Besluttet 1. september, Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, Sønderborg
Godkendelse af delfinansiering af ny positioneringsstrategi for Sønderborg-området
Den gældende positioneringsplan for Sønderborg-området med titlen ”Sønderborg – udsigt i verdensklasse” blev opdateret i 2021. Positioneringsplanen tager afsæt i tre styrkepositioner for området: Grænseland, Storby i naturen og Handlekraft.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget at godkende
at der afsættes 750.000 kr. som delfinansiering af en ny positioneringsstrategi i 2026, og at
finansieringen sker med 500.000 kr. fra midlerne til Masterplan for Bosætning, Erhverv og Grøn
Vækst, hvor der resterer ca. 700.000 kr. i 2026 samt med 250.000 kr. fra udvalgets pulje, hvor der
resterer ca. 500.000 kr. i 2026.
Sagsfremstilling
Tilbage i 2015 samlede erhvervslivet i Sønderborg-området og Sønderborg Kommune sig om at udarbejde en
fælles og stærkere positionering af området. I 2017 blev grundfortællingen om Sønderborg-området lanceret, og
markedsføringsværktøjskassen med designmanualer, billedmappe, rekrutteringsfolder m.m. blev tilgængelig for alle
på hjemmesiden sonderborg.dk. Brandingen af området byggede overskriften ”Sønderborg – udsigt i
verdensklasse” og på de tre styrkepositioner: Grænseland, Storby i naturen og Handlekraft.
I 2021 blev grundfortællingen opdateret, og der blev sat fokus på den grønne udvikling i styrkepositionernes
faktamateriale. Der blev tilføjet udvidede beskrivelser af Project Zero samt erhvervsklynger og
uddannelsesinstitutioner inden for energieffektivisering og mekatronik. Områdets grønne profil blev således et
gennemgående element i positioneringsmaterialet. Faktamaterialet blev også opdateret med nyere og aktuelle
kulturelle tiltag.
Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst blev den 7. april 2026 orienteret om GOTO Sønderborgs Handleplan for 2026.
Handleplanen er udarbejdet i samarbejde med Sønderborg Kommune og indeholder ter strategiske spor:
Se Sønderborg – målrettet markedsføring
Ung i Sønderborg – målrettet fokus på unge i alderen 18-35 år
Livet i Sønderborg – dataspor og tænketank, der sikrer udvikling
Under det strategiske spor ”Se Sønderborg” fremgår det, at der skal gennemføres en positioneringsproces, der
skal sikre et bredt ejerskab til et nyt fælles Sønderborg ”varemærke” og identitet.
Processen blev igangsat i marts 2026 på GOTO Sønderborgs erhvervskonference med deltagere fra erhvervslivet,
uddannelsesinstitutioner og kommunen. Her blev deltagerne præsenteret for, hvordan man i fællesskab kan styrke
Sønderborg-brandet med det formål at tiltrække ny indbyggere udefra og understøtte byrådets målsætning om
2.000 nye arbejdspladser i 2030. GOTO Sønderborg har gennem dialoger sikret opbakning til at gennemføre en ny
positioneringsproces og dermed udarbejdelsen af en ny strategi på området. Der har blandt andet været fokus på
at sikre en tæt sammenhæng til arbejdet med Byrådets Vision.
På baggrund af en strategiproces er der udarbejdet et basismateriale med de tre bærende brandværdier: Åbenhed,
Handlekraft og Fællesskab. Nøglebudskabet er, at for dem, der vil gøre idéer til virkelighed, er Sønderborg et sted,
hvor mennesker mødes, idéer udvikles, og fælles vilje bliver til konkrete resultater. I arbejdsmaterialet bliver det
indtil videre omsat til overskriften ”We make it real” – eller på dansk ”Vi får det til at ske”.
På baggrund af overskriften og de tre brandværdier skal der skal nu udarbejdes en mere konkret
positioneringsstrategi indeholdende blandt andet et designkoncept og et branddesign. Hertil skal brandlanceringen
og udrulningen opstartes i 2026. Aktiviteterne er budgetteret til en samlet udgift på 1,5 mio. kr. i 2026. Det er
forudsat, at finansieringen deles ligeligt mellem BMC Fonden og Sønderborg Kommune.
Økonomi
Sønderborg Kommune er blevet anmodet om at delfinansiere arbejdet med positioneringsstrategien med 750.000
kr. i 2026. De øvrige 750.000 kr. finansieres af BMC Fonden, der er den anden aktør i partnerskabet GOTO
Sønderborg. Forvaltningen foreslår, at finansieringen sker med 500.000 kr. fra midlerne til Masterplan for
Bosætning, Erhverv og Grøn Vækst og med 250.000 kr. fra udvalgets pulje.
I 2027 og 2028 er det planen, at brandingaktiviteterne skal indfases fuldt ud for derved at bidrage væsentligt til en
flerårig investering i at ændre opfattelsen af Sønderborg-området. For at få effekt at indsatserne forventes det, at
udgiften til brandingen vil medføre udgifter på 4-5 mio. kr. i perioden. Der er en løbende dialog mellem partnerne
omkring den videre proces.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke medfører bevillingsmæssige konsekvenser, idet udgifterne afholdes
inden for udvalgets egne puljer.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Sønderborg Kommune, Erhverv- og Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.