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, Sønderborg

Godkendelse af politisk proces og tidsplan for ny beskæftigelsespolitik

Sønderborg Kommunes nuværende beskæftigelsespolitik udløber med udgangen af 2026. Derfor skal Byrådet vedtage en ny politik, som sætter retningen for beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune for den kommende periode.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget at godkende
politisk proces og tidsplan for en ny beskæftigelsespolitik.

Sagsfremstilling

Sønderborg Kommunes Beskæftigelsespolitik 2023-2026 blev vedtaget i Byrådet i december 2022. Politikken
udløber med udgangen af året, og Byrådet skal vedtage en ny politik for kommunens beskæftigelsesindsats for den
kommende periode.

Den nye beskæftigelsespolitik skal ligesom den nuværende være i tråd med Byrådets Vision for Sønderborg
Kommune. Den skal desuden fungere i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og planer, særligt
Masterplan for Bosætning, Erhverv og Grøn Vækst. Det betyder, at politikken også kommer til at indramme,
hvordan kommunens beskæftigelsesindsats skal understøtte tiltrækningen af arbejdskraft. Politikken skal også
understøtte beskæftigelsesreformens fokus på resultater. Det gælder blandt andet flere i job eller uddannelse, varig
tilknytning til arbejdsmarkedet og høj tilfredshed blandt borgere og virksomheder.

Politikken beskriver rammen for, hvad borgere, virksomheder og samarbejdspartnere kan forvente af kommunes
beskæftigelsesindsats. Den er samtidig et vigtigt styringsredskab og pejlemærke for forvaltningens praktiske
arbejde med beskæftigelsesindsatsen i de kommende fire år. Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret for
at udarbejde beskæftigelsespolitikken.

Forvaltningen foreslår, at udvalgets arbejde med beskæftigelsespolitikken for den kommende periode tager afsæt i:
Målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune

Prioriterede satsningsområder, som understøtter målsætningerne

Forvaltningen foreslår nedenstående proces- og tidsplan frem til Byrådets godkendelse:
Tidspunkt

Aktivitet i Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget

September 2026

Godkendelse af politisk proces og tidsplan

Oktober 2026

Orientering om evaluering af den eksisterende beskæftigelsespolitik

November 2026

Drøftelse af forslag til målsætninger og satsningsområder

Februar 2027

Drøftelse af udkast til beskæftigelsespolitik for den kommende periode

Marts 2027

Høring i Integrationsrådet

April 2027

Godkendelse af beskæftigelsespolitik for den kommende periode

Beskæftigelsespolitikken forventes forelagt til Byrådets godkendelse i april efter godkendelse i Erhverv- og
Arbejdsmarkedsudvalget.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er undervejs med en ny model for opfølgning på
kommunernes beskæftigelsesindsats. STAR forventer, at modellen træder i kraft den 1. januar 2027, og at den
fastsættes endeligt frem mod den dato. Planen tager højde for, at den nye model kan indarbejdes i politikken.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Sønderborg Kommune, Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.